Hos Dansk Røde Kors er man i fuld gang med at samle ind til ukrainerne. Her fortæller Anders Ladekarl, der er generalsekretær for nødhjælpsorganisationen, at man har brug for penge til at indkøbe nødhjælp lokalt, men også penge til at købe blandt andet medicin, der skal bruges på grænsen mellem Polen og Ukraine.

- Den sikkerhedsmæssige og logistiske situation i landet gør det umuligt for os at modtage donationer af "ting", som umiddelbart ikke er efterspurgt. Hvis der ikke er en efterspørgsel og en klar modtager, så risikerer donationer at optage ressourcer og tid fra mere livreddende hjælpearbejde, fortæller han.

Røde Kors har allerede frivillige i Ukraine og i nabolandene, og der er i øjeblikket ikke brug for flere i områderne. Derfor er opfordringen fra Røde Kors, at man hjælper med at rejse penge til hjælpearbejdet ved at samle ind eller donere penge til en organisation med en godkendt indsamling.

Anders Ladekarl fortæller, at der har været "usædvanligt store bidrag", som er på linje med det, man så under krigene i det tidligere Jugoslavien. Dog er niveauet mindre end under tsunamien i Sydøstasien.

Ukrainere i Danmark har i den seneste tid forsøgt at hjælpe deres landsmænd. Nogle af dem er samlet i foreningerne Association af ukrainere i Danmark og Bevar Ukraine, som blandt andet på Facebook fortæller om de indsamlinger og demonstrationer, der finder sted i Danmark.

Men i modsætning til Røde Kors efterlyser man her også ting, som kan fragtes til grænsen til Ukraine.

Bevar Ukraines talsmand, Roman Boichuck, fortæller, at organisationen på sin facebookside har en liste over, hvad der er brug for lige nu. Listen tæller blandt andet varmt tøj, madrasser, soveposer, dyner, medicinsk udstyr, powerbanks til at oplade mobiltelefoner og strømgeneratorer.

Hvis man ønsker at bidrage med det, kan man kontakte Bevar Ukraine på mail. Alternativt kan man tilbyde transport af varer internt i Danmark eller til Polen.

Association af ukrainere i Danmark henviser på Facebook til flere indsamlinger af midler til ukrainere – blandt andet tøj, sko, tæpper, førstehjælpsudstyr og hygiejneprodukter, men også penge.

Det fortæller Andrii Kuzmyn, der er talsperson for Association af ukrainere i Danmark.

- Vi har fået en masse henvendelser fra danskere, der vil hjælpe, men også gerne hente flygtninge. Det er skønt, at folk er så hjælpsomme, og jeg er virkelig taknemmelig over al den støtte, vi får fra danskerne. Jeg har aldrig forestillet mig, at støtten ville være så stor, siger han.

Organisationen har også fået stillet busser til rådighed fra Danmark, som skal hente flygtninge fra Ukraine.

Samtidig har de sendt lastbiler af sted med blandt andet medicin og fødevarer. De bliver fragtet til grænsen, hvor varerne efterfølgende bliver bragt ind i Ukraine.

Den ukrainske ambassade i Danmark har også opfordret til at sende penge til det ukrainske militær.

DR har forsøgt at få en kommentar fra den ukrainske ambassade i Danmark og den ukrainske nationalbank for at høre, om pengene med sikkerhed går til det ukrainske forsvar, selv hvis de russiske styrker indtager hovedstaden, Kyiv.

Den ukrainske ambassade oplyser, at der vil komme flere opslag op om, hvordan man kan støtte ukrainerne.

Hvis man vil hjælpe ukrainere på flugt, kan man tage til Polen, som Peter fra Aars i Nordjylland har gjort.

Som dr.dk fortalte, tog han turen til den polske grænseby Hrebenne tæt på Ukraine, hvor ukrainske kvinder og børn befinder sig. I de seneste dage har der været lange køer ved grænsen til Polen, fordi ukrainere forsøger at komme ud af landet.

DR har spurgt Udenrigsministeriet om, hvad man skal være opmærksom på, hvis man ønsker at hjælpe flygtninge på vej ud af Ukraine.

De oplyser, at den danske ambassade har oprettet en midlertidig tilstedeværelse i Rzeszów tæt på grænseovergangen i Medyka, hvor der også i weekenden ydes konsulær bistand.

Ukrainske statsborgere med biometriske pas (pas med digitalt foto, fingeraftryk og underskrift) har visumfri indrejse til Danmark med mulighed for 90 dages ophold. Ukrainere uden biometrisk pas kan komme til Polen, men hvis personen vil videre til Danmark, kræves visum, som kan fås på den danske ambassade i Warszawa. Ministeriet oplyser, at sagsbehandlingstiden er få dage.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har flere gange bedt om hjælp fra udlandet. Endda også hvis man som borger fra andre lande har lyst til at kæmpe imod de russiske styrker.

De seneste dage har flere herboende ukrainere da også meddelt, at de vil tage tilbage til hjemlandet og gøre netop dette. Det er uvist, hvor mange der har taget eller vil tage turen.

Herhjemme lød det tidligere på ugen fra statsminister Mette Frederiksen (S), at der ikke er noget til hinder for, at danskere tager til Ukraine.

- Det er et valg, hver enkelt kan træffe. Det gælder både for herboende ukrainere og andre, der mener, de har noget at bidrage med direkte i konflikten, sagde Mette Frederiksen på et pressemøde.

Både myndigheder og militæreksperter står dog i kø for at fraråde almindelige danskere at tage til Ukraine. Rejsen kan både ende med at skade tilrejsende selv og andre på landjorden i Ukraine, lyder advarslen.

Udenrigsministeriet har farvet hele landet rødt og fraråder dermed alle rejser til Ukraine. Desuden står der i rejsevejledningen, at det er på eget ansvar, hvis man vælger at blive i Ukraine, og den danske ambassade i Ukraine er lukket.

Derfor er det meget begrænset, hvor store muligheder der er for at yde konsulær bistand i øjeblikket, lyder det fra ministeriet.

DR har forsøgt at høre Ukraines ambassade i København om, hvilke rettigheder man har, og hvordan man melder sig, hvis man vil drage i krig. Det har ambassaden ikke svaret på. En medarbejder fra ambassaden siger dog til Berlingske, at man allerede har modtaget henvendelser fra personer, der er interesserede i at bidrage til det ukrainske forsvar.

Association af ukrainere i Danmark fortæller også, at de har fået flere henvendelser fra danskere, der ønsker at drage i krig.

Ifølge en militærekspert er det dog forbundet med stor fare, hvis utrænede og uerfarne personer vælger at drage i krig i Ukraine.

- Der er den store risiko, at man dør meget hurtigt, første gang man er i kamp, lyder det fra Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er orlogskaptajn, ph.d. i folkeret og militær forsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier hos Forsvarsakademiet.