Dødsdrift, sex og en benhård nedtur: Derfor er 90 år gammel dansk bog stadig en af de allerbedste

Tom Kristensens 'Hærværk' er lige så relevant i 2020, som den var i 1930, mener bogelsker.

(Foto: © FRIIS ERIK, Scanpix)

Én af de vigtigste forfattere i sin generation.

Én af de helt store klassikere.

Et nybrud i dansk litteratur.

De positive beskrivelser står nærmest i kø, hvis man laver en hurtig søgning på romanen 'Hærværk' af den danske forfatter Tom Kristensen.

I år fylder bogen om journalisten Ole Jastrau 90 år. Og lige siden 'Hærværk' udkom i 1930, har historien om levemanden, der drikker sig ned og laver damer i en sådan grad, at det ender med at føre til en benhård nedtur, været genstand for en diskussion om, hvad der er figuren Ole Jastrau, og hvad der er Tom Kristensen selv.

Den selverklærede bogelsker og blogger på Bogblogger.dk Katrine Lester tøver ikke med at kalde 'Hærværk' for "én af de helt store klassikere i dansk litteratur".

- 'Hærværk' skildrer denne her selvdestruktive dødsdrift, som fortælleren har, på en måde, som ingen anden dansk roman gør. Bogen skildrer et liv på vej nedad med fest, druk og hor på alle tangenter, forklarer hun.

- De brølende 1920'ere var et årti med fest og ballade, men det sluttede med børskrakket i New York i 1929, og så begynder 1930'ernes depression ellers med 'Hærværk' året efter.

Boghandlernes litteraturpris, De Gyldne Laurbær, gik i 1955 til Tom Kristensen, som her ses i samtale med forfatter Karen Blixen. Han blev tildelt prisen for digtsamlingen 'Den sidste lygte'. (Foto: © Erik Petersen, Scanpix)

Er det virkelighed eller fiktion?

Depressionen bød blandt andet på stor økonomisk nedgang, Hitlers overtagelse af magten i Tyskland og en generel oplevelse af meningsløshed og mismod.

Mange holdt med andre ord op med at lede efter meningen med tilværelsen. Tom Kristensen gav sig ligefrem til at søge efter en måde gå under på, mener Katrine Lester.

- Tom Kristensen var selv journalist og var også en mand, der havde sine egne dæmoner. Lige siden bogens udgivelse har der været en diskussion om, hvorvidt Ole Jastrau er hans alter ego eller en fiktiv figur.

Katrine Lester understreger, at hun ikke selv vil pege på, hvor den fiktive Ole Jastrau begynder, og hvor den virkelige Tom Kristensen eventuelt tager over. Kristensens skildring af et individs undergang er ikke desto mindre bemærkelsesværdig, mener hun.

- Det er svært at skrive fuldemandslitteratur, ligesom det også er svært at skildre fulde mennesker troværdigt på film. Det bliver tit kunstigt. Men Tom Kristensen kan virkelig skildre det på en måde, så man føler, at man selv sidder på værtshuset med Ole Jastrau.

Tom Kristensen betød enormt meget som kritiker, forklarer Katrine Lester: - Når man ser på gamle paperback-bøger, så var det meget ofte Tom Kristensen, der havde anmeldt dem. (Foto: © FRIIS ERIK, Scanpix)

Når man vågner op dagen efter en bytur

'Hærværk' indeholder blandt andet beskrivelser af, hvordan Jastrau og vennerne sidder på Bar des Artistes og krammer og siger, at de altid vil være der for hinanden – selv om alle godt ved, det ikke passer.

- Det er blandt andet det, der også gør den relevant i dag. Langt de fleste har jo prøvet at vågne op dagen efter en bytur og have moralske tømmermænd over noget, man sagde i fuldskab, som man nok næppe mener på samme måde i ædru tilstand.

Det virkelighedsnære fik også opmærksomhed, da 'Hærværk' udkom for 90 år siden.

Figuren Ole Jastrau arbejder på det fiktive Dagbladet, der af mange blev udlagt som Tom Kristensens arbejde på Politiken. Bogens Bar des Artistes skulle efter sigende være inspireret af virkelighedens bar på Hotel Kong Frederik på Rådhuspladsen i København.

Og endelig skulle Ole Jastraus drukproblemer være Tom Kristensens egne.

