I over et år har ventetiderne på mave- og tarmkirurgisk afdeling på AUH været alt for lange.

Kræftpatienter har ret til at blive opereret senest to uger, efter de har fået tilbudt en operation - det kalder man den maksimale ventetid. Flere hundrede patienter har ventet helt op til ti uger på en kræftoperation på den konkrete afdeling på AUH i perioden fra januar sidste år til og med marts i år.

Indtil videre er det samlede antal berørte patienter oppe på 313. Tallet er løbende blevet opjusteret, siden DR bragte den første historie i midten af marts.

Hospitalets ledelse har erkendt, at ventetiderne kan have kostet menneskeliv. Forklaringen på de lange ventetider er ifølge ledelsen manglen på personale - særligt sygeplejersker.

AUH's ledelse har i tre redegørelser gjort det klart, at de generelt mener, at hospitalet har fulgt reglerne.

En af de patienter, der ventede for længe, er Carsten Loop. Da det blev hans tur til en operation, var kræften for fremskreden til, at lægerne kunne operere. I dag er han terminalt syg. Læs hans historie her.

Mens ventelisten på afdelingen voksede, har flere læger forsøgt at råbe ledelsen op.

Det har DR kunnet dokumentere ud fra interne mails fra afdelingen.

- Vi ender med at skulle udføre større indgreb end nødvendigt, eller at patienterne bliver inoperable på vores venteliste, skrev en overlæge blandt andet til ledelsen i maj sidste år.

En anden læge gjorde ledelsen opmærksom på et forløb med en konkret patient, der - ligesom Carsten Loop - ikke kunne opereres, da vedkommende efter seks uger kom på operationsbordet.

Til trods for personalets opråb blev ventetiderne ved med at vokse.

En af de læger, der har været frustreret over ikke at kunne overholde ventetiderne, er Lene Hjerrild Iversen. Du kan læse om hendes oplevelser her.

Til trods for at afdelingen på Aarhus Universitetshospital langt fra kunne overholde de maksimale ventetider, har hospitalet ikke alarmeret Sundhedsstyrelsen om problemerne.

Antallet af indberetninger til styrelsen er et rundt 0. Og det har fået flere eksperter til at konkludere, at hospitalets praksis har været i strid med loven.

Hospitalsledelsen har erkendt, at man i 13 af de 313 tilfælde burde have indberettet de for lange ventetider, men i de resterende tilfælde forklarer ledelsen sig med, at patienterne selv accepterede at vente for længe.

Flere patienter har fortalt til DR, at de ikke mener, de har haft et reelt valg.

- Hvad skulle jeg sige? Nej tak til operation, bare lad mig være? Det gør man jo heller ikke, sagde kræftsyge Carsten Loop til DR i marts.

Et hospital har pligt til at afsøge mulighederne for, at en patient kan blive behandlet et andet sted - enten i Danmark eller i udlandet - hvis ikke hospitalet selv kan overholde den maksimale ventetid på to uger. Det står i loven.

Til trods for det blev 250 patienter på mave- og tarmkirurgisk afdeling afskåret fra tilbud om udlandsbehandling.

Det har DR kunnet dokumentere ud fra den vejledning, der blev givet til afdelingens læger. Her fremgår det, at lægerne fik at vide, at kun de patienter, der skulle have en såkaldt HIPEC-operation (en kompliceret operation, som nationalt kun laves på AUH), skulle tilbydes behandling i udlandet.

Aarhus Universitetshospital har ikke kommenteret på oplysningerne.

En af de over 250 patienter, der ikke hørte et ord om muligheden for udlandsbehandling, er Birte Brændgaard. Hun nægtede ellers at acceptere den lange ventetid. Du kan læse hendes historie her.

DR har også kunnet fortælle, at de patienter, der hørte om muligheden for behandling i udlandet, blev fejlinformeret om deres rettigheder.

Det skete blandt andet for 64-årige Annette Bekner. Hun fik at vide, at hun ville miste sin plads i køen til en operation i Danmark, hvis hun ville have muligheden for en operation i udlandet undersøgt.

Af interne dokumenter, som DR har fået indsigt i, fremgår det, at ledelsen på mave- og tarmkirurgisk afdeling flere gange har instrueret afdelingens læger til at give netop den besked.

Ifølge lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet, Kent Kristensen, er det ulovligt. Hospitalsledelsen har erkendt og beklaget, at nogle patienter har fået forkert vejledning. 40 patienter er derfor blevet opfordret til at søge erstatning.

Samtidig har DR kunnet dokumentere, at Aarhus Universitetshospital havde fået konkrete tilbud fra sygehuse i både Englands og Sverige, der kunne udføre de såkaldte HIPEC-operationer.

Tilbuddene blev bare ikke brugt.

Lægerne på afdelingen fik gang på gang at vide af ledelsen, at det ville koste en million for hver patient, der skulle til udlandet, og at det var en vej, man ikke skulle gå.

Hospitalet har til DR forklaret, at økonomi ikke står i vejen for at sende patienter til udlandet i konkrete tilfælde.

Det betaler sig at råbe op.

Sådan har det i hvert fald vist sig at være for patienter på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Af et mødereferat, DR har set, fremgår det, at læger i afdelingen har rejst en bekymring om, at de "stærke patienter" kom foran i køen, fordi de tilkendegav deres utilfredshed til personer længere oppe i systemet.

Flere eksperter har slået fast, at prioritering mellem patienter skal ske ud fra sundhedsfaglige kriterier. Til det har AUH's ledelse svaret, at man generelt prioriterer patienter efter lægelige kriterier

DR har talt med flere patienter, der er blevet rykket frem på ventelisten, efter de har klaget over ventetiden. En af dem er Nanna Jessen - læs hendes historie her.