- Jeg bliver angst, får tankemylder og er særligt sensitiv i forhold til støj og lyde. Jeg har svært ved at sove og vågner meget tidligt, og jeg har ingen selvtillid. Jeg har ingen energi eller overskud på samme måde som før.

Sådan fortæller 58-årige Lone Persson fra Christiansfeld. Hun er socialrådgiver i familierådgivningen i Kolding Kommune, hvor hun har arbejdet siden 2012.

Efter fem år i afdelingen blev hun i sommeren 2017 sygemeldt af en psykolog fra arbejdsmedicinsk afdeling på Sydvestjysk Sygehus.

- Jeg var kort og godt blevet stresset på grund af det arbejdspres, jeg havde oplevet over en længere periode, siger Lone Persson.

Kunne ikke følge med

En af årsagerne til Lone Perssons store arbejdspres var, at der hele tiden kom nye sager til, uden at hun kunne nå at afslutte dem, hun var i gang med.

I Kolding Kommune arbejder hun blandt andet med underretninger om børn og unge og vold og overgrebssager, og der kan også forekomme anbringelser af børn eller unge uden for hjemmet. Netop sådan en sag har også ført en dødstrussel med sig fra en borger.

- Men det er egentlig ikke det, der har gjort, at jeg blev presset. Det tog jeg ikke så tungt. Det er mere det med, at jeg aldrig havde ro til at komme i bund eller til at kunne følge med, inden der kom en helt masse nye sager, der blev lagt over på mit bord, fortæller Lone Persson.

- Jeg føler, jeg prøver at sige fra, men der er ingen, der lytter, for alle har travlt og ingen har tid til at hjælpe, for de sidder selv med en bunke af sager, siger hun.

Højt sygefravær i afdelingen

Og hun er tilsyneladende ikke den eneste i Kolding Kommunes familieafdeling, der har følt et hårdt pres. I den del af afdelingen, der har med børn i alderen 0-12 år at gøre, var sygefraværet sidste år oppe på 14 procent.

Et alarmerende højt sygefravær, lyder det fra kommunens social- og handicapchef, Bettina Brøndsted, der netop fredag formiddag har holdt møde i afdelingen om, hvordan man kan forbedre arbejdsmiljøet.

- Jeg fandt i sensommeren sidste år ud af, at der var nogle udfordringer i den afdeling, men at det var så grelt, har jeg først fået pointeret her i begyndelsen af det nye år. Det kan vi ikke have på os, og det kan vi heller ikke være stolte af. Vi ønsker i den grad en arbejdsplads i trivsel, og det arbejder vi mod nu, siger hun.

På mødet i dag kom det frem, at noget af det allervigtigste for medarbejderne er, at man som medarbejder bliver hørt og taget alvorligt, når de er udfordrede.

- Vi skal sørge for, at vores medarbejdere oplever, at de bliver set og hørt. Det her bliver taget meget alvorligt, og vi vil have en god arbejdsplads, hvor medarbejderne er glade for at komme, siger Bettina Brøndsted.

Mere effektivitet øger presset

En helt ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at andelen af beskæftigede, der svarer, at de har væsentlige psykiske belastninger og samtidigt har en relativt høj grad af symptomer, ligger på 15,4 procent.

Særligt slemt ser det ud blandt medarbejdere over 50 år. I forskningsprojektet Seniorarbejdsliv, der er lavet blandt knap 13.000 seniorer i arbejde, svarer lidt over halvdelen, at deres job er meget psykisk belastende.

Selvom det er mange, er det ikke overraskende, mener Peter Hasle, der er professor og specialist i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet.

- Hele arbejdslivet har i disse år fokus på, at vi skal være mere og mere effektive. Og det er med til at sætte pres - også på det psykiske arbejdsmiljø, siger han.

Psykisk belastende at bruge følelser

Blandt de medarbejdere, der arbejder med andre mennesker, service og omsorg, tegner der sig et endnu værre billede. Her er det næsten to ud af tre, der svarer, at det er psykisk hårdt at gå på arbejde.

