- Det skriger til himlen det her. Det er jo et helt klart ledelsessvigt. Og tilliden bliver mere og mere tyndslidt, jo mere der kommer frem.

Ordene kommer fra Anders G. Christensen, der sidder i regionsrådet i Region Midtjylland som Venstres gruppeformand.

Han er rystet efter netop at have læst to breve, som flere læger sidste efterår sendte af sted til Region Midtjyllands whistleblowerordning.

Formålet med regionens whistleblowerordning er, at ansatte i regionen fortroligt kan indberette viden om alvorlige fejl og ulovligheder til regionens ledelse.

DR har tidligere omtalt de to alarmerende henvendelser, som er skrevet af læger fra mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Det er den afdeling, der er centrum for den kræftskandale, som DR har trevlet op de sidste måneder, og hvor 313 kræftpatienter har ventet for længe på en operation.

Det er Region Midtjylland, der har ansvaret for Aarhus Universitetshospital. Men regionens koncernledelse har af juridiske grunde ikke givet regionspolitikerne mulighed for at læse lægernes henvendelser til whistleblowerordningen.

I stedet har regionspolitikere ifølge Anders G. Christensen fået henvendelserne løst beskrevet af regionens koncernledelse.

- Og vi har fået at vide, at henvendelserne er svært tydbare, siger Anders G. Christensen.

Det er DR, der nu har givet Anders G. Christensen mulighed for selv at læse henvendelserne. Det er sket med accept fra whistleblowerne. Efter endt læsning er Anders G. Christensens vurdering en ganske anden end koncernledelsens:

- Den forklaring, vi har fået, kontra de to henvendelser, jeg nu har læst, stritter jo i hver sin retning.

- Jeg synes i hvert fald ikke, at det er svært at forstå. Det et jo helt horribelt.

DR har også vist lægernes opråb til whistleblowerordningen til Hanne Roed, der er regionsmedlem for Radikale Venstre og første næstformand i Regionsrådet. Hun forstår også indholdet som et klart nødråb, og det hjælper heller ikke på hendes tillid til koncerntoppen.

- Min tillid er blevet rigtig godt slidt, siger hun.

- Det står jo med flammeskrift

Når Region Midtjylland har modtaget en seriøs henvendelse til whistleblowerordningen, ryger henvendelsen hurtigt videre til en vurderingskomité med seks udvalgte ansatte i regionens koncernledelse.

Tre af dem er direktører. En er økonomidirektør, en anden er vicedirektør for HR og en sidste er vicedirektør i Regionssekretariatet, der er ansvarlig for at betjene Regionsrådet og direktionen.

Og efter at have læst de to breve kan hverken Hanne Roed eller Anders G. Christensen forstå, hvorfor direktørerne ikke reagerede hurtigere.

- Det står jo med flammeskrift her, at det her er et råb om hjælp, siger Anders G. Christensen og tilføjer:

- Jeg er rystet over, at man skulle bruge fire måneder på at finde ud af, at der var så alvorlig en sag.

Han henviser til, at lægernes breve blev sendt af sted i november sidste år. Men først den 22. marts i år kom koncernledelsen med en intern vurderingsrapport om lægernes henvendelser til whistleblowerordningen.

Det var, tre dage efter DR bragte sin første afsløring om de kritisable og ulovlige forhold for kræftpatienter på mave- og tarmkirurgisk afdeling.

- Henvendelserne burde jo have afstedkommet, at direktionen havde taget hånd om den her sag langt, langt tidligere, siger Hanne Roed.

- Hvis den var landet på mit bord, havde jeg simpelthen grebet telefonrøret med det samme og ringet til hospitalsledelsen og sagt, der er noget helt galt, og det går slet ikke, fortsætter hun.

Og Anders G. Christensen kalder det et ”svigt”, at det politiske system ikke fik besked, når nu advarslerne fra lægerne var så konkrete og så alvorlige.

- For ligesom at bevare anonymiteten i whistleblowerordning kunne de jo have sendt det ind som sager til hospitalsudvalget eller i forretningsudvalget og have sagt: I har nogle problemer her, som vi er nødt til at have undersøgt.

