Vi har valgt at dele Sarahs historie med jer, fordi den viser, hvor svært mange af os har det her under coronakrisen, og hvilke dilemmaer den sætter os i. Det vil vi ikke vende det blinde øje til. Men artiklen og podcasten er ikke nogen opfordring til at blæse på myndighedernes anbefalinger. Tværtimod.
Vi vil gerne opfordre jer alle sammen til at gøre, som myndighederne siger: Vent med at forsamles flere end ti personer - og vent med at kramme dine venner. Hold ud. Så kommer vi gennem coronakrisen sammen - hver for sig.
Jeg synes, det er rigtig svært i denne tid, fordi jeg har et meget stærkt behov for at være sammen med mine venner. Det er resultatet af, at jeg har følt mig alene det meste af mit liv.
Jeg har en lille etværelses lejlighed på 28 kvadratmeter, og der får jeg let følelsen af at være ensom. Så kom det her corona-noget og væltede op og ned på det hele.
Det var også med til at ødelægge mit forhold til min første kæreste, fordi vi ikke kunne være sammen under coronaen, som vi kunne før.
I begyndelsen tog jeg er ret stort ansvar, og når nogle spurgte, om jeg ville være sammen, så opfordrede jeg tit til, at vi helst skulle holde os hver for sig. Men efter to ugers tid i det her karantæne-noget, kunne jeg mærke, at det overhovedet ikke ville holde.
Jeg begyndte at se mine venner og holde fester med dem. Og så begyndte jeg at have onenightstands, efter min kæreste og jeg slog op.
Jeg har ikke festet så meget, som jeg plejer. Jeg har vel været til nogle hyggedruk omkring fire gange. I starten holdt vi afstand, når vi festede, og vi hilste på hinanden med albuen. Men når vi blev lidt fulde, begyndte vi at opføre os, som vi plejede. Vi krammede, fordi det var så godt at se hinanden igen, og fordi vi følte, vi havde brug for det.
Nogle gange er vi omkring otte personer til festerne, hvis dem der holder dem, ikke vil have, at der kommer for mange. Andre gange dukker der flere op, som vil joine, og så ender vi på lidt over ti personer.
Det er ikke, fordi jeg ikke har lyst til at følge myndighedernes anbefaling. Jeg glemmer det bare nogle gange. Mine bedsteforældre er selv en del af den udsatte gruppe, og jeg er godt klar over, hvad det kan have af konsekvenser. Men jeg har virkelig brug for stadig at kunne være ung og være social med mine venner. Og have sex for den sags skyld, som jeg havde, inden myndighederne havde sagt, at man måtte have onenightstands.
Jeg har haft to onenightstands, og jeg fortryder det ikke. Jeg er heller ikke så bange for at blive smittet med corona, eller at jeg smitter andre.
Den første fyr var fra min egen by. Ham fandt jeg på Badoo. Indtil da havde jeg kun haft sex med min kæreste, så da jeg begyndte at skrive sammen med fyren, blev vi enige om at ses samme aften. Da han tog hjem igen, var jeg lidt bange for, at jeg ville fortryde, men det gjorde jeg ikke.
Et stykke tid senere fandt jeg en ny fyr på Badoo, der kørte i bil fra den modsatte del af landet. Vi havde sex, og han tog hjem igen. Det har jeg heller ikke fortrudt. Jeg har brug for at prøve at være sammen med nogle andre. Jeg sendte pirrende billeder til forskellige fyre, som jeg ellers aldrig har gjort før, fordi jeg var så liderlig.
Jo mere jeg sidder alene her i min lejlighed, jo mere skør bliver jeg, hvis jeg ikke kan komme ud. Det er mine venner, der gør mig glad, og jeg har brug for at være social næsten hver dag.
Egentlig synes jeg, at jeg har været ret god under coronakrisen. Jeg kunne sagtens have overtalt mine venner til, at vi mødtes mere, men jeg vælger ikke at gøre det, fordi jeg godt er klar over, at situationen er alvorlig lige nu.
Jeg har endda aflyst til 18-årsfødselsdag, fordi vi vil blive for mange. Det er røvnederen. Men jeg forstår jo godt, at det er for det bedste. Men i længden er det her svært at overholde.
Jeg har virkelig følt mig alene førhen. Det var først i 10. klasse, at jeg oplevede, hvordan det er at have venner, og jeg ønsker bare ikke at komme tilbage til den situation igen – for det var bare ikke sjovt.
Nærvær og venskaber har jeg virkelig brug for. Og så synes jeg, det er okay, at man i denne her situation også kan sige fuck det her, og lad os holde en fest i baghaven eller være sammen.
I mine øjne er det menneskeligt, at man har det behov.