Hvis det står til regeringen, skal store bededag ikke længere være en helligdag fra 2024.
Sådan fremgår det i et lovforslag, som blev fremsat den 24. januar
Lovforslaget er blevet heftigt kritiseret af blandt andet fagforeningerne, landets biskopper og mange af de øvrige partier i folketinget.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har dog flere gange gjort det klart, at regeringen har tænkt sig at gennemføre lovforslaget.
- Lovforslaget om at afskaffe en helligdag har regeringen tænkt sig at fremsætte og gennemføre, sagde hun eksempelvis efter sin åbningstale i Folketinget i midten af januar.
Tre milliarder til forsvaret
Ifølge regeringens beregninger vil afskaffelsen af store bededag give omkring tre milliarder kroner ekstra i statskassen om året.
I starten fremgik det, at regeringen ønskede at bruge de tre miliarder til at finansiere de stigende udgifter til forsvaret i forbindelse med krigen i Ukraine.
Siden har regeringen dog åbnet for at se på andre indtægtkilder til den udgift, men de fastholder stadigt afskaffelsen af helligdagen.
Men hvordan vil det give ekstra penge i statskassen, og hænger det overhoevdet sammen? Bliv klogere i videoen øverst i artiklen.