Metroen overbeviste Trafikstyrelsen for 15 år siden: Nu giver de råd til Aarhus Letbane

Åbningen af metroen i København var også tæt på at blive forsinket af sikkerheden. Opskriften på succes giver de nu videre.

Åbningen af Danmarks første letbane blev udskudt dagen før. (Foto: © Annelene Petersen, Scanpix)

Metroselskabet i København har adskillelige gange fremlagt dokumentation og overbevist myndighederne om, at det er sikkert for passagerer at benytte deres tog i hovedstaden.

Erfaringerne fra forløbene og opskriften på at få en godkendelse fra Trafikstyrelsen er Metroselskabet nu klar til at dele med Aarhus Letbane, efter at styrelsen i sidste øjeblik bremsede åbningen af letbanen af sikkerhedsmæssige grunde.

- Aarhus Letbane har blandt andet spurgt, om vi vil gennemgå og vurdere dokumenter, som skal sendes til styrelsen, siger Lise Hein, kommunikationschef i Metroselskabet.

- Det vil vi selvfølgelig gerne, da vi har åbnet fire metrostrækninger siden 2002 og har været igennem nogenlunde samme proces. Metroen i København er faktisk også klassificeret som en letbane, forklarer hun.

Den første strækning af Aarhus Letbane skulle have været sat i drift lørdag i sidste uge, men allerede i dagene op til den store åbningsfest stod det klart, at det var usikkert, om letbanen kunne åbne.

Trafikstyrelsen var ikke tilfreds med sikkerhedssystemet, som operatøren Keolis har ansvaret for, og kunne derfor ikke godkende projektet.

Aarhus Letbane tog derfor kontakt til Metroselskabet, som svarede, at det københavnske selskab gerne ville hjælpe - det bekræfter både Lise Hein og Claus Rehfeld Moshøj, direktør for Aarhus Letbane.

- Det er et dygtigt selskab, som vi har haft et tæt samarbejde med. Derfor har vi allerede i onsdags (i sidste uge, red.) haft kontakt til Metroselskabet, siger Claus Rehfeld Moshøj.

På Metroens allerførste tur med passagerer i oktober 2002 ville dørene ikke lukke. Personalet fulgte sine instrukser og bad kontrolcentret om at lukke dørene - men lige lidt hjælp det. Da sikkerhedssystemet ikke tillod toget at køre, når døre er åbne, var der til sidst ikke andet at gøre end at tvinge de genstridige døre i. (Foto: © BENT MIDSTRUP, Scanpix)

Metroen fik kritik for dårligt arbejdsmiljø

Lise Hein forklarer, at Metroselskabet blandt andet kan tilbyde at gennemgå den dokumentation, som Aarhus Letbane og Keolis skal præsentere for Trafikstyrelsen - det var netop den, som styrelsen ikke synes, var tilstrækkelig.

- Vi vil gerne være med til at se, om de har de rigtige ting med i papirerne og dokumentationen, eller om de burde have mere med, siger Metroselskabets kommunikarionschef.

Selskabet har for 15 år siden selv oplevet at skulle løse en hektisk sikkerhedsudfordring tæt på åbningsdagen.

Metroen i København blev efter to års forsinkelse åbnet den 19. oktober 2002, og kort tid før den store dag manglede Metroselskabet stadig en række sikkerhedsgodkendelser fra Jernbanetilsynet, der i dag er en del af Trafikstyrelsen.

Metroen skulle have godkendt prøvekørslen af det førerløse tog, og det var usikkert, om det ville lykkedes inden åbningen.

Metroen åbnede dog til tiden, blandt andet fordi Jernbanetilsynet var tilfreds med selskabets dokumentation og kunne godkende sikkerhedssystemet.

Dronning Margrethe og prins Henrik var med til den officielle åbning af Københavns Metro lørdag den19. oktober 2002. (Foto: © CLAUS BECH ANDERSEN, Scanpix)

Siden er metroen blevet udvidet med tre etaper, og i den forbindelse er Metroselskabet også løbet ind i problemer. Det handler ikke om passagernes sikkerhed - men om arbejdernes.

Arbejdet er flere gange blev forsinket på grund af støjklager fra naboer og et kritisabelt arbejdsmiljø på metrobyggepladserne.

Arbejdstilsynet endte med at føre skærpede tilsyn under byggeriet, fordi metroarbejderne blandt andet var i risiko for at falde ned fra seks meters højde, de manglede åndedrætsværn, og der var problemer med flugtveje.

Senest er åbningen af Cityringen, der er den fjerde etape af metroen, blevet udskudt. Den skulle efter planen stå færdig i 2018 - den er indtil videre blevet forsinket med syv måneder.

Den indre strækning er den første etape af Aarhus Letbane, som efter planen skulle være blev åbnet lørdag den 23. september.

Letbane vil muligvis åbne om fem uger

Hvordan samarbejdet mellem Metroselskabet og Aarhus Letbane konkret skal forløbe, og hvad det skal indebære, er ved at blive planlagt lige nu, oplyser pressechef Lise Hein.

Aarhus Letbane meddelte tidligere i dag, at den skandaleramte bane i den jyske hovestad kan sættes i drift om fem uger, hvis Trafikstyrelsen accepterer den plan, som operatøren Keolis har fremlagt.

Letbanen gør dog opmærksom på, at der vil være en risiko for, at den plan ikke holder.

I dag skulle Keolis eksempelvis have holdt et arbejdsmøde med Trafikstyrelsen, hvor de skulle have drøftet, hvad der forhindrer, at Keolis får godkendt alle aspekter af letbanens sikkerhedssystem - det møde er nu udskudt til fredag, da de ønsker at præsentere "en færdig plan".

FAKTA OM LETBANEN

  • Op mod 90 chauffører skal betjene de i alt 26 letbanetog.

  • Togene blev produceret i både Schweiz og Tyskland for et beløb på 773 millioner kroner.

  • Der er tale om to forskellige togtyper, Variobahn og Tango, der har en topfart på henholdsvis 80 og 100 kilometer i timen.

  • Togene har plads til op til 256 passagerer.

  • Hele letbanen har et budget på 3,5 milliarder kroner og finansieres af stat, kommune og region.

  • Første strækning af Letbanen i Aarhus, der skulle indvies lørdag, går fra banegården til Aarhus Universitetshospital i Skejby.

  • Første strækning har 12 stop.

  • Letbanen består af i alt 49 stationer, hvoraf 19 perroner er nybyggede.

  • Jørgen Leth har indtalt standsningssteder, servicemeddelelser og hilsener til Letbanens passagerer. Kilde: Aarhus Letbane I/S