- Grønland er ikke til salg. Men vi er åbne for forhandlinger med henblik på samarbejde mellem ligeværdige lande.

Sådan lyder det i en kortfattet meddelelse fra Grønlands Selvstyre, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, tilsyneladende har luftet sin interesse for at købe den store ø.

Det er de amerikanske aviser Wall Street Journal og Washington Post samt flere andre amerikanske medier, der citerer unavngivne kilder tæt på den amerikanske præsident i nyhedshistorierne.

Donald Trump har endnu ikke bekræftet, om det er offielt eller ej, at USA vil gå efter at købe Grønland. Selvstyret oplyser til DR Nyheder, at landsstyreformand Kim Kielsen ikke "kommenterer rygter".

Kim Kielsen skal i begyndelsen af september mødes med Donald Trump i forbindelse med den amerikanske præsidents statsbesøg i Danmark.

Nej tak

Grønlands ene folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen fra venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit har allerede udtalt, at hun ville takke nej med det samme, hvis Donald Trump skulle tilbyde at købe Grønland.

- Jeg tror derimod, vi skal gå efter et mere ligeværdigt og bedre partnerskab mellem Grønland og Danmark, siger hun.

En lang række danske folketingspolitikere har også været ude og tage afstand fra Donald Trumps tilnærmelser.

Her er det DF's Søren Espersen, der kommenterer sagen:

Ifølge professor i international politik Ole Wæver fra Københavns Universitet er det også værd at huske, at en stopklods for et amerikansk køb af Grønland er, at den store ø før eller siden bliver selvstændig.

- Og så har USA altså købt en vare, hvor holdbarhedsdatoen løb ud. Eller også mister Grønland deres ret til selvstændighed, hvad der er helt utænkeligt, siger han.

Det ligger nemlig i det dansk-grønlandske forhold, at Grønland kan blive selvstændigt den dag, de vil og vurderer, at de kan rent økonomisk.

Alle arrangementer mellem Danmark og Grønland er baseret på, at forholdet er i konstant bevægelse, påpeger Ole Wæver.

- Ingen kan sige nu, hvor mange år der går, før Grønland bliver selvstændige, men det er meget usandsynligt, at de ikke bliver det. Hvad ville der ske med denne grønlandske ret til selvstændighed, hvis de blev en del af USA? I udgangspunktet har de ikke ret til at rive sig løs så.

- I USA godtager man jo ikke løsrivelse – det var det, de udkæmpede en borgerkrig om i 1800-tallet. Så grønlænderne ville miste deres ret til at blive selvstændige. Eller den ret skulle skrives ind i ordningen, og så vil USA altså risikere, at jo bedre det går med Grønland under amerikansk ledelse, jo mere sandsynligt bliver det, at den vare de har købt, pludselig løber sin vej, siger professoren.

Store spændinger

Ifølge nyhedsbureauet AP er det ikke første gang, en amerikansk præsident har forsøgt at købe Grønland.

I 1946 under præsident Harry Truman tilbød USA at betale 100 millioner dollar for Grønland efter først at have været interesseret i at bytte et landområde i Alaska for Grønland.

USA har i den seneste tid ikke lagt skjul på, at de opfatter Kina og Rusland som modstandere i det arktiske område, der på grund af klimaforandringerne i disse år åbner sig som et helt nyt ocean.

Det er muligt i stadig stigende grad at sejle, øge sin militære tilstedeværelse og jagte værdifulde naturressourcer i det arktiske område. Det har medført betydelige spændinger og oprustninger på begge sider, og det tvinger Danmark - og dermed også Grønland - frem af busken for at tage stilling.

I den grønlandske regerings koalitionsaftale fra sidste år står der, at et selvstændigt Grønland ønsker at være medlem af Nato, så bevægelsen hen mod et bedre forhold til USA er så småt sat i gang.