- Vi skal holde vores land sikkert. Se hvad der sker i Tyskland, se hvad der skete i aftes (fredag aften, red) i Sverige.
Donald Trump har skabt stor forvirring i Sverige, efter han under en tale i Melbourne i Florida i aftes talte om terrortruslen i Europa.
Her nævnte han ud over Sverige byerne Nice, Bruxelles, Berlin og Paris. Byer, der har været udsat for terrorangreb de seneste år, hvor mange mennesker har mistet livet.
Men hvordan passer Sverige i fortællingen om terrorangreb i Europa, og skete der noget fredag aften, som man kan kalde terror?
Flere svenske medier heriblandt Aftonbladet og Sydsvenskan har forsøgt at undersøge, hvilket terrorangreb Sverige skulle have været udsat for fredag aften.
Aftonbladet har sågar lavet en tidslinje over de største nyheder på den anden side af sundet fredag aften. Her nævner de blandt andet en arbejdsulykke med dødelig udgang, og en mand, der satte ild til sig selv. Avisen har dog ikke kunne opsnuse, at Sverige skulle have været udsat for nogen form for terror.
På de sociale medier undrer svenskerne sig også. På Twitter er hashtagget #LastNightInSweden blevet benyttet flittigt, og Aftonbladet har samlet nogle af de allerbedste og sjoveste bud.
- Trump afslører sin kilde for de gruopvækkende nyheder om et angreb i Sverige, skriver Twitter-brugeren Andrew i en af de mange kommentarer.
https://twitter.com/crawlinginblack/status/833118052963201029
Sveriges tidligere udenrigsminister Carl Bildt har også delt et link til historien om Trumps udtalelser med følgende tekst:
- Sverige? Terrorangreb? Hvad har han røget? Spørgsmålene står i kø, skriver han.
Trumps udtalelse har også fået en politisk konsekvens. Sveriges ambassade i Washington har nemlig kontaktet det amerikanske udenrigsministerium for at få svar på, hvad Donald Trump præcis mente, skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Fox-interview omhandlede svensk flygtningekrise
Men hvorfor nævnte præsident Trump så Sverige?
Aftonbladets bud er, at Trump hentyder til et interview, der blev sendt på den konservative tv-kanal Fox News fredag aften.
I programmet ' Tucker Carson Tonight' fortæller filmskaberen Anu Horowitz om en reportage, han har lavet om den svenske flygtningekrise.
Horowitz har blandt andet talt med en svensk journalist og to betjente, der beretter om massive problemer.
Han nævner i slutningen af interviewet, at der ikke er længe siden, at Sverige blev ramt af sit første islamistiske terrorangreb. Ifølge Aftonbladet henviser han til en selvmordsaktion, der skete i det centrale Stockholm for mere end seks år siden, hvor svensk-irakeren Taimour Abdulwahab al-Abdaly sprængte sig selv i luften og sårede yderligere to personer.
Rådgiver opdigtede terrorangreb
Efter Trump blev valgt som ny præsident er terrortruslen blevet bragt frem gentagne gange. Blandt andet er hans rådgiver Kellyanne Conway blevet massivt kritiseret for at have opdigtet en massakre, der ifølge hende skulle have foregået i Bowling Green i Kentucky i 2011.
Hun skrev efterfølgende på Twitter, at hun havde forvekslet 'massakren' med en sag om to irakiske flygtninge, der boede i Bowling Green.
I 2011 blev de to irakere nemlig anholdt for at have sendt penge og våben til al-Qaeda. Waad Ramadan Alwan og Mohanad Shareef Hammadi fik indrejsetilladelse til USA som irakiske flygtninge i 2009 og slog sig ned i Bowling Green. Efter den episode blev der strammet op på sikkerheden omkring indrejsende irakere. Begge irakere fik lange fængselsstraffe.
Den amerikanske præsident har, som en del af sin krig med pressen, også påstået, at de amerikanske medier bevidst har undladt at omtale 75 af de terrorangreb, der er blevet begået af islamister rundt omkring i verden de seneste to år.
Her nævner han blandt andet, at Danmark skulle have været udsat for tre terroangreb. Han nævnte Omar El-Husseins angreb på Krudttønden og Synagogen i februar 2015, som politiet betragter som terror. Men han nævnte også drabsforsøget på en 56-årig politiassistent i Sandholmlejren den 29. september 2015, og den 25-årige Mesa Hodzics drabsforsøg på to politifolk ved Fredens Ark på Christiania den 31. august sidste år.
De to sidste eksempler betragter myndighederne dog ikke som terroranslag.