Den meget omtalte kræftsag fra Aarhus Universitetshospital kunne muligvis have haft et andet udfald, hvis Region Midtjyllands whistleblowerordning var sat anderledes sammen.

Det vurderer Erik Mygind du Plessis, der er lektor på Institut for Virksomhedsledelse på Syddansk Universitet og har forsket i whistleblowerordninger.

Formålet med regionens whistleblowerordning er, at ansatte i regionen fortroligt kan indberette viden om alvorlige fejl og ulovligheder til regionens ledelse.

Erik Mygind du Plessis hæfter sig ved, at henvendelserne via Region Midtjyllands whistleblowerordning ender hos en vurderingskomité bestående af tre direktører.

- Der sidder ikke en person med sundhedsfaglig baggrund, der kan vurdere de her henvendelser. Og heller ikke en medarbejderrepræsentant. Der sidder tre direktører med økonomifaglig baggrund, siger lektoren.

I november sidste år blev regionens whistleblowerordning brugt af læger fra mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, der advarede om livstruende ventetider på kræftoperationer.

Men først den 22. marts i år kom koncernledelsen i Region Midtjylland med en intern vurderingsrapport om lægernes henvendelser til whistleblowerordningen.

Det var tre dage efter, DR bragte sin første afsløring om de kritisable og ulovlige forhold for kræftpatienter på mave- og tarmkirurgisk afdeling.

Anders G. Christensen, der sidder i regionsrådet i Region Midtjylland som Venstres gruppeformand, har set whistleblowerhenvendelserne og erklærer nu, at hans tillid til regionsledelsen er ’tyndslidt’, fordi en hurtig reaktion udeblev.

Potentielt andet udfald af sagen

Og med en anden sammensætning af vurderingskomitéen kunne regionens reaktion på lægernes henvendelser muligvis have været anderledes, vurderer Erik Mygind du Plessis.

- Man kan spekulere i, om en sag som den her havde haft et andet udfald med en bredere modtagerkreds end nogle fra topledelsen i regionen, siger han.

DR har de sidste måneder optrevlet, at 313 kræftpatienter har ventet for længe på en operation.

Forskning viser ifølge Erik Mygind du Plessis, at det er meget vigtigt for whistleblowerordningerne - hvis de skal fungere - at medarbejderne har tillid til, at der rent faktisk bliver handlet, når man henvender sig.

- Ellers holder folk ret hurtigt op med at bruge den, siger han.

Derfor vurderer lektoren også, at Region Midtjylland nu skal i gang med et større arbejde for at genskabe tilliden til deres whistleblowerordning.

- Hvis jeg var potentiel whistleblower i Region Midtjylland, ville jeg tænke mig om en ekstra gang, når jeg har set det her forløb, hvor der ikke sker det store, når man indberetter:

- Jeg ville nok være hurtigere til at gå andre veje med min henvendelse. Jeg ville være fristet til at gå direkte til pressen, siger han.

Beklager dybt

Regionsdirektør Pernille Blach Hansen har ikke ønsket at stille op til interview om whistleblowerordningen i Region Midtjylland.

I en skriftlig kommentar meddeler hun, at den har kun eksisteret i ca. halvandet år, og regionens erfaringer derfor er få.

Hun erkender i den skriftlige kommentar, at regionen i kræftsagen misser at få lavet en sundhedsfaglig screening af henvendelserne helt fra begyndelsen.

- Det beklager vi dybt overfor patienterne.

- På baggrund af denne sag har vi ændret arbejdsgangen, så henvendelser, der handler om patientsikkerhed med mere, til whistleblowerordningen, fremover bliver sundhedsfagligt screenet for alvorlighed og hastegrad, når vi modtager dem, hedder det i kommentaren.

Region Midtjyllands forretningsudvalg holder her til formiddag møde, hvor lægernes henvendelser via whistleblowerordningen vil blive taget op.