Det bugner med 'social distance'-billeder på sociale medier. Vi laver kreative ting, spiser takeaway for at støtte de lokale, viser et foto fra vores gåtur i en øde skov med hashtagget #sammenhverforsig.
Men vi undlader at lægge billeder op af os selv, hvis vi står lidt for tæt på hinanden med en kaffe ved Søerne. Vi fortæller heller ikke, hvis vi går rundt derhjemme med en tung ensomhed. Så hellere lyve, fortæller 20-årige Emilie Flensted.
- I denne tid har jeg løjet mig mere glad, når veninder har spurgt, hvordan jeg har det. Jeg lyver mig mere positiv, end jeg er, selv om jeg er ved at brænde sammen af mangel på nærvær, socialt samvær og fysisk kontakt, fortæller hun ærligt.
Undersøgelser har tidligere vist, at 47 procent af alle danskere har løjet eller pyntet på sandheden for at fremstå i et bedre lys. Og karantænetiden, hvor man ikke ser særligt mange, er ingen undtagelse, mener Emilie Flensted.
- Jeg tror folk, og især os unge, lyver mere om vores tilstand i disse tider end normalt, fordi vi gerne vil fremstå glade, håbefulde og aktive, siger hun.
- Men sandheden er jo bare, at vi er ved at få spat af at være hjemme og lave det samme hele tiden. Og vi bekymrer os meget om fremtiden i forhold til job, økonomi og uddannelse, nu hvor alt er lukket ned. Det er i hvert fald det, jeg oplever i min venindegruppe i øjeblikket.
"I panik fortalte jeg, at jeg var godt med"
Vennerne er ikke de eneste, vi er i risiko for at lyve for i denne karantænetid. Chefen står muligvis også for skud. Og det ved de desværre godt, viser en tidligere undersøgelse baseret på 500 svenske chefer.
Her anslår cheferne selv, at hver femte løgn, vi fyrer af til dem, handler om, at vi arbejder hjemmefra, når vi egentlig holder fri. Det er vel at mærke tal fra før hjemmekarantænen og 12 graders solskin i april.
Og det er noget, Monika på 22 år kan genkende. Da coronaen ramte Danmark, blev hun som mange andre sendt hjem for at fortsætte sit arbejde.
- Jeg havde lang tid til at nå mine deadlines og kom måske til at læne mig lidt for meget tilbage i sædet. Midt på ugen bliver jeg ringet op af min chef, som ville høre, hvordan mit arbejde skred fremad. På daværende tidspunkt havde jeg endnu ikke løftet en finger. I panik fortalte jeg, at jeg var godt med. Faktisk at jeg næsten var færdig, fortæller Monika.
- Den løgn kom jeg til at fortryde noget så grueligt, da min chef begejstret rykkede min deadline frem til dagen efter. Jeg kunne ikke trække i land og var tvunget til at levere en hel uges arbejde på under et døgn. Instant karma, som hun siger.
Psykolog: 'Vi lyver i en presset situation'
Men hvorfor lyver vi selv i en tid som nu, hvor ingen alligevel ser os? Det har vi spurgt psykolog Nina Lyngbak om.
Hej Nina Lyngbak, kan vi have tendens til at lyve mere i en presset tid som denne med corona og karantæne?
- Ja, det tror jeg godt, vi kan. Når vi er pressede, kan vi generelt føle et større behov for at forvrænge virkeligheden. I denne coronatid kan løgnene måske særligt handle om at vise, at man er en god samfundsborger, som overholder karantænen og de restriktioner, vi skal, selv om man måske ikke altid gør det.
- Det kan også vise sig ved, at vi lyver om, at vi slet ikke oplever nogle symptomer, selv om vi måske egentlig har haft lidt hoste og ondt i halsen.
Hvorfor vil vi lyve om det?
- Når vi pynter på sandheden om at være den gode samfundsborger, kan det handle om, at vi ønsker at fremstå bedre, end vi selv føler os, og at vi måske ikke synes, vi gør det godt nok. At vi gerne vil have anerkendelse og positive tilkendegivelser fra andre.
- Hvis vi lyver om, at vi er symptomfri uden at være det, kan det skyldes, at vi måske ikke kan overskue konsekvenserne, hvis vi faktisk har nogle symptomer, som kunne skyldes coronavirus, fordi vi så skal isolere os endnu mere.
Hvad bunder det i?
- Det går tilbage til, at vi frygter at stå udenfor gruppen. At vi ikke føler, vi kan leve op til det pres, der er i øjeblikket.
Hvorfor lyver jeg om, at jeg er glad i øjeblikket, hvis jeg i virkeligheden føler mig ensom?
- Det kan være meget sårbart og svært at sige højt, at du føler dig ensom eller rigtig bekymret. Det virker derfor måske umiddelbart nemmere at give udtryk for, at du har det godt, at du tackler situationen godt, og at dit liv kører på skinner.
- Hvis du så oplever at få anerkendelse eller credit fra dine venner på dette forskønnede ydre billede, er problemet, at du får anerkendelsen for løgnene. Ikke for dig som person og for, hvordan du egentlig har det.
- På sociale medier fylder likes og følgere rigtig meget for mange, og du kan hele tiden måle og veje dig selv ud fra andres billeder og handlinger på Instagram og på Facebook. Dermed kan du være mere fristet til at lægge forfalskede versioner op, som giver point hos andre.
Hvad kan jeg gøre for at bryde mønstret?
- Start i det små med et skridt ad gangen. Fortæl din bedste ven eller familiemedlem, hvordan du egentlig har det. Forhåbentlig vil du opleve, at din ærlighed bliver taget godt imod, og at du derved får mod på at lægge løgnene mere på hylden.
Skal jeg også til at smide et billede af mit uvaskede hår og rodede stue på Instagram?
- Mit råd er at vente lidt med at dele det med så mange, før du selv føler dig tryg ved at lægge et sandfærdigt billede ud af dig selv. Hvis du plejer at fremstå meget redigeret og pludselig vælger noget andet, er der nok mange, som vil kommentere. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis du ikke selv er klar på den respons.
- Start med at spørge dig selv, hvorfor du har behov for at lægge et redigeret billede ud eller pynte på sandheden. Find ud af, hvad det handler om for dig. Det gør det nemmere for dig at stå ved dig selv, så du ikke behøver at male et forfalsket billede af dig selv.
Må jeg så aldrig lyve en gang imellem?
- Løgne kan selvfølgelig have mange grader. En lille hvid løgn kan i nogle tilfælde gøre en situation nemmere, og den kan også skåne andre. Problemet er, hvis du kan se, at løgnene bliver et uhensigtsmæssigt mønster og din egen modstander og ikke en hjælp, som du troede.
- Løgne har det med at vokse og forgrene sig. Derfor kan de ende med at give stress og angst, fordi det kræver så meget at holde styr på dem, og fordi du frygter at blive opdaget i dine løgne.