Havde Herlev Hospital sat de forkerte mennesker til at analysere gentest? Gav de sig ikke god nok tid til at læse prøverne ordentligt? Eller sjuskede de bare?

Det kan Gitte Andersen ikke lade være med at spekulere på.

Den 48-årige klinikassistent er en af de flere hundrede personer, der i efteråret fik beskeden, at Herlev Hospital kunne have taget fejl, da de ni år tidligere frikendte hende for en genfejl, der giver 70-80 procents risiko for at udvikle brystkræft. Altså næsten 8 ud af 10 vil udvikle brystkræft, hvis ikke de gør noget - som for eksempel at få fjernet et bryst

DR Nyheder har vist hende en rapport fra Rigshospitalet, der konkluderer, at Herlev Hospital på grund af udygtigt personale eller sjusk har overset genfejl hos 19 personer, som dermed er blevet afskåret fra at tage forholdsregler som for eksempel af få fjernet bryst, underliv eller få testet andre familiemedlemmer for samme genfejl.

Genfejlene har i flere tilfælde været så lette at finde, at det fik en af landets førende eksperter på området, professor Torben Kruse fra Odense Universitetshospital, til at udbryde, at selv en "førsteårsstuderende" kunne finde dem, da han så eksempler fra Rigshospitalets rapport.

- Det er sådan noget, jeg ikke forstå. De mennesker, der arbejder med det, er jo højtuddannet personale, som bør vide, hvad de står med. Og så vidt jeg kan læse mig til, så er det ikke så svært at se, om man er bærer af det eller ej, siger Gitte Andersen.

- Det må ikke være folk, der ikke har forstand på det, som sidder med det. Det er jo i bund og grund menneskeliv, de sidder med, siger hun.

Gitte Andersen havde ellers slukket for alle sine bekymringer om genfejl, men de kom tilbage med fuld styrke, da hun fik besked om hospitalsfejlen i november. Og de 14 uger hun har måttet vente på et nyt svar på prøverne har varet længe.

- At få svar anden gang er faktisk værre end første gang, synes jeg. I bund og grund regnede jeg ikke med, at jeg havde genet første gang, siger den 48-årige klinikassistent.

- Anden gang blev jeg mere i tvivl.

Gitte Andersen fik konstateret brystkræft i 2007 og valgte at få fjernet begge bryster og æggestokke for at undgå, at kræften skulle komme tilbage. Og så fik hun lavet gentesten for at finde ud af, om hun bar de farlige BRCA-gener.

- Jeg ville gerne vide, om jeg havde det gen, som jeg kunne give videre til min søn. Og til hans børn, hvis han en dag får børn, siger hun.

- Og så ville jeg også gerne vide, om min mor havde risiko for at være bærer af genet. Og så var der min egen situation med brystkræft. Så jeg valgte at blive testet for at være helt sikker på, at jeg kunne gøre alt for at minimere min risiko for igen at få brystkræft.

I denne uge fik Gitte Andersen endelig at vide, at hun ikke har en fejl i de såkaldte BRCA-gener.

Det er en "kæmpe lettelse" siger hun, og derfor føler hun også med de 19 personer, der nu har fået den modsatte besked.

- Det må være dybt, dybt forfærdeligt. De må være både angste og vrede også, siger Gitte Andersen.

- Det er jo ikke alle, der ligesom jeg har fået fjernet forskellige ting og sager. De skal måske til det nu. Alt det, jeg har været igennem. Samtidig med, at de skal fortælle familien, at de er bærer af genet. Det er en stor mundfuld, siger hun.