Uanset hvad der er virkelighed og fiktion, så er 'Hærværk' i lige så høj grad værd at læse i 2020, som den var i 1930, mener Katrine Lester.

- Den har fascineret generationer med sit utrolig smukke sprog, men også for skildringen af, hvordan et menneske kan gå i stykker, når man dropper alle de konventioner, der er med til at opretholde et menneskeliv.

- Hovedpersonen i bogen gør noget, man godt ved er dumt og forkert, men som læser ender man med at forstå, hvorfor han gør det. Vi ved alle sammen godt, at man ikke finder lykken på bunden af en flaske, men alligevel drikker mange af os i tide og utide, og det formår Tom Kristensen at sætte ord på som ingen anden.

  • - Slutscenen i 'Hærværk' er bemærkelsesværdig – det hele får ligesom lov at hænge. Vi finder aldrig rigtig ud af, om Ole Jastrau tager til Berlin eller ej, men får selv til opgave at tolke på det, forklarer Katrine Lester. (På billedet ses en ung Tom Kristensen.) (© SCANPIX DANMARK)
  • - På den måde kommer slutningen i virkeligheden også til at sige noget om sin læser: Er man selv optimist eller pessimist på hans vegne? Dér tilhører jeg pessimisterne. Hvis folk skal gå ned i litteraturen, så skal de gå ordentligt ned, lyder det fra Katrine Lester. (På billedet ses Tom Kristensen på sine ældre dage.) (Foto: © Aage Sørensen, Scanpix)
1 / 2

Giver skuffelser og nederlag frit løb

Og selvom vi i dag er vant til at se helte med flossede kanter og tvivlsomme motiver i både bøger og på film, så var Tom Kristensens anti-helt Ole Jastrau en decideret nyskabelse i 1930.

- Tom Kristensen vælger at give alle sine skuffelser og nederlag frit løb i bogen på en måde, som de færreste forfattere formår at gøre. 'Hærværk' er virkelig et nybrud i dansk litteratur, da den kommer, vurderer Katrine Lester.

- Han lægger sine fordomme til side på trods af, at han jo lader Ole Jastrau opføre sig ganske forfærdeligt i bogen. Han rammer utroligt præcist med bogen – så præcist, at man tænker, at han simpelthen er nødt til at have oplevet noget af det her selv.

Forfatterweb tøver da heller ikke med at kalde Tom Kristensen for "en af de vigtigste forfattere fra sin generation", og beskriver 'Hærværk' som et "enestående portræt af en mand, en kultur og en generation".

Det er Katrine Lester enig i.

- I litteraturen får vi gennemlevet de her scenarier, vi ikke ønsker for nogen i virkeligheden. Litteraturen kan gennemlyse scenarierne og gøre os klogere på de følelser og drifter, som vi alle har til en vis grad, men som vi reelt set meget nødig selv vil gennemleve.

- 'Hærværk' er både en roman, der ser på, hvilke kræfter i os selv vi frisætter, når vi giver efter for vores drifter og giver slip på vores kulturelle fernis. Men det er en vigtig pointe i bogen, at man ikke bliver forløst af det. Tom Kristensen bryder med myten om, det kun er de gale, der er geniale.

Tre andre værker om misbrug - ifølge Katrine Lester

  • 'Leaving Las Vegas' (1995): - Det er en film om en mand, som giver efter for sin dødsdrift og går til grunde i rusmidler. Den har Nicolas Cage i hovedrollen, og selvom den også behandler helt andre tematikker end 'Hærværk', er den værd at se. Cage vandt i øvrigt en Oscar for sin rolle.

  • Jakob Ejersbo, 'Nordkraft' (2002): - Ejersbos bog skildrer et decideret misbrugsmiljø i Aalborg, hvorimod 'Hærværk' skildrer en almindelig middelklassemand, der går i hundene. 'Nordkraft' står tilbage som én af de helt centrale bøger i 00'erne og blev solgt i et kæmpe oplag og senere filmatiseret.

  • Tove Ditlevsens forfatterskab: - Der er lidt en myte omkring den måde, mænd går i hegnet på i litteraturen, men det gjorde Tove Ditlevsen i høj grad også. Det kan man blandt andet læse om i den rystende erindringsbog 'Gift', der handler om hendes livslange misbrug af alkohol og piller.