- De har jo et arbejde, hvor de hele tiden skal forholde sig til andre mennesker, og hvor de i virkeligheden jo også bruger deres følelser som en del af arbejdet. Det er rigtig vigtigt for at lave høj kvalitet i arbejdet, men samtidig er det også psykisk belastende, siger han.

Og når man føler sig psykisk presset er konsekvensen på kort sigt, at man leverer et dårligere stykke arbejde, og at man måske ender med at sygemelde sig.

- Nogen kan måske skifte arbejde, andre ender med at ryge ud af arbejdsmarkedet på en eller anden form for førtidspensionsordning eller bare forlængede sygedagpenge, siger Peter Hasle.

- Jeg sov ikke om natten

Lone Persson har ikke altid arbejdet som socialrådgiver. Egentlig blev hun uddannet håndværksbager i 1981, men det måtte hun stoppe med efter omkring ti år, da hun fik melallergi.

Derefter uddannede hun sig som social- og sundhedsassistent. Det arbejdede hun som i en del år, indtil hun fik så dårlig ryg, at hun skulle opereres for en diskusprolaps, og hun har i dag slidgigt i store dele af ryggen.

På grund af rygsmerterne uddannede hun sig på ny - denne gang som socialrådgiver, og det blev hun færdig som i 2012.

Men det gik helt galt i sommeren 2017, da Lone Persson skulle til at gå på sommerferie. Hun havde mange uafsluttede sager liggende, og hun følte ikke, at hun kunne tillade sig at gå på ferie.

Heldigvis kom afdelingens tillidsmand hende til undsætning og hjalp hende af med de mest akutte sager, mens resten måtte vente, til hun kom tilbage fra ferie.

Da ferien var forbi, lå de mange gamle sager og ventede, og flere nye var kommet til, samt mange mails, som hun skulle tage stilling til. Derudover oplevede hun også, at der blev klaget over hendes sagsbehandling fra borgere, og i et tilfælde førte det til en tjenstlig samtale. Det fik Lone Persson til at føle sig yderligere presset.

- Der var hele tiden det pres oppe i hovedet. Jeg sov ikke om natten, og jeg havde altid en eller anden form for angst for, at jeg glemte et eller andet, og det blev det hele bare meget værre af, siger hun.

Sygemeldt i tre måneder

Men faktisk var det ikke hende selv, der endte med at sige stop. Det var hendes familie.

Både Lones mand og deres 35-årige datter pressede på for, at hun skulle sygemelde sig, og det endte med, at det var hendes mand, der ringede til arbejdspladsen og sagde, at Lone ikke kunne komme på arbejde.

- Der var flere dage, hvor jeg slet ikke kom ud af nattøjet. Ja, jeg kom faktisk heller ikke i bad. Det ligner slet ikke mig. Men jeg magtede det bare ikke.

Lone Persson blev fuldtidssygemeldt i tre måneder, inden hun igen vendte stille og roligt tilbage på arbejde med færre timer og fri hver onsdag. Det tog flere måneder og først i foråret 2018 var hun tilbage på fuld tid.

Hun blev af egen læge henvist til at følge et forløb på Arbejdsmedicinsk Klinik i Esbjerg, som hun netop har afsluttet, og hun går også til en psykolog, der er tilknyttet hendes arbejdsplads.

- Jeg synes, jeg gør alt, hvad jeg kan for at få det bedre, men jeg kan mærke, at jeg har lettere ved at nå derud igen, hvor jeg ikke kan mere. Men jeg fortsætter, for hvis jeg ikke går på arbejde, så risikerer jeg jo at blive fyret, siger hun.

Svært at acceptere

For Lone Persson har sygemeldingen med stress blandt andet betydet en ubehagelig følelse af ikke at kunne slå til.

- Jeg ville ikke knække nakken. Jeg har altid været en arbejdsnarkoman, og jeg har faktisk altid ment, at jeg kunne klare hvad som helst, siger hun.

- Jeg har holdt næsen over vandet, fordi der eddermame ikke var noget, der skulle knække mig. Så alt det her har været rigtig svært at acceptere og forstå, fortæller Lone Persson der, selvom hun arbejder fuld tid i dag, stadig får tilbagefald og problemer med at være på arbejde.