Mistrivslen blandt børn skal forebygges.

Det mener den reformkommission, der i går fremlagde sine anbefalinger til børne- og ungdomsområdet.

Derfor foreslår kommissionen, at kommunernes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, skal have tilført 150 millioner kroner ekstra.

Hvis anbefalingen følges, vil det falde på et tørt sted.

De seneste fem år har otte ud af ti af de adspurgte kommuner nemlig oplevet, at flere børn har haft behov for at blive undersøgt af en kommunal pædagog eller psykolog. Det viser en aktindsigt, som DR har fået fra 65 kommuner.

Det dækker over tilfælde, hvor barnet har behov for at blive undersøgt af psykologer eller få hjælp med ordblindhed eller fysiske skavanker. PPR-indsatsen inddrages typisk, hvis forældre, skole eller dagtilbud bekymrer sig for et barns trivsel, udvikling og læring.

I enkelte kommuner er antallet af henvendelser til PPR øget markant på et enkelt år. Det gælder blandt andet i Odder, som er gået fra at have 111 indstillinger til PPR i 2021 til 208 indstillinger i 2022.

- Det er noget, som vi ser i alle landets kommuner lige nu, at der er et enormt pres på PPR, og der er et enormt pres på, at forældre oplever, at deres børn mistrives mere, siger Susanne Hammer-Jakobsen, direktør for Børn, Uddannelse og Kultur i Odder Kommune.

Hun forklarer, at stigningen blandt andet skyldes coronatiden, hvor børnene en stor del af tiden var hjemsendt. Her har nogle af børnene været ensomme, og så kan det være svært at komme ind i fællesskabet igen.

- Jeg synes, det (stigningen, red.) er voldsomt, og det lægger et pres på vores system, som vi ikke fra den ene dag til den anden kan håndtere. Det betyder, at der bliver en ventetid på udredning og på den bistand, som PPR kan levere, tilføjer hun.

På chefgangen hos kommunen spørger man også sig selv om, hvordan fremtiden på det her område bliver.

- Jeg synes, det er skræmmende, at vi har så mange børn, der mistrives. Man bliver selvfølgelig rigtig ked af det, men også nervøs for, hvordan det er i en samfundsudvikling med børn, som mistrives på den måde, siger Susanne Hammer-Jakobsen.

To ekstra medarbejdere i hver kommune

I reformkommissionen er man heller ikke i tvivl om, at PPR-området er presset. Det forklarer Nina Smith, som er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, og som står i spidsen for kommissionen.

- Det er oplagt, at PPR i dag slet ikke fungerer optimalt, siger hun og tilføjer:

- Vi har så mange unge lige fra børnehaven og opefter, som ikke trives.

De 150 millioner kroner skal bruges på at ansatte flere medarbejdere til PPR. Det svarer til cirka to fuldtidsstillinger i hver kommune.

- Det er jeg ret sikker på ikke er nok, fastslår kommissionsformanden.

Men det er nødvendigt med en saltvandsindsprøjtning her og nu for at komme de akutte problemer til livs.

- Vi kommer med en akutpakke. Der er nødt til at blive tilført ressourcer. Vi kommer ikke med en langsigtet plan, der er vi nødt til at afvente en større analyse, fortæller Nina Smith.

Minister har bedt om PPR-evaluering

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) siger, at han er trist over at høre, at flere børn har brug for hjælp, og at så høje tal fortæller, at det er rammerne, den er gal med.

- Vi har bedt om en evaluering af PPR, og lige præcis dét bliver en del af diskussionen. Psykologer skal ikke være brandslukkere, men forebyggere, så vi undgår, at børnene får det skidt, siger ministeren.

Han fortæller, at regeringen har gang i flere initiativer på området. Blandt andet ønsker man at sænke klasseloftet i de mindste klasser, give større mulighed for udskudt skolestart, ligesom flere skal have kompetencer i socialpædagogik.

Og så skal fokus på forebyggelse af mistrivsel helt ud i klasselokalerne.

- Det store, brede børnefællesskab er nødt til at inkludere flere. Det kræver, at der er fokus på ro i klassen, bedre indeklima og pædagogik, som er i stand til at rumme børn i det almindelige børnefællesskab, tilføjer ministeren.

Kommissionens forslag skal nu behandles politisk.