Politiet har været på sporet af dansk terrornetværk siden 2013

I fem år har politiet fulgt et formodet dansk terrornetværk uden at gribe ind. Det kan der være god grund til, siger eksperter.

Dansk politi mistænker et netværk på mindst fem personer for i årevis at have skaffet droner til Islamisk Stat.

DR kan afsløre, at politiet har fulgt det formodede terrornetværk siden 2013 og først efter flere års intens efterforskning har grebet ind med de første anholdelser af i alt fem personer.

De fem personer er sigtet for at have købt dronedele via udenlandske hjemmesider og i danske butikker i perioden 2013-2017. Helt fra starten af denne periode har politiet, ifølge DR Nyheders oplysninger, fulgt med i bestillingerne. Men altså uden at gribe ind.

To af de firmaer, som det danske netværk ifølge politiet har købt dronedele hos, fortæller uafhængigt af hinanden til DR, at de blev kontaktet af dansk politi, få dage efter at de havde modtaget bestillinger på dronedele tilbage i 2013.

Firmaerne fortæller, at dansk politi kontaktede dem for at få at vide, hvordan dronedelene blev betalt, og hvem de blev sendt til.

Mistænkt for drabsforsøg

Centralt i det formodede netværk står 31-årige Basil Hassan, der mistænkes for at forsøge at dræbe historiker og islamkritiker Lars Hedegaard i 2013, hvorefter Basil Hassan forsvandt ud af landet.

Mens han var på flugt, var han ifølge politiet involveret i at købe dronedele via udenlandske hjemmesider. Og ifølge DR's oplysninger var det blandt andet disse bestillinger, der fik dansk politi til at udvide sin jagt på den formodede attentatmand til også at omhandle et potentielt terrornetværk med udgangspunkt i Danmark.

Ordre i Basil Hassans navn

En udenlandsk droneforhandler fortæller til DR, at dansk politi kontaktede ham i 2013, umiddelbart efter at en bestilling var foretaget, og dronedelene endnu ikke var afsendt.

Her bad politiet ifølge forhandleren om et trackingnummer, så de kunne følge forsendelsen.

DR Nyheder er i besiddelse af en kopi af en faktura fra 2013, hvor en person brugte navnet Basil Hassan til at købe avancerede dronedele.

Købet blev foretaget fra en Paypal-konto tilknyttet en mail-adresse, som DR kan dokumentere, at Basil Hassan har brugt i andre sammenhænge.

På bestillingen var angivet en leveringsadresse, som ledte politiet på sporet af flere af de øvrige sigtede. På leveringsadressen boede en 29-årig cykelhandler fra Nørrebro, som i mange år har været en kendt skikkelse i det ekstreme islamistiske miljø i Danmark.

Også adressen på en 30-årig underviser fremgik af ordren. Underviseren er også en del af det islamistiske miljø, og han delte på et tidspunkt adresse med Basil Hassan.

Disse oplysninger bekræftes af flere danske myndighedskilder.

Alle nægter sig skyldige

En tredje sigtet i sagen, en 30-årig taxachauffør fra Brøndby, har siddet varetægtsfængslet siden september 2017. Herudover er Basil Hassan og en 33-årig tyrkisk statsborger fængslet in absentia, fordi de ifølge politiet opholder sig i udlandet.

Alle fem personer nægter sig ifølge deres forsvarere skyldige. Der er endnu ikke rejst tiltale, men sagen er forhåndsberammet i Københavns Byret.

Hvis der bliver rejst tiltaler, skal retssagen starte i august 2019, og her vil anklagemyndigheden forsøge at bevise, at netværket i en periode fra 2013-2017 har købt og sendt droner til Islamisk Stat.

Ekspert: En kompliceret efterforskning

Flere eksperter siger, at noget af det bemærkelsesværdige i sagen er de fire år, der gik, fra politiet kom på sporet af netværket til de første anholdelser.

