Storebæltsbroen skal holde mindst 100 år, og derfor bliver den snart tyve år gamle bro løbende undersøgt for slitage og brud.

Hidtil er det foregået ved at klatre på ydersiden af den over 250 meter høje betonkonstruktion.

Men nu tester man muligheden for at supplere det halsbrækkende arbejde med droner, smarte sensorer, robotter og kunstig intelligens.

- Den digitale teknologi har nået en modenhed både på datasiden, hvor man bedre kan gemme store mængder data. Og hardwaresiden peaker nu med droner og robotter, så vi kan begynde at bruge den teknologi for alvor, fortæller Lars Fuhr Pedersen, der er teknisk direktør for Sund & Bælt, som driver Storebæltsbroen.

Rotorblade afløser reb

Man kan blandt andet spare klatretimer ved at lave 3D-modeller ud fra billeder i høj opløsning, som de flyvende droner kan optage.

Hvor droner med tiden vil kunne lære selv at opdage skader i konstruktionen ved hjælp af kunstig intelligens, så har de visse begrænsninger, forklarer Lars Fuhr Pedersen.

- En robot, der klatrer, vil være mindre følsom over for vejr og vind og være tættere på overfladen og på sigt også kunne udføre småreparationer både på stål og på beton. Der kan vi jo kravle nogle steder, hvor det er sværere at komme til med dronen - for eksempel steder, hvor der er trafik nedenunder, så er der restriktioner på at flyve der, fortæller han.

Vækker international opmærksomhed

De nye teknologier har blandt andet vækket interesse fra cheferne for verdens længste hængebro - Akashi-Kaikyo-broen i Japan.

- Vi har lært meget fra dette firma (Sund & Bælt, red.) om dronesystemet, siger broens tekniske direktør, Masahiro Nishitani, som har besøgt Danmark for at se dronerne i aktion.

Hvert år bliver der brugt omkring 300 millioner kroner på vedligeholdelse og investeringer i Storebæltsbroen.