En stor hage, en stor overkrop og spinkle ben.

Julie ligner ikke de fleste, og det får mange til at dreje hovedet efter hende en ekstra gang. Sommetider er der sågar nogen, der stopper op og tager billeder, griner og peger.

Og selvom Julie efterhånden har lært at elske sig selv, så går grænsen altså der. Ikke alene bliver hun ked af det – hun bliver vred.

Sådan lød det i går fra 21-årige Julie, da hun svarede på spørgsmål fra dr.dk’s læsere, efter det sidste program ’For grim til kærlighed’ rullede over skærmen på DR1.

Her skriver Camilla Andersen, som bor i Randers ligesom Julie, at hun er en af dem, der flere gange har stirret lidt for længe, når hun har set Julie på gaden.

- Det skammer jeg mig over, for hvor må det være svært og ydmygende. Så tusind tak, fordi du tør gøre sådan en som mig klogere - du er mega sej!, lyder det.

Julie har sygdommen Partiel Lipodystrofi, som betyder, at hun har store fedtdepoter i eksempelvis hovedet og på overkroppen, mens hendes ben er meget spinkle.

En ekstrem sjælden sydom, og ifølge Julie er hun den eneste, der har den i Europa.

Det får Maiken til at spørge, om det var svært for lægerne at finde en diagnose, og om hun har kontakt til andre med sygdommen?

- Jeg startede på min udredning, da jeg var 2,5 år gammel og fik først diagnosen, da jeg var 16, lyder det i svaret fra Julie.

Hun har ikke kontakt med andre, der har sygdommen, da hun ikke ved, hvor i verden de bor.

Det sværeste ved hendes sygdom, er at hun ikke føler sig syg. Udover hendes udseende, er hun nemlig ganske normal.

- Folk tror ofte, jeg er handicappet eller udviklingshæmmet.

Selvom hendes sygdom er forholdsvis stillestående, så er der dog stor chance for, at hun vil give den videre, hvis hun valgte at få børn, skriver hun til Anne Marie.

- Min sygdom er desværre arvelig, og der er 50 procent chance for, at mine børn skulle få den. "Heldigvis" ønsker jeg ikke børn, og har aldrig ønsket det på noget tidspunkt.

Jeg bliver nødt til at elske mig selv

Men hvad så – er Julie for grim til kærlighed?

I programmet følger vi hende, mens hun fortæller sin gode ven Tobias, at hun er hun er vild med ham. Noget han faktisk godt vidste, siger han, men det er ikke gengældt.

Selvom Julie fik en afvisning og følte det enormt grænseskridende, så er hun glad for, at hun gjorde det.

- Jeg havde virkelig ikke lyst, men på den anden side vidste jeg også, at Tobias aldrig ville bakke ud af vores venskab på baggrund af det. Og det blev jeg ved med at huske mig selv på, indtil det kom ud af verdenen. Jeg fortryder ikke på nogen måde. Jeg synes faktisk, vi snakker bedre sammen den dag i dag.

Hun har også fået sit første kys og været med på sin første date.

Det er formentlig ikke noget, Julie vil have gjort før programmet. Og Anne spørger netop også ind til, om Julies liv har ændret sig efter programmet.

- Mit liv har ændret sig rigtig meget på den positive måde! Jeg er blevet meget mere glad, stråler meget mere, og jeg er mig selv igen, efter jeg har været rigtig langt nede psykisk. Og jeg føler, at folk er med mig nu, i stedet for at være i mod mig. Og det er jo helt vildt med den opbakning, jeg har fået fra alle jer, der følger med.

Men vigtigst af alt, så har Julie lært at elske sig selv. Det har taget hende hele livet at nå dertil. Men det eneste rigtige er acceptere sig selv og blive ved med at sige, at man er god nok, mener hun.

Mia Pedersen skriver, at Julie og programmet har lært hende at være bedre til at elske sig selv. Men spørger Julie, hvad hun reelt har gjort for at nå til et punkt, hvor hun accepterer sig selv og de kampe, hun har?

- Jeg begyndte så småt og indse at jeg ikke kom videre i livet, hvis jeg ikke begyndte og acceptere og elske mig selv. Ingen andre ville kunne elske mig, hvis jeg ikke selv kunne.

- Det tog lang tid, men jeg har ligesom bare sagt til mig selv, at jeg er god nok, selvom jeg ser anderledes ud, og det må folk også bare acceptere. Jeg vil ikke gemme mig væk længere af den grund.