Nu er den ude.
Den er blevet en del af Ingrid, som folk har adgang til – hendes debutbog, der bærer titlen 'Kloster'.
Det føles som en befrielse for forfatteren, for bogen har været længe undervejs.
Fem år for at være mere præcis.
- Der har været pauser undervejs i skriveprocessen, men jeg tror, jeg har tænkt på bogen hver dag i fem år. Sådan føles det i hvert fald, når jeg tænker tilbage, fortæller forfatter Ingrid Nymo.
- Jeg vidste, at jeg gerne ville skrive en bog, som skulle basere sig på sorg og på mine oplevelser i et nonnekloster i Rumænien. Men den har haft alle mulige former lige siden, og den endte med at blive meget anderledes, end jeg først troede.
Baseret på Ingrid Nymos eget liv
I 'Kloster' møder vi Linea, som er en ung pige, der går i 3.g og bor i Thy med sin familie.
Hun er med forfatterens egne ord en helt almindelig pige, som har nogle problemer med en fyr, hun er lidt ulykkeligt forelsket i. Og så går hun op i mode og er fascineret af modeskaberen Coco Chanel og hendes historie.
Linea er irriteret på sin far, som hun ikke taler så godt med, selvom de har et harmonisk far og datter-øjeblik i starten af bogen, hvor de er ude at fiske.
Da faren meget pludseligt dør, sender det hende ud i en livskrise.
Linea oplever sig selv som meget tom, og hun føler ikke, hun har noget at gribe ud efter. Så hun beslutter sig for at tage til Rumænien, hvor hendes far engang har rejst, da han spillede violin med et orkester.
- Bogen handler mest om sorg og om at være ung og ikke vide, hvad man skal stille op med sit liv. Den handler om ikke vide, hvilke værdier man gerne vil have og forme sit liv efter, forklarer Ingrid Nymo, der også selv mistede sin far, da hun gik i 3.g, og har boet i et nonnekloster.
- Meget af handlingen og flere af karaktererne er i høj grad fiktion, men grundelementerne i bogen er hentet fra mine egne erfaringer, og de basale temaer kommer fra mit eget liv, forklarer hun.
- Nogle gange kan fiktion sige noget, der er mere sandt, end hvis jeg bare skrev alt ned, der var sket i mit virkelige liv. Så jeg føler, bogen siger noget meget sandt om mig, selvom den er fiktiv.
Hvad er døden?
I bogen støder Linea ind i en mand, som hedder André. På grund af nogle tilfældigheder følger hun efter ham til nonneklosteret, hvor de begge ender med at bo i en periode. André er blevet hyret af nonnerne til at lave noget byggearbejde.
I klosteret bliver Linea meget optaget af nonnerne og deres måde at være til stede i verden på, der virker både helende og meget fremmed for hende.
Undervejs er der nogle mennesker uden for klostret, der bliver bekymret for Linea og André.
På et tidspunkt udvikler det sig dramatisk.
- Og så vil jeg ikke afsløre mere, lyder det hemmelighedsfuldt fra Ingrid Nymo.
Selvom 'Kloster' altså er et fiktivt værk, pointerer Ingrid Nymo også, at det har været rart at dele sin egen oplevelse med sorg gennem bogens knap 300 sider.
- Jeg havde brug for meget tid og ro til at lade den her oplevelse af død falde på plads. Det tager lang tid at fatte, hvad der er sket, og hvad døden er. Det tager tid at forme et syn på døden og en måde at leve med den på.
- I starten føltes det meget brutalt og hårdt at skrive, men efterhånden er det også blevet så meget til en tekst for mig, at jeg oplever det mere som noget universelt nu, fremfor som noget der engang skete for mig.
Vil udvide sproget for sorg
Ingrid Nymo har også haft brug for tid til at vænne sig til, at folk efter bogens udgivelse nu åbenlyst kan spekulere i, hvad der er baseret på forfatterens egne erfaringer, og hvad der er fiktivt.
- Bogen foregår i Thy, hvor jeg selv er vokset op. Og den henviser til nogle steder i Thisted, hvor jeg selv har været meget. Så jeg har skullet vænne mig til, at folk, jeg kender, kan spekulere så meget i, hvad der er sket i virkeligheden, og hvad der ikke er.
Familien har været endnu en bekymring i forbindelse med bogens tilblivelse.
- Jeg har været nervøs for, om folk i min egen familie ville synes, det var hårdt at læse, men de har heldigvis taget godt imod den.
Det er dog ikke kun familien, der har taget godt imod bogen. Den har også fået fem stjerner i Kristeligt Dagblad, hvor anmelderen skriver, at Ingrid Nymo "skriver med en nærmest overlegen sproglig præcision og befriende, legende lethed".
Selv håber forfatteren, at hun med den sproglige præcision kan være med til at sætte fokus på, at sorg ikke er noget, der kan gå over.
- Jeg vil gerne være med til at udvide sproget for sorg og alle de sammensatte følelser, der kan være forbundet med den, siger hun og slutter:
- Man er nødt til at ændre sig selv for at kunne leve med det. Sådan oplevede jeg det i hvert fald.