Hvad var det nu, det her skulle handle om?

Nå ja, 'Thor: Ragnarok'!

'Thor: Ragnarok', 'Thor: Ragnarok'... Hvad var det nu, det var for noget? Det er en film, jovist, og en megadyr superheltefilm fra Marvel-forlagets lager af fortællinger om 'Iron Man', 'The Avengers', 'Captain America' osv.

Jo jo, men hvad var det nu, den handlede om?

Det er naturligvis Thor, vores egen tordengud fra den nordiske mytologi, det handler om. Og ved sin side har han sin herlige hammer, Mjølner, der lystrer ham og kun ham.

Og Loke, som i Marvels univers er blevet en slags venlig superskurk, er også med.

Men er det i den her film, det store grønne bæst, Hulk, er med? Nå ja, ja, det er det. Jeg kan ikke helt huske hvorfor, men Hulk spiller også en hovedrolle.

Helvedeskvinden Hela

Beklager, jeg har næsten lige set den første 'Thor'-film fra 2011, og det er ikke så længe siden, jeg genså 'Wonder Woman'.

De har det jo med at flyde sammen, de superhelte. Det er jo ikke ligefrem, fordi de genopfinder filmsproget hver gang. Men er det her, Thor skal lære at vise ydmyghed og næsteforståelse?

Nå nej, det var i etteren. Og nu kan jeg huske det! Det er her, han opdager, at han har en storesøster, endda en rimelig heftig en af slagsen, som Odin har gjort alt for at slette af Valhallas fælles hukommelse. Hela, hedder hun, og hun er noget af en helvedeskvinde, en slags sexet midaldrende punkrocker i Cate Blanchetts altid betagende skikkelse.

Hun besidder kræfter som selv Thor og Mjølner har svært ved at hamle op med. Hun kan endda smadre Mjølner med sine bare næver.

Og så opdager Loke, at han er adopteret. Nå nej, det var i etteren. Men Thor farer vild i universet og lander på en besynderlig gambler-planet, hvor Jeff Goldblum hygger sig med at arrangere gladiator-dyste.

Her møder Thor en smuk og temmelig drikfældig, fortabt valkyrie, der netop hedder Valkyrie, og Hulk dukker også belejligt op, og sammen kan de tage kampen op mod mægtige Hela.

Fuld af humor

Og forresten, det vælter med humor i 'Thor: Ragnarok'.

Instruktøren Taika Waititi er lidt af en filur med en jordbunden, finurlig ironi, som han benyttede sig af i sine hits hjemme fra New Zealand, 'Hunt for the Wilderpeople' og sin mockumentary om vampyrer, 'What We Do In the Shadows'.

Komikken er spredt generøst ud over 'Thor: Ragnarok', men aldrig så den bliver selvironisk og gør så meget grin af sig selv, at det – lad os bare indrømme det – lidt fjollede superhelteunivers, Thor befinder sig i, falder fra hinanden.

Men ganske typisk for Waititi lægger han selv stemme til den flinke og selskabelige space-gladiator Korg, der er skabt af grå klippesten, men har et hjerte af... venlighed.

Den slags ligger lige til højrebenet for den australske muskelbundtcharmetrold Chris Hemsworth, der lige fra den første 'Thor'-film har vist et naturligt talent for at smadre skurke med charmerende jokes.

Vellavet, men hurtigt glemt

Det er altså umådeligt vellavet underholdning, som på lige så magisk vis har det med at fordufte igen så snart, man forlader biografsalen eller tv-stuen.

Hvorfor er Hulk egentlig med, og hvad skulle han der? Det er forsvundet i den malstrøm af indtryk, Marvel-forlaget har serveret de seneste 15 års tid i en lind strøm af fortællinger, hvor deres superhelte ubesværet pendler frem og tilbage mellem hinandens historier, ikke fordi der er en nødvendighed med det, men fordi de kan.

Og hvorfor bliver Thor ved med at elske og stole på sin halvbror Loke, der snyder og svigter ham på grusomste vis?

Nå, skidt, det er glemt indtil næste 'Thor'-film, der med usvigelig sikkerhed ankommer om nogle år, og som med garanti er glimrende underholdning, der har svært ved at finde en sikker og solid plads i hukommelsen.