I denne periode skaffede netværket ifølge sigtelsen dronedelene og hjalp dermed aktivt Islamisk Stat, som har brugt droner til terror. Altså uden at politiet greb ind.

Det kan der ifølge terrorforsker Magnus Ranstorp være flere gode forklaringer på.

- Det er en kompliceret terrorefterforskning, der tager vældig lang tid. Når man bruger fem år, viser det, at individerne er vigtige. Det er meget tydeligt, at Basil Hassan er en vigtig person i det her netværk, for man har fokuseret meget energi på at kortlægge hans bevægelser, siger Magnus Ranstorp, som er leder af terrorforskningen på den svenske forsvarshøjskole.

Siden Basil Hassan ifølge politiet forsvandt ud af Danmark i 2013, menes han at have spillet en central rolle hos terrororganisationen Islamisk Stat.

Ifølge flere udenlandske efterretningstjenester har den danske terrorist været afgørende for Islamisk Stats droneprogram.

Ok at lade ulovligheder passere

Magnus Ranstorp fortæller, at man i en terrorefterforskning koncentrerer sig om et netværks nøglepersoner og fokuserer på at finde ud af, hvor de er, hvad de laver, og hvem de taler med.

- Det tager tid, og derfor giver det mening, at myndigheder også kan lade eventuelle ulovligheder passere undervejs uden at gribe ind, siger Magnus Ranstorp.

- En terrorefterforskning er et stort puslespil, hvor man lægger brik for brik ud fra, hvem der er den vigtigste person. For efterretningstjenesten handler det om tålmodighed. Det handler om at forstå, hvilke personer der er vigtige i hierakiet.

Tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen er enig i, at tid er en vigtig faktor.

- Jo mere tid man har til at indhente oplysninger i, jo bedre. Jo længere tid man er i stand til at overvåge personer og aktiviteter, desto stærkere står man i at håndtere fremtidens udfordringer, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Advokater: Sagen skal afgøres i retten

Efterforskningen har været et samarbejde mellem Københavns Politi, Politiets Efterretningstjeneste og samarbejdsparterne i udlandet. Ingen af dem ønsker at kommentere oplysningerne over for DR.

Anklager i sagen Sidsel Jessen-Klixbüll har heller ikke ønsket at kommentere DR Nyheders oplysninger.

DR har kontaktet forsvarsadvokaterne til de fem sigtede, der alle oplyser, at de er afskåret fra at kommentere de konkrete oplysninger, fordi sagen endnu kører for lukkede døre.

Forsvarsadvokaterne understreger, at en retssag skal afgøres i retten.

- Der er en verserende retssag, hvor min klient har de sædvanlige rettigheder, der følger med at være sigtet i en retsstat, herunder at han ikke skal dømmes af en folkedomstol, siger Thorkild Høyer, forsvarer for Basil Hassan.

Gert Dyrn, der er forsvarer for cykelhandleren, påpeger, at han 'er afskåret fra at fremlægge sagen fra hans klients perspektiv, når sagen kører for lukkede døre, og at det forekommer ikke umiddelbart foreneligt med grundlæggende retsprincipper'.

Forsvarer for underviseren, Jesper Storm Thygesen, siger:

- Min klient nægter sig skyldig. Vi kan ikke kommentere på sagen på grund af dørlukning, men vi er uenige i de påstande, som kommer til at fremgå af DR's dækning.

Der er nedlagt navneforbud i sagen for fire af de sigtede, mens navneforbuddet mod Basil Hassan blev ophævet i efteråret 2018.

Basil Hassan blev i efteråret 2017 meldt dræbt i Syrien, men hans død er aldrig blevet bekræftet, og derfor arbejder de danske myndigheder ikke ud fra, at han er død.

Journalister i DR har gennem længere tid arbejdet med at kortlægge Basil Hassans rolle i Islamisk Stat samt undersøge et formodet dansk terrornetværk i dokumentaren 'Dronekrigeren - Danmarks farligste terrorist'.

Du kan allerede nu høre mere om sagen i podcasten Dronekrigeren.