Mediers påstand om ingen hjælp til overgrebsramte børn holder ikke

Flere medier skrev, at mange børn der bliver udsat for overgreb, ikke får hjælp. Men den konklusion holder ikke, fortæller Detektor.

I Information kunne man læse overskriften:

”Omkring 2.650 børn med underretninger om overgreb fik ingen hjælp fra kommunen”

I Nyhederne på TV 2 lød det:

”Børn og unge, der bliver udsat for voldelige og seksuelle overgreb får langt fra altid hjælp efter overgrebene. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at to ud af fem ikke får den hjælp, de har brug for.”

Man kan ikke sige, at børnene ikke får den hjælp, de har brug for.

En underretning er ikke nødvendigvis det samme som, at børn er udsat for omsorgssvigt eller overgreb. Når kommunen modtager en underretning om overgreb mod børn, kan de vælge at give børnene en såkaldt støtteforanstaltning. Men der findes også andre former for hjælp til børnene, som medierne glemmer i deres historier. Desuden er alle støtteforanstaltningerne ikke registreret i tallene fra Danmarks Statistik.

Information har rettet deres artikel.

- Det er noget rigtig surt pis, siger indlandsredaktør på Information, Anton Geist, i sit svar til Detektor. Se hele svaret herunder:

Her kan du se TV 2’s svar til Detektor:

Se hele udsendelsen her.

Hvilke kilder har vi talt med?

  • Anne-Dorthe Hestbæk, seniorforsker, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

  • Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik

  • Kasper Sonne, centerchef, Faxe Kommune

  • Jens Jørgen Frøsig, centerleder, Ungecenter Faxe

  • Susanne Lyngsø, centerchef, Fredensborg Kommune

  • Flemming Bøchmann Andersen, afdelingschef, Dragør Kommune

  • Henriette Halgerd Becker-Christensen, fagchef Brøndby Kommune

  • Helle Østergaard Stiisen, familiechef, Frederiksberg Kommune

Hvilke rapporter og artikler har vi kigget i?