"Pludselig slår han øjnene op. De kigger vredt på mig, og jeg slipper håret. Han siger ikke noget. Før jeg ved af det, tager han fat i nakken på mig og slår mit hoved ind i kommoden ved siden af madrassen. Blodet drypper ned på mine hænder."

Ovenstående er et uddrag fra bogen 'Min familie' - den 32-årige Sebastian Bunes debutroman.

En bog, der ikke er en selvbiografi, men som er inspireret af Sebastians Bunes egen barndom.

Han er bare en blandt flere yngre forfattere, hvis debutroman er autofiktion - en genre, der blander fiktion og fakta.

- Jeg er vokset op med vold inden for hjemmets fire vægge, og det har så været min drivkraft. Jeg tror, de fleste forfattere skriver, om ikke andet, så med en snert af noget selvoplevet. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i nogen erfaringer, siger han.

Men hvorfor skriver du så ikke bare om dig selv?

- Jeg har ingen interesse i at skrive en selvbiografi. I det, jeg skriver, udforskes den relation, der er mellem forældre og børn. At jeg så selv har nogen erfaringer gør, at jeg synes det er særligt vigtigt at komme ud med den her historie, siger han.

Læserne vil have noget virkelighed

På den nye litteraturfestival i Aarhus, LiteratureXchange, er der, udover Sebastian Bune, flere unge forfattere på programmet, der også tager udgangspunkt i eget liv. Alle udkom de med en debutroman i 2017.

Og det er en klar tendens i tiden at skrive ud fra egne erfaringer. Faktisk er der sket et kæmpe 'boom' i den slags litteratur, siger forsker i nyere dansk og skandinavisk litteratur, Stefan Kjerkegaard.

- Det er lige før, det kan være svært at få øje på den anden slags litteratur. Der er dog stor forskel på, hvordan forfatterne gør det. Nogen kobler sig på udefra og siger, det er baseret på virkelige hændelser, mens andre bruger navnene på dem selv i bøgerne, siger han.

Og der er et bredt publikum til den slags bøger - muligvis fordi læserne gerne vil have, det har noget med virkeligheden at gøre, mener litteraturforskeren.

- Man får måske sit begær for fiktion dækket andre steder som i tv-serier og den slags. Men det er klart, at det kan have store konsekvenser. Den polske digter Czesław Miłosz (tidligere Nobelprismodtager, red.) sagde: I det øjeblik, der bliver født en forfatter ind i en familie, så er familien færdig (When a writer is born into a family, the family is finished, red.).

Støtte fra familien

Om det har haft konsekvenser for Sebastian Bune - og i så fald hvilke, ønsker han dog ikke at komme ind på.

- Jeg gjorde mig da mange overvejelser, og jeg har skrevet forskellige versioner frem og tilbage. Der har været meget forskellige reaktioner, men heldigvis har jeg også en familie, der har været en massiv støtte undervejs i forløbet, og det er jeg glad for, siger han.

Overvejelser eller ej - at skrive bøger, hvor man inddrager sig selv og sit eget liv er muligvis bare den måde, de unge ser og forstår litteratur på, siger Stefan Kjerkegaard.

- Jeg tror ikke, de her unge tænker så meget over, at det er selvbiografisk. Mange unge mennesker er jo vant til at performe og fortælle om sig selv og deres identitet, og så er springet måske ikke så stort ved at skrive en bog. Jeg tror, det er meget naturligt for den her nye generation af forfattere. Det er bare sådan, man gør, siger han.

For Sebastian Bune har hans egne oplevelser været en klar styrke, der har gjort, at han kan sætte fokus på et emne, som han selv har indgående kendskab til.

- Jeg vil gerne afdække et tabu med bogen. Der kan være mange konsekvenser af sådan en barndom, og det synes jeg er vigtigt at tale om. Jeg ser det som en styrke at kunne behandle det her stof, fordi det er så svært, hvis man er vokset op med vold, siger han.

LiteratureXchange er en ny litteraturfestival i Aarhus, der foregår fra den 14.-24. juni. Læs mere om festivalen HER