Hvor mange mennesker bliver vi i Danmark i fremtiden? Det spørgsmål er centralt, når politikerne lægger planer for fremtiden – eksempelvis når der afsættes penge til ældreområdet, daginstitutioner eller studerende.

Men befolkningsfremskrivninger, som i Danmark laves af Danmarks Statistik, er forbundet med stor usikkerhed, og de rammer ofte forkert, fortæller Detektor.

Og det har ikke bare betydning for økonomien på lang sigt.

Befolkningsfremskrivningerne har også kortsigtede konsekvenser ude i kommunerne, hvor fremskrivningerne for antallet af borgere afgør, hvor mange penge de enkelte kommuner får i tilskud fra staten til drift af eksempelvis skoler, daginstitutioner og ældrepleje.

Allerød "snydt" for 12 millioner

Når befolkningsfremskrivningerne rammer forkert, risikerer de kommuner, som er tilknyttet til såkaldte statsgaranti, ikke at få det beløb, de er berettiget til. Og det er netop sket i Allerød Kommune.

- Ifølge Danmarks Statistik havde vi hvert år et fald på 50 borgere. Men vi havde reelt en stigning på 250 borgere. Og det betyder 12 millioner mindre i kommunekassen, fortæller Borgmester i Allerød Kommune, Jørgen Johansen (C), og tilføjer:

- Hvis vi mangler 12 millioner er vi jo ude og spare på veje, børn og ældre, og så får vi mindre service.

Fejl i fremskrivninger kan dog også have den modsatte effekt for nogle kommuner. Hvis befolkningsfremskrivningen rammer over det faktiske antal borger, får kommunen nemlig flere penge, end de er berettigede til.

Forudsigelser bygger på fortiden

De er ikke kun på kommunalt plan fremskrivningerne rammer forkert. I 1982 forudsagde Danmarks Statistik, at den danske befolkning ville falde med 257.308 personer frem mod 2016. Men i virkeligheden er der sket det modsatte: Befolkningstallet er steget med 588.096 personer fra 1982. Danmarks Statistik ramte altså forkert med 845.404 danskere.

Forskellen i fremskrivningen og den faktiske udvikling kommer dog ikke som en overraskelse i Danmark Statistik. Modellerne er nemlig usikre, fortæller kontorchef Henrik Bang.

- Vores fremskrivning er baseret på en model, hvor vi ser på, hvordan udviklingen har været hidtil. Så vi siger, at hvis det, der er sket indtil nu, fortsætter i fremtiden, så vil verden komme til at se sådan og sådan ud. Men verden udvikler sig jo ofte på en anden måde, end det vi har set før. Og derfor opstår usikkerheden, siger han.

Indvandring rykker på regnestykket

Modellen i Danmarks Statistik tager højde for en række ting, som kan påvirke udviklingen i antallet af danskere. Det gælder blandt andet forudsigelser af, hvor mange børn der bliver født, forudsigelser af, hvor mange der dør, antallet af danskerne, der udvandrer til andre lande og sidst men ikke mindst - antallet af indvandrere, der kommer til Danmark.

Og netop antallet af indvandrere er svært at forudsige og kan derfor rykke ved regnestykket, fortæller Henrik Bang.

- Det kan ændre fuldstændig på tallene. Det, der sker i den store verden, kan jo få flygtninge til at komme til Danmark. Det kan være beslutninger i EU om arbejdskraftens frie bevægelighed, det kan være beslutninger i Danmark om, hvordan vi vil modtage borgere fra omverdenen.

Når man bruger fremskrivningerne, skal man derfor være opmærksom på, at politiske beslutninger kan ændre billedet, fortæller Henrik Bang.

- Vi skal selvfølgelig være opmærksom på, at der kan ske en masse ting. Det kan for eksempel være beslutninger om regler om familiesammenføring. Der blev ændret i udlændingeloven i 1983, og det betød, at der kom mange flere til Danmark end der havde gjort i årene forud. Så politiske beslutninger i Danmark eller i udlandet er sådan set en af de faktorer, der har haft den allerstørste betydning.

Se mere om befolkningsfremskrivninger i Detektor.