Katinka er ikke for sjov.

Anført af Katinka Bjerregaards følsomme tekstunivers byder den danske rockpop-kvartet på musikalske hudafskrabninger langt fra den åleglatte electropop, der ellers fylder i musikbilledet lige nu.

- Vi er ikke en del af en eller anden tendens i tiden. Vi er nærmere en del af modreaktionen. Vi laver jo ikke P3-bangers, men det behøver vi heller ikke. Der er faktisk nogen derude, der ikke altid går efter den hurtige high-hat og autotune, siger guitarist Simon Ask lige efter bandets Northside-koncert.

Debutalbummet 'Vi er ikke kønne nok til at danse' landede for små to måneder siden med kuldslåede sange lige så sårbare som is i sommersolen. Om smukke tabere og skiderikker – og ikke mindst om Katinka Bjerregaard selv.

- Til at starte med har det været hundrede procent intuitivt. Det har altid været noget med, at jeg havde kærestesorger over én, der havde røvrendt mig så vildt, at jeg ikke kunne stå op i to måneder. Og så har jeg tænkt, "fuck det lyder fandme rigtigt det her", siger den ublu hovedperson lattermildt.

Ikke iført underbukser

Sangene er som plasterfri dagbogsoptegnelser om alt lige fra angstanfald, mindreværd og forliste forhold, hvor ”vi gik fra tosom til ensom” taget direkte fra forsangerens hjertekammer.

Men der er også grænser for selvudleveringen:

- Det er jo ikke fordi, jeg viser alt ligesom i 'De unge mødre'. Jeg går jo ikke på scenen kun iført underbukser. Jeg har jo også mine egne private ting, jeg gemmer på, men jeg er ikke bange for at vise følelser og situationer, som har været grissede, siger Katinka Bjerregaard.

På albummet er der hverken plads til dur og fiol eller flødeflommede floskler som hjerte og smerte.

Her er kærligheden ligeså vemodig, som den er vankelmodig, men også meget mere og andet end bare det:

- Jeg ville gerne vise, hvad kroppen indeholder af følelser. Jeg ville ikke have et helt trist album, for jeg er ikke trist hele tiden. Jeg ville gerne have et album, hvor jeg er kærlig, liderlig og fuld, siger Katinka Bjerregaard og tilføjer med et skælmsk grin:

- At være fuld er faktisk også en følelse!

At finde ind til det ægte

At Katinka ikke er til falds for modeluner tydes i suset fra en støvsuger, boblen fra en el-koger eller den klikkende lyd fra låsen på et hårspænde, som har været nærværende i Katinkas lydbillede siden udgivelsen af den fem sange lange EP 'Lufthuller' i fjor.

Da Katinka optrådte ved Kronprinsparrets prisuddeling i 2015 var det med hendes hit 'Du rejser' som bramfri modvægt til det fine etablissement på første parket.

"Ærligt, intenst og ægte" var bare nogle af superlativerne, der fløj om ørerne på den unge ukulelespillende og dansksyngende musiker med den lidt hæse stemme og inderlige tekster på dansk.

Dengang var de noget nær ukendte, men her to år senere er Katinka – som både band og person – et af de mest efterspurgte danske bands lige nu.

Northside er bare er én ud af mange sommerfestivaler, kvartetten skal krydse af på den travle turplan.

- I forgårs spillede vi for 100 mennesker i sådan et meget intimt lokale i Brønshøj, og her på Northside er det så noget helt andet, siger Simon Ask, som hurtigt følges op af Katinka Bjerregaard:

- Jeg tror, vi er efterspurgt, fordi det er en sjældenhed at være kvinde og skrive på dansk. Vi har sådan vi-giver-ikke-en-fuck-attitude, for vi er ikke fanget i en eller anden bestemt genre. Vi legede os gennem vores debutalbum for at få det lavet.

- Der er også nogle, der har sagt i anmeldelserne, at vi skulle være mere strømlinede. Jeg har det bare sådan; hvorfor fuck det? Jeg kan ikke finde ud af at være strømlinet, griner hun og tilføjer:

- Mens Simon (Ask, red.) er den perfektionistiske af os, klatter jeg bare ud over det hele.