- Jeg har fulgt hendes forfatterskab fra jeg var teenager og har læst alt, hvad hun har skrevet.
- Så det var kæmpestort for mig, at hun troede på bogen og var så generøs at læse manuskriptet igennem og give mig gode råd, fortæller Anita Furu om mødet med den prisbelønnede danske forfatter Kirsten Thorup.
De to mødtes på et skrivekursus på Københavns Hovedbibliotek, hvor Kirsten Thorup var gæstelærer. Her læste Anita Furu første kapitel op fra det, der senere blev hendes debutroman, ’Mit halve liv’, som udkom i november sidste år.
- Kirsten havde så skrevet til vores lærer, at den bog kunne hun godt tænke sig at læse - og så sagde de til mig, at jeg skulle prøve at kontakte hende. Og det gjorde jeg så.
Et menneske i konflikt med verden
Anita Furu blev efterfølgende inviteret hjem til Kirsten Thorup, og her talte de blandt andet om bogens handling. Anita Furu var usikker på, om der manglede et egentlig plot.
- Hun blev næsten vred på mig, det søde menneske og sagde: ’Litteratur skal ikke være plot-båren. Den skal bæres af en god hovedperson og nogle gode miljøer. Dét, der skaber spændingen, er, når mennesker kommer i konflikt med verden omkring dem’, fortæller Anita Furu.
Konflikt med verden er der masser af i ’Mit halve liv’, som er inspireret af Anita Furus jødiske farmors liv. Hun blev i begyndelsen af 1900-tallet sendt til Danmark fra Kiev, efter hendes far var blevet myrdet under jødeforfølgelserne.
I København ventede en ugift, velhavende jødisk dame, der skulle adoptere farmoren.
I ’Mit halve liv’ beskriver Anita Furu nedslagspunkter fra farmorens barndoms- og ungdomsliv og hvordan hun kæmper med at forene sin russiske baggrund med den nye identitet som dansker.
- Hun er en kvinde, der i konflikt mellem at ville være som alle andre og samtidig have en stærk længsel efter det, hun kommer fra, som netop ikke er som alle andre. Hun har den modsætning mellem at assimilere sig og holde fast i sit særpræg, forklarer Anita Furu.
På flappen til bogen kalder Kirsten Thorup romanen 'En vigtig roman om en jødisk kvindeskæbne i det 20. århundrede'.
Hør Anita Furu fortælle mere om sin debut i Bogselskabet herunder:
Professionel taleskriver
Selvom romanen er Anita Furus debut, så har hun i flere år levet professionelt af at skrive. Hun arbejder nemlig som taleskriver i Statsministeriet.
- Dét, jeg har taget med mig fra mit arbejdsliv til min romanskrivning, er nok en sproglig bevidsthed – og arbejdsdisciplin. Jeg er vant til at skrive på kommando, så hvis jeg ved, at nu har jeg to timer, hvor jeg kan skrive, så sætter jeg mig ned og skriver.
Anita Furu står gerne ekstra tidligt op om morgenen, så hun kan nå at skrive nogle timer, inden hun skal på arbejde.
- Det er ikke sikkert, det bliver godt, men jeg har ikke en skriveblokering, siger Anita Furu, der fortæller, at hun lige nu er i gang med opfølgeren til ’Mit halve liv'.
Udvalgt til debutantfestival
De personlige skriverier har altid været en del af hendes liv, men mest på hobby- og dagbogsplan. Det var først for cirka ti år siden, at hun for alvor begyndte at investere i det at skrive.
- Da mine børn blev lidt større, gav jeg mig selv den gave, at jeg skulle gå på nogle skriveskoler. Det gav mig nogle kontakter, og jeg fandt ud af, at det ikke behøver være noget, man gør alene. Man kan godt have et fællesskab med andre omkring det at skrive, siger hun.
’Mit halve liv’ har fået flere fine anmeldelser, og Anita Furu er netop blevet udvalgt til at repræsentere Danmark ved en debutantfestival i Ungarn, hvor Morten Pape med 'Planen' for et par år siden var med.
På festivalen kommer uddrag fra hendes roman på dansk, engelsk og ungarsk til at indgå i et katalog med andre europæiske debutanter.
- Jeg er spændt på at komme til Budapest og møde de andre debutanter, som jeg forestiller mig er lidt yngre.
- Jeg har altid haft lyst til at skrive en bog, så jeg er glad for, at det er lykkes nu. Hvornår tingene lykkes i ens liv, er måske noget, som nogen forsøger at planlægge – men jeg tror, at tingene sker lidt tilfældigt.