- Det handler om det her.
Nicolaj Rasmussen slår sig på brystet. Lige der hvor hjertet sidder. Først en gang langsomt, så to gange hurtigt efter hinanden for at understrege sin pointe.
- Sex er ikke bare sex. Det handler om følelser. Ikke bare om engangsknald.
Nicolaj, som du i øjeblikket kan møde i DR3-serien 'Jomfruernes klub,' er 21 år. Han bor i Kerteminde, arbejder på en maskinfabrik, elsker at spille guitar og computer.
Og så er han jomfru.
Nogle af hans venner mener, at han skal 'holde kæft' og komme i gang med sexlivet.
Men det har han ikke lyst til. Han har et andet syn på sex end en del af sine jævnaldrende, oplever han.
Kindkys er det mest intime, Nicolaj har gjort med en kvinde. Hans portugisiske kammerats veninder bruger den slags, når de hilser. Derfor har han prøvet det. Men et kys på munden er det aldrig blevet til.
Nicolaj er 'full-blown virgin,' som han siger.
Det har han det fint med. Han har ikke tænkt sig at lave om på det med en tilfældig kvinde, han møder i byen, eller med en prostitueret som vennerne har foreslået.
- For mig handler hele akten om følelser. Om ægte kærlighed overfor hinanden. Ellers kan det være lige meget.
Det er ikke, fordi der skal være vielsesring på fingeren, inden Nicolaj vil i seng med en kvinde. Men han skal føle, at der er potentiale for, at ringen kommer på sigt.
- Jeg har det måske med sex, som andre har det med at finde en kæreste. Når du siger ja til at blive kærester, er det vel, fordi du tænker, I skal være sammen resten af livet. Sådan vil jeg gerne have det med sex. Det skal helst være med en, jeg tænker, kan blive min kommende kone, siger han og understreger, at han ikke er tilbageholdende med den første gang, fordi han er bange.
- Det handler ikke om frygt, jeg har altid haft den holdning til sex. Jeg ved ikke hvorfor, men sådan har det været fra barnsben.
Han kan dog godt føle sig ret ene om at have den tilgang til sex.
- Det er en sjælden holdning blandt folk på min alder. Jeg deler den med en enkelt eller to kammerater. Ellers er tilgangen mere, at det bare skal overstås. Sådan 'hun skal bare duskes.' Det hele skal gå så pissestærkt.
Stort set hver gang Nicolaj er sammen med sine venner fra HF, bliver hans mødom et samtaleemne.
De kalder ham 'Donkey' og har forskellige bud på, hvad han kan gøre for at ændre sin status som jomfru. Et af dem lyder på at tilbringe lidt tid med en prostitueret i Red Light District i Amsterdam. De har endda tilbudt at betale.
- Jeg tror bare gerne, de vil have mig med på vognen. I deres optik skal der lidt handling på bordet. Der er jeg mere sådan: 'Lad os tage det roligt.' En tur i Red Light District gider jeg sgu ikke, siger Nicolaj, som understreger, at han har det cool med vennernes drillerier. Det er for sjov og sagt på en godmodig måde.
Men drillerierne er måske udtryk for, at han ser anderledes på sex end dem, mener han.
Og selv om han møder mange, der siger 'respekt,' når han fortæller om sit forhold til sex, oplever han også en del fordomme. Mest fra folk på sin egen alder.
- I dag tænker mange på det med at kneppe som en kvalitet om den anden person. Ifølge deres definition har jeg ikke kvaliteten ved at være en mand, oplever han.
- Der er en forestilling om, at 'rigtige' mænd vil have meget sex. Ligesom 'rigtige' mænd vil køre i store, hurtige biler og ikke en lyserød Fiat 500. Slap nu af med det der!
Nicolaj tilføjer, at for ham definerer ordet 'mand' bare et biologisk køn. Intet andet.
- Mænd er så forskellige i dag. Det giver simpelthen ikke mening at snakke om 'rigtigt' og 'forkert.'
Selv om Nicolaj har det på den måde, synes han, det er fint, at gymnasievennerne blander sig i hans sex- og kærlighedsliv af og til.
Han har haft brug for 'et lille spark i røven,' som han siger. Derfor var det også fint, at en af vennerne foreslog, at han meldte sig til 'Jomfruernes klub.'
Inden Nicolaj kom med i 'Jomfruernes klub,' var den eneste kvinde han havde længere samtaler med sin mor.
- Det kan jeg jo ikke bare sidde og vræle over, jeg er selv nødt til at gøre noget. Hvis ikke jeg havde fået et lille spark i røven af dem, der laver programmet, og dem, der opfordrede mig til at være med, var der ikke sket noget. Så havde jeg stadig siddet på mit værelse og spillet guitar eller computer.
Nicolaj er ret stålsat, når han sætter sig noget for. Så da han kom med i programmet, besluttede han sig for, at der skulle ske noget på damefronten.
Målet var ikke, at han skulle miste sin mødom, men at blive bedre til at komme i kontakt med kvinder. Så han tog på gågaden i Nyborg og i byen i Odense for at øve sig i at tale med piger.
Og da folkene bag programmet havde fundet en date til ham, tænkte han: 'Hvorfor ikke?' og tog på sin første date nogensinde.
- Det var skræmmende, jeg anede ikke, hvad jeg gik ind til, men det gik godt.
Han og pigen endte med at aftale en date nummer to uden kameraer på. I dag ser de dog ikke hinanden mere.
- Men det var rart at komme i gang og få en forsmag på at date, siger Nicolaj, som nu leder videre.
Ikke efter sit første knald, men et forhold - for drømmen er fuld plade i kernefamiliebingo: En kone. To unger. Parcelhus i Kerteminde. Volvo i carporten. Vovsen har han allerede. Den hedder Rex.