VIDEO Nobelprismodtager blev begravet foran statsledere og royale

Den israelske politiker Shimon Peres blev i dag stedt til hvile i Jerusalem.

Blandt andre USA's præsident, Barack Obama, og Bill Clinton holdt tale ved bisættelsen.

Gæstelisten talte USA's præsident Barack Obama, Frankrigs præsident, Francois Hollande, og Storbritanniens prins Charles, da den israelske politiker Shimon Peres i dag blev begravet.

Adskillige statsledere og kongelige var rejst til Jerusalem for at tage afsked med en af nøglepersonerne i fredsforhandlingerne mellem israelere og palæstinensere.

- Han mente, at den zionistiske idé ville være bedst beskyttet, når palæstinenserne også havde deres egen stat, sagde præsident Obama fra talerstolen.

Shimon Peres, der natten til onsdag sov ind i en alder af 93 år, modtog i 1994 Nobels Fredspris for Oslo-fredsplanen.

Se nogle af højdepunkterne fra begravelsen i videoen øverst i artiklen.