Et opgør mod stereotype roller ulmer. Her er fem kendte værker, der har gjort en forskel 

Vi lægger ud med et helt nyt eksempel. Ved opsætningen af den store musical ’Miss Saigon’ på Det Ny Teater i København denne måned har teateret nemlig valgt, at alle roller som vietnamesere skal spilles af skuespillere med asiatisk baggrund.

Derfor er flere af skuespillerne hentet fra udlandet. Musicalen handler om en vietnamesisk piges stormende forelskelse i en amerikansk soldat i skyggen af Vietnamkrigen.

Da 'Miss Saigon' for første gang blev opsat i Danmark i 1996 på Østre Gasværk Teater, så castet noget anderledes ud, siger Maja Rudloff, medieforsker ved Roskilde Universitet.

- Tidligere har man castet meget blindt. Der har været mange etnisk hvide inde over, og så har man bare malet dem lidt brune i ansigtet, og så har det været ok. Det accepterer man ikke mere. Det afspejler en bevidsthed og også en korrekthed i forhold til nogle samfundstendenser, siger hun.

Egentlig skulle Det Kongelige Teater have haft premiere på balletopsætningen 'Othello' i november 2022 – det skete dog aldrig. Teateret valgte nemlig at droppe forestillingen, efter flere af ballettens dansere kritiserede det, der er blevet omtalt som en kriger- eller stammedans i opsætningen.

Danserne mente, at dansen var racistisk, fordi de skulle sige abelyde og banke sig selv i hovedet som en abe.

Og det er ikke tilfældigt, at dansernes opråb kommer i denne tid, siger Maja Rudloff, medieforsker ved Roskilde Universitet.

- Der er helt klart en tidsånd, en stemning, der bakker op om, at det er okay at sige fra. Tolerancetærsklen er også blevet meget lavere. Det er nyt, siger hun.

DR’s tv-serie 'Bad Bitch', der udkom i november sidste år, blev hurtigt bemærket i andre danske medier og blandt andet beskrevet som "den første afrodanske tv-serie".

I serien om den unge kvinde Nikki, der forsøger at finde sig selv i spændet mellem det vilde singleliv og en modvillig forelskelse, spilles alle hovedroller af afrodanske skuespillere, ligesom seriens instruktør også er afrodansk.

Dermed markerer serien et nybrud, siger Sabrina Vitting-Seerup, der har skrevet ph.d. ved Københavns Universitet om repræsentation af mangfoldighed i kunst og kultur.

- Der har været en tradition for, at én måtte være rigeligt. Så hvis man havde én afrodansk skuespiller med, kunne der ikke være flere, for så var det ikke en serie til de hvide danskere, men kun en serie til de sorte danskere. Sådan var forståelsen – og den har ændret sig.

I den animerede dokumentarfilm 'Flugt' fra 2022 følger vi den unge dreng Amin og hans flugt fra krigen i Afghanistan. Derudover viser det sig, at Amin faktisk er homoseksuel, men han kommer fra en kultur, hvor homoseksualitet bliver set ned på.

Amins personlige skæbnefortælling bliver et modstykke til den fortælling om "de unge brune mænd, der kommer herop og laver ballade", der har været udbredt i Danmark i årtier, siger Sabrina Vitting-Seerup, forsker ved Københavns Universitet.

- Det er faktisk det, den film kan. Noget så basalt som at sige, at det her er hele mennesker. Amin er et helt normalt menneske, der sker noget meget traumatisk for, og som vi bliver tvunget til at se og tage stilling til.

'Flugt' var nomineret til tre Oscars ved prisuddelingen i 2022.

Vi slutter af med at gribe lidt dybere ned i bunken af dansk kulturskat og tage fat i Lise Nørgaards succes-serie 'Matador'.

Blandt karaktererne i tv-serien findes både den viljestærke kvinde Agnes Jensen, som med sin forretningssans kravler op ad den sociale rangstige, og den homoseksuelle Daniel Skjern, hvis seksualitet skaber splid mellem hans forældre.

Set i lyset af sin samtid har 'Matador' været progressiv i forhold til spørgsmålet om repræsentation, siger Sabrina Vitting-Seerup.

- Lise Nørgaard fortæller nogle historier her, der rykker og stiller spørgsmålstegn ved nogle ting: "Hvem er det, der er syg i hovedet?", siger Sabrina Vitting-Seerup og henviser til en ikonisk scene, der stiller spørgsmålet: Er det Daniel Skjern, der er syg i hovedet, fordi han er homoseksuel, eller er det hans far, Mads Skjern, fordi han ikke vil acceptere sin søns seksualitet?