Simone Haagensen er 24 år og drømmer om at bo alene. Hun drømmer om et sted, hvor hun frit kan komme og gå uden at tage hensyn til roommates.

Men i januar flyttede hun i stedet hjem til sine forældre i Køge, fordi den lejlighed, hun lejede på Frederiksberg, blev solgt.

- Det er træls. Når jeg har boet ude nogle år, har jeg fået andre vaner og rutiner, men nu skal jeg mere indordne mig, siger Simone, der trods alt er taknemmelig over, at forældrene lader hende komme tilbage til barndomshjemmet.

Det er blevet sværere at finde en singlebolig i de større byer, og særligt unge bor hyppigere sammen med andre. Mens hver fjerde unge mellem 20-29 år boede alene for ti år siden, er tallet nu under hver femte, viser tal fra Danmarks Statistik.

Især i Storkøbenhavn, Aarhus og Odense er huslejen og boligpriserne strøget i vejret, så det er blevet sværere for unge at bo alene, forklarer Hans Thor Andersen, forskningschef i Statens Byggeforskningsinstitut.

- Boligerne er ikke ligefrem blevet billigere, og de studerende har ikke råd til at finansiere en toværelseslejlighed, siger han.

Særligt unge bor mindre alene

Når unge ikke har råd til at bo alene, vælger de en anden strategi, forklarer forskningschefen. De kan blive boende længere hos forældrene, dele en bolig med andre, og nogle er sofa-surfere og bor på skift hos venner, fordi de ikke kan finde et sted at bo.

Simone ved godt, at hun ikke kan tillade sig at være kræsen med bolig.

Hun er skrevet op i mange boligselskaber og søger også efter et sted at bo gennem boligannoncer og på Facebook. Helst vil hun undgå store bofællesskaber, hvor det "let bliver fest og farver hele dagen lang" og foretrækker én enkelt roommate.

- Det er vigtigt at have nok plads til mig selv, siger hun.

Simone vil dog allerhelst have sin egen base. Tit er hverdagen travl, og hun har behov for ro, når hun kommer hjem. Hun vil gerne kunne komme og gå uden at tænke på at genere andre eller skulle tale med roommates om standarden for, hvordan der skal ryddes op.

Siden Simone var 20 år, er hun flyttet mindst én gang om året. Havde hun sit eget sted, kunne en kæreste måske engang flytte ind – og gik forholdet i stykker, ville hun ikke være boligløs oveni kærestesorgerne.

- Det nemmeste er at have sit eget. Jeg er blevet så træt af at flytte, at jeg ikke altid orker at gøre et nyt sted til mit hjem, siger hun.

Her bor færre unge alene

Det kan gå ud over unges trivsel, hvis de bliver tvunget til at bo sammen med andre, når de helst vil bo alene, fortæller privatpraktiserende psykolog Nikolaj Hyll, som har mange unge klienter i den private praksis i Espersgærde.

Det er især den gruppe unge, der typisk lader batterierne op ved at være alene, som kommer på overarbejde, når de bor sammen med andre og har meget lidt tid for sig selv.

- Det kan være en belastning at være social hele tiden. Det er en krævende opgave som ung at danne sin egen identitet, siger psykologen og mener, at nogle unge kan mangle ro. Det bliver trættende, når de konstant skal forholde sig til andre.

Nikolaj Hyll understreger, at mennesker er forskellige. Der vil også være unge, der trives fremragende ved at bo sammen med andre, og det kan være en god træning i at blive voksen at dele lejlighed med andre.

Det er vigtigt som ung at lære at stå på egne ben. Derfor er det uheldigt, når unge bliver boende hos forældrene langt ind i 20´erne, fordi de ikke kan finde et sted at bo selv, mener psykologen.

Godt nok kan det være rart og trygt at bo hjemme, hvor de unge måske ikke betaler husleje.

Men unge har brug for at lære at klare og gøre ting selv, fortæller Nikolaj Hyll. Det er godt at træne sig i at håndtere dagligdagen som voksen – også når den er belastende og presset.

Ellers kan det blive en meget voldsom omvæltning at være færdig med studiet og få sit første job.

- Det kan blive stresset og presset, hvis en ung for eksempel bliver ansat som projektleder, men har boet det meste af livet hos mor og far og ikke har så meget livserfaring, siger Nikolaj Hyll.

Simone er frustreret over, at hun ikke kan finde en bolig i København, hvor hun studerer og arbejder. I stedet må hun planlægge, hvornår hun skal med S-toget. Det er svært spontant at cykle hen og besøge veninder i København, når først hun er i Køge knap 50 kilometer væk.

Mange af lejlighederne i København har en husleje, som Simone ikke kan klare på SU og med deltidsjob. Der er årelang ventetid til billige lejligheder.

- Det er dybt godnat, at der ikke er flere billige boliger. Man taler om, at unge mennesker er fremtiden. Det er helt forkert, hvad politikerne beslutter, når det drejer sig om boliger, mener Simone Haagensen.

I flere år har Københavns Kommune fokuseret på at bygge større og dyrere lejligheder.

Siden 2005 har kommunen i flere byggeplaner forlangt, at nybyggede lejligheder i gennemsnit skulle være 95 kvadratmeter. Men fremover har kommunen fokus på at bygge flere billige små boliger, forsikrer teknikborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

Her til foråret forhandler politikerne i København om en ny plan for boliger, hvor både flere små boliger, almene boliger og fællesboliger er i spil.

- Vi gør meget allerede på rådhuset. Men der er en stigende efterspørgsel på boliger, så derfor føles det ikke nødvendigvis som meget, siger Ninna Hedeager Olsen.

Teknikborgmesteren mener, at der ud over små singleboliger også er behov for bofællesskaber og kollektiver, som københavnere også efterspørger.

Uanset om det lykkedes at bygge flere singleboliger i København og i andre af Danmarks største byer, vil det næppe løse problemerne for alle de unge, der gerne vil bo nær bymidten, siger Hans Skifter Andersen.

- Man kan bygge og bygge og bygge. Der vil stadig være efterspørgsel, siger forskningschefen.

Han peger på, at udfordringerne er, at mange mennesker gerne vil bo centralt og fravælger forstæderne.