Det er efterhånden hverdag på sygehusene at udskifte folks organer. Det er muligt at få et nyt hjerte eller en rask nyre, og lægerne kan transplantere hud, lever og lunger.
Og ingen sætter spørgsmålstegn ved, at patienten vågner op fra operationen med sin egen personlighed i behold, selv om reservedelene kommer fra et andet menneske.
Men forestil dig, at det kunne lade sig gøre at transplantere hjerner. Så ville man efter operationen skulle spørge: Hvem er du nu?
Psyken sidder fysisk i hjernen
Hjernen er menneskets eneste uerstattelige organ, slår Kaja Nordengen fast i 'Hjernen er stjernen'. For mennesket er på mange måder sin hjerne.
Den norske læge og hjernespecialists bog er december måneds læsning i DR Fagbogklubben.
- Det rammer noget eksistentielt, når hun beskriver det unikke ved hjernen som organ, lyder det fra den danske overlæge og professor Bente Klarlund.
- Mange mennesker har en opfattelse af, at den fysiske side af et menneske er løsrevet fra det mentale. Men alt psykisk er fysisk. Alt psykisk har sit udspring i det, der foregår i hjernen. Angst, sorg, glæde, intelligens, skadefryd og jalousi, til hvad vi spiser og hvordan vi tilegner os viden, siger Bente Klarlund.
Med andre ord, det, der giver os vores personlighed og særlige måde at tackle tilværelse på, sidder fysisk i hjernens nerveceller og forbindelser.
Kompliceret emne, let at læse
Bente Klarlund har skrevet dansk forord til 'Hjernen er stjernen' og mødte Kaja Nordengen i forbindelse med Bogforum for nogle uger siden.
- Jeg synes, at hun grundlæggende bare skriver godt. Hun bruger mange billeder og drager sig selv ind i formidlingen. Bogen er let at læse, og man bliver klogere og underholdt på samme tid, lyder anbefalingen fra den danske professor.
Hjernen er lyserød, men består af det man kalder grå og hvid substans. Den er delt ind i områder som isselappen, tindingelappen og nakkelappen, der hver især styrer ting som hukommelse, syn, sprog og evne til at planlægge.
Søgen efter personligheden
For 400 år siden troede den franske filosof René Descartes, at vores personlighed lå gemt dybt inde i hjernen i den såkaldte koglekirtel.
I dag ved vi, at personligheden bliver dannet af et samspil mellem de enkelte områder i hjernen. Mens koglekirtlen rent faktisk styrer det hormon, der regulerer vores døgnrytme.
Alt det bliver vi klogere på i bogen. Kaja Nordengen bevæger sig ubesværet fra beskrivelsen af hjernens funktioner ud i de situationer, hvor de enkelte dele af hjernen bliver sat i spil i hverdagen.
Forstå dårlige vaner
Den danske sundhedsprofessor Bente Klarlund peger på, at der også er brugbar viden at hente, hvis man vil forstå og måske ændre sine egne dårlige vaner.
- En del af bogen handler om det, vi putter i munden. Og det afsnit kan hjælpe os til at forstå, hvorfor man tømmer en pose slik eller putter usunde ting i indkøbskurven, selv om man ved bedre.
De fleste er bevidste om, at sød, fed eller salt mad kan udløse en lykkefølelse i kroppen. Det er den primitive del af hjernen, der belønner os ved energi-tæt kost.
Heldigvis er der andre dele af hjernen, der kan fortælle os, at det er bedre for os med sund mad. Og det skal vi være glade for, påpeger Kaja Nordengen i sin bog. Den mad, som den primitive del af hjernen jubler over, er nemlig ødelæggende for vores vigtigste organ og kan give blodpropper og demens.