Side om side med sivklædte klitter strækker de sig i små klynger ud over den 16 kilometer aflange ø.

Det er her - langs vadehavskysten på Fanøs vestside - at guldåren ligger, når det gælder øens værdi i jord og mursten, fortæller Fanøs borgmester, Erik Nørreby (V).

- Det er jo vores mange tusinde sommerhuse. De bidrager rigtig meget til den kommunale økonomi, siger han.

For selvom Fanø hverken kan prale af store virksomhedshovedsæder eller massiv industriproduktion, så skæpper skatteindtægter fra de mange sæsonbeboere fra sommerhusområderne godt i kommunekassen.

Næsten en tredjedel af de samlede skatteindtægter kommer alene fra grundskylden på øens huse, og de mange fritidsbeboelser med havkig er dermed med til finansiere meget af Fanøs velfærd.

- Derfor har de her meget store ejendomsværdier også meget stor betydning for vores økonomi på Fanø, siger Erik Nørreby.

Overhaler velhaverkommune

DR’s Undersøgende Databaseredaktion har indsamlet og gennemgået de offentlige vurderinger på samtlige ejendomme i Danmark.

Og ud af alle kommuner her i landet ligger den lille vestjyske ø-kommune, Fanø, i top, når man måler den samlede værdi af jord og mursten på øen i forhold til antallet af fastboende personer.

Hele 1,8 millioner kroner er mursten og jord værd per fastboende fannik, der betræder den.

Dermed ligger Fanø, som er landets anden mindste kommune, langt foran velhaverkommunen Gentofte nord for hovedstaden, hvor de samlede ejendomsvurderinger kan gøres op i 1,5 millioner kroner per borger.

Brugsforening er vigtigt bindemiddel

De mange tilrejsende sæsonbeboere lægger dog ikke kun skattekroner på øen.

Også hos den lokale brugsforening kan de mærke, når det store indryk af sommerhusejere og lejende gæster ankommer til øen, fortæller formanden for Fanø Brugsforening, Hans Mathiasen.

- De her vintermåneder frem til påskeferien giver røde tal på regnskabet. Men lige så snart, vi har passeret påske, så slutter vi af med et overskud på 2-3 millioner kroner. Så vi er meget afhængige af sommerhusebesøgende, siger han.

Hans Mathiasen har selv boet på Fanø siden 1984, men slægten af stolte søfolk med 'Mathiasen' som mellem- eller efternavn har han kunnet sporre helt tilbage til begyndelsen af 1700-tallet på øen.

Mens det dengang var skibstrafikken fra store sejlskibe, der gav øens beboere brød på bordet, er den selvstændige og andelsdrevne brugsforening i dag øens omdrejningspunkt og bindemiddel, fortæller han.

Kæmpe vækst hos lokal købmand

Året er nærmest todelt på Fanø.

I vinterhalvåret bor der kun godt 3.300 på øen, mens indbyggertallet i sommersæsonen når op omkring de 30.000, fortæller borgmester Erik Nørreby, der ved siden af sit embede også driver en ejendomsmæglerforretning på øen.

- Når man ser på, at vi har ét sommerhus per indbygger, så tæller de selvfølgelig rigtig meget. Og nu er sommerhuse på Fanø jo ikke ligefrem landets billigste, så det er klart med til at trække gennemsnittet gevaldigt op, siger han.

I de seneste år har brugsen på øen givet godt. Så godt, at man har kunnet udbetale afkast til de omkring 2.500 foreningsmedlemmer.

Samtidig har foreningen fået bygget en helt ny hovedforretning og opkøbt en række lukningstruede butikker på øen. I dag ejer foreningen blandt andet også øens benzinstation og blomsterforretning.

- Da jeg selv kom til som formand i år 2000, havde brugsen en omsætning på 25 millioner kroner om året. I dag er omsætningen 125 millioner kroner årligt, siger han.

Sidder på de dyreste mursten på øen

Det kommer derfor ikke helt bag på formanden, at den spritnye brugsbutik på Fanø, som foreningen har betalt 50 millioner kroner for at få bygget i 2014, ifølge tinglysningsregisteret står som den højest vurderede ejendom på øen.

Brugsformanden mener dog også, at forklaringen på den relative store velstand i den lille ø-kommune ikke kun skal findes i sommerhusområderne, men også blandt fastboende, der pendler til velbetalte jobs på fastlandet, men har valgt at have adresse på øen.

I hele Region Syddanmark er Fanø den kommune, som har det højest uddannelses- og indkomstniveau målt per indbygger, argumenterer Hans Mathiasen blandt andet.

- Og så har vi også et andet niveau, som vi ikke praler ret meget med. Statistikkerne siger også, at vi har det højest forbrug af alkohol, siger brugsformanden med et skævt grin.