Det hele startede i Berlingske den 13. februar.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i et langt interview, at det nu er tid til en mere 'aggressiv' teststrategi, hvor danskerne skal vænne sig til at blive testet "flere gange om ugen".

Statsministeren kom i interviewet ikke ind på flere detaljer end det.

Men få dage efter satte professor og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra VIVE så sit svimlende regnestykke op i samme avis:

Hvis alle danskere skal testes to gange om ugen, bliver det tolv millioner test om ugen i et helt år. Og med en antaget testpris på omkring 150 kroner kommer det til at koste i nærheden af 100 milliarder kroner om året.

- Forestillingen om, at vi skal skalere op fra det nuværende niveau på cirka én million test om ugen til op imod tolv millioner test, forekommer simpelthen ikke at være realistisk, lød Jakob Kjellbergs konklusion i Berlingske.

Og det mente han - helt bogstaveligt, som han også har fortalt til Fagbladet Journalisten.

Regnestykket, der hurtigt blev udlagt som prisen på regeringens nye teststrategi, var nemlig tænkt som et 'dementi'.

- Det er eksempel på en beregning, der viser, at det i hvert fald ikke er det, der kommer til at ske, siger han til Detektor.

Mener eller tror du, at det kommer til at koste 100 milliarder kroner årligt?

- Nej, det kommer ikke til at koste 100 milliarder kroner. Det var også meget tydeligt i artiklen, at jeg sagde, at det kommer ikke til ske.

- Det var et diskussionsoplæg til, hvem skal man identificere til test, hvor mange gange skal de personer testes, og er det alle, der skal testes flere gange om ugen? Det er noget af det, der i højere grad skal på plads, så man sikrer, at vi får et hensigtsmæssigt udbytte for de anvendte ressourcer.

Jakob Kjellberg forklarer, at hans regnestykke er en 'konsekvensberegning', der viser, hvad der ville ske, hvis man testede alle danskere to gange om ugen i helt år.

- Det er ikke en vurdering af, hvad det ville koste, men nærmere et dementi på, at det ville kunne lade sig gøre, siger han.

De 100 milliarder kroner var med andre ord ikke tænkt, som et realistisk bud på prisen.

Derfor ordvalget: Det forekommer "ikke at være realistisk.”

Men spørgsmålet er, hvad der så er realistisk? Hvad kommer det til at koste med test to gange om ugen?

Det har regeringen stadig til gode at svare på.

På et pressemøde onsdag forklarede justitsminister Nick Hækkerup (S), at regeringen endnu ikke har tallet, fordi der er mange forudsætninger for regnestykket:

- Hvis alle skal testes to gange om ugen hele året, så bliver det et astronomisk beløb. Men hvis vores strategi virker, så behøver man ikke køre med maksimal belastning på test hele tiden. Det afhænger af forudsætningerne, man lægger ind i beregningerne, sagde Nick Hækkerup.

Jakob Kjellberg kan heller ikke komme prisen nærmere. Han har nemlig brug for flere oplysninger om den nye teststrategi, før han overhovedet kan regne på det.

- Det handler om, hvem det er, der skal testes, og hvor hyppigt de skal testes. Nu hører vi, at der på Bornholm kommer en anbefaling om, at borgerne skal lade sig teste én gang om ugen, og det er jo i hvert fald mindre end to gange om ugen.

- Vi bliver nødt til at kende målgrupperne, og det hele handler jo om at få nivelleret teststrategien ind på en måde, hvor vi faktisk rammer dem, vi gerne vil fange, siger han.

Samme svar giver Carl-Johan Dalgaard. Han er professor i økonomi ved Københavns Universitet og overvismand i Det Økonomiske Råd.

- Jeg er ikke bekendt med, at der har været en klar udmelding om, hvor stor en andel af befolkningen, der skal testes flere gange om ugen, siger han.

- Er det nogle særlige grupper, eller er det bogstaveligt talt hele befolkningen? Det er selvfølgelig information, som har førsteordensbetydning for at kunne lave en beregning.

Før planen er helt klar, hverken kan eller vil Carl-Johan Dalgaard derfor vurdere, om gevinsterne ved den nye teststrategi står mål med indsatsens omkostninger.

- Det er som at gå på spaghetti, siger han.

Hos Det Økonomiske Råd har man ellers tidligere fremhævet fordelene ved massetest. Det skete i efterårsrapporten, der blev offentliggjort den 20. oktober sidste år.

Konkret behandlede rådet en strategi, som går ud på at teste alle borgere én gang hver anden uge. Bag strategien står den amerikanske nobelpristager og professor i økonomi, Paul Romer.

Det Økonomiske Råd satte i efteråret ikke kroner og øre på, hvad det ville koste at implementere sådan en strategi i Danmark.

Men deres overordnede vurdering lød, at selvom massetest er dyre, så kan de være "meget værdifulde", hvis de gør det muligt at undgå "generelle nedlukninger af økonomien".

Den vurdering holder Carl-Johan Dalgaard fast i i dag.

- Det er klart, at hvis man kan komme op med en teststrategi, som gør, at man kan undgå nedlukning igen, så har det også en værdi, siger han.

Overvismanden mener dog ikke, at han er den rette at spørge til den forventede virkning af regeringens nye testindsats.

- Det ligger uden for mit fagområde at vurdere den slags, siger han.

Detektor har også spurgt, hvad regeringen vurderer, at prisen på regeringens nye teststrategi bliver.

De henviser til tidligere udtalelser, som finansminister Nicolai Wammen har givet til Ritzau. Her sætter han dog ikke et tal på, hvad indsatsen forventes at koste.

- Vi ved jo eksempelvis ikke, hvor længe testbehovet vil være der, så det er meget usikkert at sætte tal på, siger finansminister Nicolai Wammen.

Region Midtjylland som står for indkøbene af test, oplyser til Detektor, at de indtil nu har indkøbt test for 250 millioner kroner.