Hvem, tænker I, bærer ansvaret for, at det her det ikke er blevet båret frem?

- Der er ingen tvivl om, at dem, der har siddet med det her, har fejlet big time, siger Anders G. Christensen.

- Vi har en ledelse på vores regionshus i Viborg, som burde have været mere offensive i den her sag, siger Hanne Roed.

Direktør: Vi missede alvoren

Den øverste direktør for koncernledelsen i Region Midtjylland hedder Pernille Blach Hansen.

Da DR tilbage i marts første gang omtalte lægernes opråb til whistleblowerordningen, udtalte hun, at henvendelserne var blevet taget meget seriøst. Men hun erkendte samtidig, at regionen skulle have reageret hurtigere på henvendelserne.

- Det, vi misser i den sag, er at lægge det sundhedsfaglige blik ind fra starten. Så det bliver ikke fanget, at det er noget, der haster. At vi skal reagere hurtigt, fordi der aktuelt er patienter i fare.

- Det kan jeg selvfølgelig kun beklage, fordi set fra, hvad vi ved nu, skulle vi jo have håndteret det anderledes, sagde Pernille Blach Hansen, som du kan se i videoen her:

Også i dag beklager Pernille Blach Hansen forløbet og siger i en skriftlig kommentar til DR, at whistleblowerordningen skal evalueres inden sommerferien, og at:

- På baggrund af denne sag har vi ændret arbejdsgangen, så henvendelser der handler om patientsikkerhed til whistleblowerordningen fremover bliver sundhedsfagligt screenet for alvorlighed og hastegrad, når vi modtager dem.

Afventer forklaring

I morgen er der møde i forretningsudvalget i Region Midtjylland, hvor kræftskandalen endnu engang er på dagsordenen.

Lige efter sidste møde i udvalget den 8. maj udtalte regionsrådsformand Anders Kühnau (S), at han havde "fuld tillid" til direktionen.

Det gentager han i en skriftlig kommentar til DR i dag:

- Vi har i Forretningsudvalget i sidste uge fået en grundig redegørelse fra direktionen. Jeg har fortsat tillid til direktionen med regionsdirektør Pernille Blach Hansen i spidsen, siger han.

Modsat er Hanne Roeds og Anders G. Christensens tillid ved at være tyndslidt, og de vil på forretningsudvalgsmødet i morgen kræve en forklaring.

De er ikke tilfredse med de redegørelser, de indtil videre har fået fra koncernledelsen om håndteringen af henvendelserne til whistleblowerordningen

- Det lægefaglige er trængt i baggrunden, og det står jo til gengæld med flammeskrift i de her whistleblowersager, siger Hanne Roed og fortsætter:

- De skylder mig en rigtig god forklaring på, hvordan noget - jeg synes - er så letfatteligt, skulle tage så lang tid, før det kom op til os.

- Jeg er da nødt at sige, at nu har jeg læst henvendelserne og sige, at det strider fuldstændig imod den rapport, der er lavet. Og hvordan kan det være, at der skulle bruges fire måneder på at finde ud af alvoren i noget, der for en lægmand som mig er forholdsvis klar læsning, siger Anders G. Christensen.

Regionens ledelseskultur er i en foreløbig rapport fra konsulenthuset Implement Consulting udpeget som en del af årsagen til, at det er gået så galt på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Og Hanne Roed mener ikke, at direktionen selv er i stand til at ændre på ledelseskulturen.

- Jeg har altså ikke tillid til, at direktionen selv skal udforme forslag til det. De har jo vist, at de i hvert fald ikke reagerer hurtigt nok. Så der vil jeg simpelthen bede om, at vi får andres syn på, hvordan man kunne gøre noget ved ledelseskæden. For den er ikke god.

Peter Nerstrøm i videoen herover er en af de læger, der skrev til whistleblowerordningen. Han har siden sagt op på mave- og tarmkirurgisk afdeling i protest mod ledelsen. Hele Peter Nerstrøms historie kan du dykke ned i her.