Operatør risikerer dagbøder for forsinkelse af Aarhus Letbane

Ejerkredsen bag Aarhus Letbane fastholder, at det udelukkende var operatøren Keolis skyld, at de ikke fik godkendt deres såkaldte ledelsessystem inden den planlagte åbning 23. september. Det betyder, at åbningen af den 3,5 milliarder kroner dyre letbane bliver forsinket i mindst fem uger.

Det siger bestyrelsesformand Johnny B. Hansen til DR Nyheder og fortæller, at man lige nu har jurister, der gennemgår kontrakten mellem Aarhus Letbane og Keolis. De skal finde ud af, om Keolis har misligholdt kontrakten.

- I virkeligheden undersøger vi, om der er basis for at give Keolis dagbøder for forsinkelser. Det helt åbne spørgsmål er, hvem der har ansvaret for, at letbanen ikke åbnede til tiden, siger han og fortæller, at man regner med at have en afgørelse i løbet af november.

- Det tager så lang tid, fordi det er meget nødvendigt at være præcis på, hvordan Keolis har misligholdt sin kontrakt, såfremt at vi kan konkludere, at den er misligholdt, siger bestyrelsesformanden.

Artiklen fortsætter under billedet:

Fik ikke godkendt sikkerheden

Det er Keolis, der skal stå for driften af den kommende letbane. I forløbet op til åbningen er det ifølge Trafikstyrelsen ikke lykkedes dem at få styr på det såkaldte ledelsessystem, der er et system til at beskrive processer, procedurer og instrukser i forbindelse med sikkerheden af driften.

Sagt på almindeligt dansk: Deres planer for den daglige sikkerhed på letbanen var ikke gode nok ifølge Trafikstyrelsen.

Det førte til stor kritik fra ledelsen bag letbanen, hvor direktør Claus Rehfeld Moshøj har kaldt Keolis' ageren et 'ledelsesmæssigt svigt'.

Aarhus Letbane fik dog heller godkendt deres tekniske sikkerhedsregler, som omhandler fremtidigt vedligehold af letbanen. Trafikstyrelsen havde 59 konkrete kritikpunkter, som letbaneledelsen nu mener, der er styr på. Der kan dog dukke flere punkter op, oplyste Trafikstyrelsen i sidste uge til DR Nyheder.

Bestyrelsesformand Johnny B. Hansen, nu undersøger I muligheden for at give Keolis dagbøder. Men er det ikke også en del af overvejelserne, at Aarhus Letbane heller ikke var klar til åbningen?

- Selvfølgelig er det det. Hvis vi skal give dagbøder, så handler det i virkeligheden om, hvorvidt der er noget af det, som Aarhus Letbane ikke fik godkendt, der havde indflydelse på, at Keolis ikke blev klar til åbningen, siger han.

Ledelsessystemet er Keolis' ansvar

Konkret i forhold til ledelsessystemet, så har det været Keolis' opgave. Som du ser det, kan Aarhus Letbanes mangler så have påvirket Keolis' opgave med ledelsessystemet?

- Nej, det mener jeg ikke. Keolis' ledelsessystem er Keolis' ledelsessystem, og det er deres ansvar, siger han.

Når du svarer så direkte, er der så nogen tvivl hos jer om, at Keolis har misligholdt deres kontrakt?

- Kontrakten er skruet op omkring nogle milepæle, som Keolis har skulle nå. Derfor er man nødt til at undersøge, om der et grundlag for det, før man begynder at rejse et økonomisk krav, siger Johnny B. Hansen fra Aarhus Letbane.

Kan du sige noget mere præcist om, hvad høje de her dagbøder er, og hvordan I vurderer, hvor meget Keolis eventuelt skal betale?

- Kontrakten (mellem Keolis og Aarhus Letbane, red) definerer nogle dagbøder, hvis Keolis ikke når de ting, som de skal til tiden. Det er faste beløb, som er adskilt fra eventuelle opmålte økonomiske tab, der kan komme, når letbanen ikke er klar til tiden.