Fredag præsenterede regeringen og forligspartierne en revideret fremdriftsreform, som blandet andet betyder, at de studerende kan se frem til færre eksaminer og mere fleksibilitet.
Regeringens fremdriftsreformen har til formål at sikre, at de studerende kommer hurtigere igennem de videregående uddannelser.
Herunder finder du de seks initiativer regeringen og forligspartierne er blevet enige om:
- •
Uddannelserne må nu maksimalt kræve, at de studerende tager 45 ECTS-point årligt i stedet for det nuværende krav om 60 ECTS-point pr. år. Formålet er, at give de studerende ekstra fleksibilitet.
- •
Universiteterne får mulighed for at fastlægge et studieaktivitetskrav på op til 45 ECTS-point per studieår på alle eller enkelte uddannelser.
- •
Studerende, der også er iværksættere, får bedre mulighed for undtagelse for universiteternes eventuelle regler om tilmelding til fag, prøver eller studieaktivitet. Det samme gælder for studerende, der sideløbende med studiet er formænd for frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).
- •
Universiteterne får mulighed for at beslutte, at studerende for eksempel skal aflevere skriftlige opgaver i løbet af undervisningen, og at bedømmelsen af disse kan indgå som en del af den samlede karakterfastsættelse sammen med den afsluttende prøveafholdelse i faget.
- •
En eventuel merit skal i højere grad være faglig relevant end tilfældet er i dag.
- •
Universiteterne får mulighed for at udbyde op til 30 ECTS faglig supplering til ansøgere til kandidatuddannelser, såfremt ansøgeren samtidigt opnår betinget optagelse til en kandidatuddannelse. Fremover finansieres suppleringen som før 2012 med deltidstaxameter fra staten og delvis deltagerbetaling.
Det er partierne i forligskredsen bag reformen, Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, SF og Radikale, der er blevet enige om ændringen.