Hvis der er noget, der er blevet diskuteret i filmbranchen i de seneste år, er det kvindernes muligheder for at komme til fadet i en mandsdomineret verden. Og det går langsomt fremad.
I tegneseriernes univers har kvinderne været endnu mere usynlige, men her går det til gengæld mere end hurtigt nu med et finde frem til en ligestilling.
Herhjemme dukkede kvinder som Sussi Bech og Nikoline Werdelin op i 1980’erne med henholdsvis serier om kvindelige helte som Nofret og Aida Nur og avistriberne ’Café’ og ’Homo Metropolis’.
Men det var først med de mere eftertænksomme såkaldte graphic novels, og deres fokus på tematik og personer i stedet for drama, der kom fart på kvinderne i tegneserierne. Et godt eksempel er fx iransk-franske Marjane Satrapis ’Persepolis’.
Og nu er kvinderne ikke til at stoppe. En fire år gammel undersøgelse viste at franske kvinder læser flere graphic novels end franske mænd. Og herhjemme pibler det frem med unge kvinder, der har tegninger og meget mere på hjerte.
Her får du mine bud på 5 nye og nyere serier, der viser spændvidden i danske tegneseriekvinder.
Ida Felicia Noack: ’Klip mig’
Når nu forløberen til ’Klip mig’ hedder ’Rævhul’, begynder man at øjne en lille rød tråd i Ida Felicia Noacks to seriealbums. Jep, det handler om erotik, uden at være i nærheden af at være pornografisk.
Noack leger sig gennem de ordfattige billedkompositioner, mens hun lader to mennesker, en mand og en kvinde, gå fra byen og ind på et hotelværelse, hvor det bliver tydeligt, hvor sær, kejtet, forunderlig, uudgrundelig, flertydig og til tider grim en tingest den der erotik er.
’Klip mig’, Forlaget Fahrenheit.
Karoline Stjernfelt: ’I morgen bliver bedre’
Knap var Nikolaj Arcel færdig med sin film ’En kongelig affære’ om affæren mellem Dronning Caroline Mathilde og den tyske læge Johann Struensee, før dengang 22-årige Karoline Stjernfelt fremviste ’kvindenosser’ med sit alternative tegneseriebud på samme historiske trekantsdrama.
I hendes udlægning er der skruet ned for dramaet, men op for personkarakteristikken. Første bind beskrev den mentalt ustabile Kong Christian den 7. Andet bind, der skulle være på vej i 2018, tager fat i den unge dronning, Caroline Mathilde.
’I morgen bliver bedre’, Forlaget Cobolt.
Anne Sofie Mørch Bendixen: ‘Lissi og Kis’
Det er ikke ligefrem skønmaleri, Anne Sofie Mørch Bendixen er ude i med sine skitseagtige, bevist anti-pæne tegninger af det 13-årige venindepar, Lissi og Kis. De diskuterer blandt andet drenge, gyserfilm, computerspil og rumvæsner, mens de undersøger den eksistentielle glæde ved at skide i havet under en strandtur.
Det er ikke nødvendigvis humoristisk tænkt, men det er i hvert fald finurligt – og nok også tæt på hvad der faktisk sker, når to 13-årige veninder taler med hinanden.
‘Lissi og Kis’, Forlæns.
Clara Jetsmark: ’My Dead Mother’
En ung kvinde bærer sin døde mors talende hoved som en hat. Hvad er nu det for noget? Godt spørgsmål. I hvert fald bliver drifter, drømme og andre sære syner fra underbevidstheden sluppet grundigt løs i den her korte tegneserie om at finde sig selv.
’My Dead Mother’ er udgivet på Uncivilized Books i Minneapolis, men Clara Jetsmark er skam dansk og ved at færdiggøre sin uddannelse på The Animation Workshop i Viborg. Hendes afgangsprojekt om en stenalderkvinde, der ved et tilfælde opfinder musikken, kan læses her.
’My Dead Mother’, Uncivilized Books.
Anna Degnbol: ’Grus’
Seneste ambitiøse danske kvinde på tegneseriemarkedet er 24-årige Anna Degnbol. Hun albumdebuterer med ’Grus’ om unge Mathilda, der efter flere års fravær vender hjem for at se til sin alvorligt syge mor.
Der bliver bogstavelig talt rusket op i nogle spøgelser i den grafisk eksperimenterende og poetiske fortælling om at se sig selv i øjnene og ikke flygte.
’Grus’, Fahrenheit.