Forfatter om autofiktion: Drop hensynet og skriv ærligt!

At fortælle historier handler om magtrelationer. Om hvem, der ejer sandheden og retten til at fortælle den. Som forfatter er Peder Frederik Jensen meget bevidst om sin magt - særligt, når han inddrager virkelige personer og hændelser i sine bøger.

Han mener, det er afgørende, at forfattere også er parat til at udlevere sig selv.

- Jeg har magten over fortællingen, og jeg bliver til et røvhul over for de andre, hvis jeg ikke ligestiller konsekvensen, siger han og uddyber:

- Hvis det kun er de andre og ikke afsenderen, der bliver udstillet, så laver man en svinestreg.

Peder Frederik Jensen fremhæver blandt andet norske Karl Ove Knausgård som eksempel på en forfatter, der tør at være ærlig – også på egne vegne.

Knausgård har om nogen været med til at sætte gang i diskussionen om at skrive med udgangspunkt i egne oplevelser og relationer, populært kaldet 'autofiktion'.

I bøgerne 'Læretid' og 'Vold' skriver Peder Frederik Jensen selv om egne erfaringer og familieforhold. Hvor den første trækker på hans kendskab til et håndværkermiljø, bygger den anden blandt andet på rejseerfaringer fra Afrika.

Ærlighed koster

For at kunne skrive så ærligt som muligt har Peder Frederik Jensen gjort op med sig selv, at det kan koste relationer at bruge virkelige personer og begivenheder. - Den krænkelse må jeg tage med, siger han og forklarer videre om sine egne etiske overvejelser omkring det at skrive med et personligt afsæt:

- Det handler om retten til at skrive sin egen historie og insistere på, at det her har jeg lov til at skrive om, fordi det har været afgørende for det liv, jeg har fået.

Omdrejningspunktet for Peder Frederik Jensens roman 'Vold' er netop fortællingens magt, både mellem hovedpersonen og hans nære relationer, men i høj grad også om magtrelationen mellem Vesten og det afrikanske kontinent.

For overhovedet at kunne fortælle om sine oplevelser fra Afrika måtte Peder Frederik Jensen overveje sin egen rolle som fortæller.

På den ene side ønskede han ikke at skrive en romantiserende rejseberetning, fordi den traditionelt er knyttet til kolonialismens syn på 'de fremmede'. På den anden side kunne han heller ikke afskrive kolonialisme som entydigt ond, fordi rigdomme fra kolonierne har været med til at skabe rigdom og fremgang, blandt andet i Danmark.

At være kritisk over for hensyn

For nogle kan det at skrive personligt være en terapeutisk proces i sig selv, og så er det ikke så afgørende, om det bliver udgivet.

Men konfrontationen, der ligger i at udgive et autofiktivt værk, kan i sig selv også være sund, hvis bogen er skrevet på oprigtig ærlighed, mener Peder Frederik Jensen

Efter at have skrevet flere bøger, der går tæt på hans eget liv, er han i dag mere risikovillig i forhold til andre mennesker.

- Autofiktionen er et udtryk for en tilbageholdenhed i vores måde at have relationer på, som jeg ikke tror er sund. Det handler simpelthen om at frisætte mig fra de hensyn (til andre mennesker, red.). Dem er man nødt til at være kritisk over for.

Den sidste overskridelse

Genren giver også mulighed for at behandle stof, som i litteraturen tidligere har været anset for underlødig.

- Jeg synes, det er interessant, at vi gennem autofiktion kan fortælle om menneskelivet med et nærvær, som ikke nødvendigvis findes i andre bøger, siger han.

Den tilbagevendende debat om, hvad forfattere kan tillade sig, er for Peder Frederik Jensen et bevis på, at der er noget vigtigt på spil, som er værd at udforske og udfordre.

- Kunst og litteratur har altid haft konsekvenser, hvis man virkelig vil det. Måske er det en pointe, at der ikke er mange overskridelser tilbage i kunsten. Måske er det her den sidste overskridelse.