Da Shahrbanoo Sadat var i biografen i Kabul, fik hun et chok.
Hun var 18 år, netop flyttet til Afghanistans hovedstad fra en lille bjerglandsby og havde aldrig før sat sine ben i en biograf.
På lærredet så hun en film om Afghanistan, der udelukkende viste krigssiden af det land, hun selv har boet i, siden hun var 11 år gammel. Den fortælling mener hun er kendetegnet for stort set alle film, der bliver lavet om Afghanistan.
- Jeg kunne slet ikke genkende det billede, de film tegnede af mit land. Det var urealistisk, og jeg blev meget vred, siger Shahrbanoo Sadat, og fortæller, at filmen særligt viste sønderbombede byer og sårede børn.
- Der var ingen sammenhæng mellem mit liv, og det jeg så. Det gjaldt alt fra, hvordan kulturen blev præsenteret, til hvordan de talte, og hvilket tøj de havde på, siger Shahrbanoo Sadat, da DR Kultur møder filminstruktøren i forbindelse med danmarkspremieren på hendes seneste film.
Vestlige medier fortæller kun om krig
Shahrbanoo Sadat fortæller, at det langt fra kun er filmgenren, der har til vane at fordreje virkeligheden for det afghanske folk.
- Når man kun kender et land som Afghanistan fra mediernes dramatiske overskrifter, så tror man også på det voldelige billede, medierne tegner af mit land. Krigsdelen er det eneste af Afghanistan, vi hører om i medierne, siger Shahrbanoo Sadat, der stadig bor i Kabul.
Hun fortæller, at det påvirker de lokale afghanere så meget, at de til sidst også kommer til at opfatte deres eget land på den måde.
- Nu har jeg smidt mit fjernsyn ud. Jeg gider ikke lytte til det, for det forvrænger billedet af, hvad der er sandt og falsk om Afghanistan.
En film der viser virkeligheden
Chokket efter at have set film og læst overskifterne i medierne fik hende overbevist om, at hun var nødt til at lave en film, der viste virkeligheden set fra en lokals vinkel. Det blev til filmen 'Wolf and Sheep'.
- Jeg vidste ikke, om jeg kunne lave en bedre film, men jeg vidste, at jeg ikke ville lade folket fremstå som undertrykte ofre, siger hun og påpeger, at selvom afghanernes hverdag ser meget anderledes ud, end den vi kender i Vesten, så er den ofte ligeså vanepræget og fredelig.
Inspireret af hendes egne oplevelser, viser filmen hverdagen for de afghanske landsbybørn. Her går dagene med at holde fårene langt væk fra ulvene, sladre om de andre familier og ryge i skjul.
- På grund af mangel på skoler, kan børnene ikke læse og skrive. Derfor opfinder de historier om verdens opstandelse og fortæller historier og myter til hinanden om landsbyen, som de tror på.
Ikke nogen helt
Den unge filminstruktør har dog udelukkende ambitioner om at være tro mod sin egen historie og ønsker ikke at være hverken sit lands eller de afghanske kvinders stemme.
- Jeg ville ikke repræsentere de afghanske kvinder med det helte-syn, man ofte får, når man som ung kvinde fra et krigsramt land taler højt om sine oplevelser.
- Mens jeg lavede filmen, anede jeg heller ikke, at jeg var en af de første kvindelige filminstruktører fra Afghanistan. Det er slet ikke det, der er vigtigt. Det vigtige er, at fortælle sandheden om Afghanistan.
'Wolf and Sheep' kan ses fra i dag blandt andre i følgende biografer: Grand Teatret og Empire Bio i København, Øst for Paradis i Aarhus, Cafébiografen i Odense og Nicolaibiografen i Kolding.
