Da Betina Ellevang Elbæk læste på læreruddannelsen i Jelling, var veninder bekymrede og spurgte, om hun havde en spiseforstyrrelse - men der var noget andet galt.

- Sidst på måneden havde jeg ikke råd til mælk og æg, og så tabte jeg mig helt vildt. Jeg levede meget sparsomt, husker hun.

På det tidspunkt fik hun kun SU, og når husleje, forsikringer og medicin var betalt, var der cirka tusind kroner at leve for om måneden.

Og hun er ikke den eneste, der har været ung med lommesmerter.

Den fattigste femtedel af de unge i 20´erne fik forrige år udbetalt under 6.026 kroner efter skat hver måned. Det er 1.061 kroner mindre end i 2008, viser en specialopgørelse over indkomster efter skat fra Danmarks Statistik, som er renset for inflation.

De unge, som ligger i midten med indkomst (medianen), har ligeledes fået færre penge mellem hænderne, imens de ældre generationer blevet rigere.

Unge falder i indkomst, mens ældre stiger

Derfor har unge færre penge

Unges ringere økonomi skyldes blandt andet, at flere unge studerer i stedet for arbejde, forklarer Michael Svarer, økonomiprofessor fra Aarhus Universitet, og Sune Caspersen, der er analytiker for Arbejdernes Erhvervsråd.

- Det er en god investering, når flere unge tager en uddannelse. Det betyder, at de senere får en bedre karriere og løn, siger Michael Svarer.

En anden forklaring er, at der er blevet skåret i en række ydelser til unge ledige og studerende, og det gør de unge fattigere.

For eksempel får unge ledige under 30 år i dag uddannelseshjælp, der cirka er det samme som SU, hvor de før fik en højere kontanthjælp. SU´en er blevet forringet, og nyuddannede, som er ledige og ikke har børn, fik forrige år barberet dagpengesatsen ned med 1.885 kroner om måneden.

Den dårlige date

Kevin Sørensen Northcutt fra Aalborg er 20 år og én af de unge ledige, som får en lavere ydelse end tidligere, der svarer til SU. Den stramme økonomi betyder, at han ofte må sige nej til en kop kaffe med venner i byen og andre selskabelige ting.

- Jeg mister noget socialt. Jeg ved godt, at vennerne ikke vil udstøde mig, fordi jeg ikke kan tage med i byen nogle gange, men jeg føler mig lidt alene, siger Kevin Sørensen Northcutt.

En dag havde han invitereret en pige på café, men oplevede pludselig en akavet stemning på grund af status og økonomi. Samtalen gik godt i begyndelsen, men da han fortalte, at han var arbejdsløs, og det var hårdt at være i aktivering syv timer om dagen for at få ydelsen, bakkede hun ud.

Der var for stort skel mellem deres personligheder, fangede Kevin mellem linjerne:

- Jeg fik at vide, at jeg ikke tog livet seriøst nok!

Kevin vidste ikke helt, hvordan han skulle reagere, men husker, at han svarede:

- Jeg gør, hvad jeg kan, og hvis det ikke er godt nok så…

Så gled samtalen ud, og det blev til:

- Nå, men du må have en god dag. ´Det var hyggeligt´, fortæller han.

Stram økonomi kan koste venner

Betina Ellevang Elbæk fra Aarhus har også mærket, at økonomien var så presset, at hun blev mindre social. Hun sagde nej til at tage på café, i biffen eller købe lodder til banko til et socialt arrangement på læreruddannelsen.

- Jeg havde ikke så megen social kontakt, for jeg havde ikke råd til at være med til noget, siger hun og mener, at dårlig økonomi gør det sværere som ung at få nye venskaber.

Det var lettere for hende som barn at finde venner i folkeskolen.

Kevin bor hos sin mor, der er sosu-hjælper. Økonomien hjemme er stram, så han skal betale for mad og husleje. Han har solgt bøger, fjernsyn og et par nye sko, fordi han indså, at han havde mere brug for pengene end sine ting.

- Jeg solgte nogle høretelefoner, som jeg var glad for. Men dem ville mange andre også gerne have på Gul Og Gratis. De 900 kroner kunne hjælpe med husleje, siger han.

Da Kevin blev færdig med gymnasiet, ville han gerne have et sabbatår og job. Men det er kun blevet til korte vikariater, rengøring og samlebåndsarbejde, og i februar meldte han sig ledig og fik uddannelseshjælp.

- Det er svært som ung at få et job. Jeg søger alt det, jeg skal, men det fører ikke rigtigt til noget, fortæller Kevin.

For nylig fik han dog morgenarbejde på et industrivaskeri, men sagde op efter få dage. Nogle venner mente, at Kevin burde have knebet ballerne sammen, men det monotone arbejde gav ham ondt i maven og var anstrengende fysisk og mentalt, forklarer han.

Studiejob går ud over karaktererne

Betina Ellevang Elbæk er heller ikke fra en velhavende familie, som bakker hende op økonomisk.

Nogle sommerferier har hun arbejdet, men det var vanskeligt at have et studiejob, hvis hun også ville følge med fagligt.

- Det er et dilemma, om jeg skulle have et studiejob eller fokusere på mit studie, siger Betina Elbæk.

Betina endte med at stoppe på læreruddannelsen, fordi hun var presset på for mange fronter. I stedet læser den 28-årige kvinde i dag til tegnsprogstolk. Økonomien er blevet bedre, siden hun fandt sin kæreste Lars for et par år siden.

Hun ærgrer sig over, at unge i dag skal kæmpe mere for at få budgettet til at hænge sammen.

- Studietiden er en tid, som man skal huske at nyde og få det bedste ud af. Men jeg er træt af, at jeg i perioder har været hæmmet økonomisk og ikke været med til de ting, som jeg gerne ville, siger hun.

Betina er dog samtidig taknemmelig over velfærdssystemet, som har givet hende SU til to uddannelser. Hun ville gerne have lært at styre budgettet endnu bedre, før hun flyttede hjemmefra.

Kevin har efter sommer søgt ind på universitetet på fransk kultur og litteratur, spansk virksomhedskommunikation og dramaturgi.

Det er uretfærdigt, at unges indkomst generelt er blevet ringere, mener han.

- Jeg har ikke så mange penge at gøre med. Når jeg ser andre på sociale medier og ser, hvordan de præsenterer deres udsendende og ligger billeder op af deres ferier, føler jeg mig lidt mindre end dem, siger Kevin og håber det lykkedes at finde et sommerferiejob.