- Det ligger dybt forankret i os kulturelt, at kvinder og mænd er vidt forskellige, når det kommer til kønsdrift og seksuel praksis. Men det er helt forkert. Kvinder er fuldt ud lige så liderlige som mænd, og mænd er nøjagtigt lige så følsomme som kvinder, lyder det fra Niels Lyngsø.

Netop derfor er hovedpersonen Nadia i hans seneste bog, Himlen under jorden, en udadvendt kvinde med en selvsikker og aggressiv seksualitet. På en måde, som vi traditionelt oplever som maskulint.

I romanen etablerer Nadia et kollektiv i katakomberne under Paris, hvor alle knalder med alle, og hvor sex bruges til forebyggende konfliktløsning.

Bogen er en af de seks kandidater til DR Romanprisen 2017 og læses i februar måned af læseklubber over hele landet.

Åbne forhold er kontroversielle

Nadias utopiske samfund under jorden er ikke nødvendigvis Niels Lyngsøs egen forestilling om den ideelle måde at leve på. Han er knap så skråsikker som romanfiguren Nadia. Samtidig lægger han ikke skjul på, at han er gået et skridt på vejen ved selv at leve i et åbent parforhold.

- Grunden til, at jeg har valgt at fortælle om det offentligt, er udelukkende, at jeg ved at mange mennesker lever sådan. Alligevel bliver det stadig betragtet som noget meget mærkeligt og kontroversielt.

Med bogen forsøger han at normalisere det åbne kærlighedsforhold, hvor man ved siden af en fast partner også kan have andre skiftende partnere. Men Niels Lyngsø ville ønske, det ikke var nødvendigt.

- Måske svarer det at leve i et åbent forhold til den status, som homoseksualitet havde for 50 år siden. Dengang var homoseksualitet kontroversiel, og folk syntes, det var mærkeligt, forkert og ulækkert.

Insisterer på retten til at leve sådan

- Samme reaktioner får jeg fra folk, når jeg fortæller, at jeg lever i et åbent forhold. Det eneste man kan gøre er at blive ved med at insistere på, at man har ret til at leve, som man ønsker. Ligesom de homoseksuelle har gjort.

Niels Lyngsø understreger, at han på ingen måde ønsker at missionere for det åbne forhold.

-Folk må jo træffe de livsvalg, de ønsker. Hvis folk trives i et monogamt forhold, er det skønt og dejligt. Der er bare også nogle, der mistrives i disse forhold, og for dem er det dejligt at have en anden fortælling at spejle sig i end de sædvanlige fortællinger om, hvad kærlighed er.

Seksuelt udadvendte kvinder udskammes

I bogen Himlen under jorden bruger Nadia menneskets evolution til at skabe de teoretiske rammer for kollektivet Sapiens. Hun mener, at mange af menneskehedens problemer stammer fra dengang, vi overgik fra at være et jæger-samler samfund til at være agerbrugere.

Alting ændrede sig radikalt. Ejendomsret og arv kom ind i billedet, for pludselig var det afgørende, hvem der skulle arve jorden, og dermed også vigtigt, hvem der var far til hvem.

Agerbruget førte til det patriarkalske samfund, hvor kvinders seksualitet skal tøjles og kontrolleres.

På samme måde som manden indhegner sine marker, indhegner han kvinden, for at sikre sig at det er ham, der planter sin sæd i hende. Det er kilden til mange af de problemer vi har i dag, mener Niels Lyngsø.

Hævnporno og slutshaming

-Vi ser eksempler på, at vi stadig lever i et patriarkalsk samfund hver eneste dag. For eksempel i historierne om hævnporno. De handler om, at man åbenbart kan mobbe og udskamme kvinder, hvis de er seksuelt aktive og udadvendte. I langt højere grad end man gør med mænd og drenge.

Niels Lyngsø konstaterer, at der er mindre frisind nu, end der var for tyve eller tredive år siden.

- Kvinder, der har haft mange sexpartnere, før det faste parforhold, bliver stadig betragtet som billige. Mænd er til gengæld bare nogle fandens karle.

På litteratursiden.dk har Niels Lyngsø svaret på nogle af de spørgsmål, som er opstået hos læsere af bogen.