Twitter reagerer på 'Game of Thrones'-finalen: Seje kvinder og Frank Hvam

Sjette sæson af 'Game of Thrones' er forbi, men brugerne på de sociale medier er ikke færdige med at diskutere serien. Vi advarer dog mod spoilere!

En af de ting, som brugerne på de sociale medier har bemærket, er, at 'Game of Thrones' sjette sæson har budt på flere stærke kvinder. (© HBO)

Sjette sæson af ’Game of Thrones’ er ovre, og en mild depression har spredt sig på de sociale medier.

For lige så meget som vi har glædet os til sæsonafslutningen, har vi frygtet den: nu går der næsten et helt år, før vi får et gensyn med Westeros.

Vi har kigget med på de sociale medier, hvor fans udfolder hele følelsespalletten.

Videre læsning er på eget ansvar! Artiklen indeholder spoilere.

Tidligere er 'Game of Thrones' blevet kritiseret for hyppigt at skildre vold mod kvinder. Men efter sæsonfinalen har mange lagt mærke til, at sæson seks har budt på stærke kvinder i alle aldre over hele Westeros.

https://twitter.com/Ink184/status/747712809597820930

Lyanna Mormont er måske ung, men hun høster temmelig stor respekt både i og uden for serien.

https://twitter.com/JoshMacuga/status/747254164351123460

En populær fanteori lader desuden til at være blevet bekræftet, og vi har nu en god idé om, hvem Jon Snows mor er.

Under overskriften 'R+L=J' har fans af bøgerne og serien nemlig spekuleret i, at Lyanna Stark og Rhaegar Targaryen er forældre til Jon Snow.

https://twitter.com/mikethefilmguy/status/747316946270490625

Men vent, hvad? Frank Hvam er med! Det kom bag på de fleste, at den danske komiker i 30 sekunder pludselig dukkede op i en mindre birolle som en streng skrankepave.

https://twitter.com/marker27/status/747396909279518720 https://twitter.com/BjWessel/status/747358779046494212

Arya gjorde også et effektfuldt comeback i Westeros, hvor hun serverede en særlig tærte for Walder Frey.

https://twitter.com/mandystadt/status/747246730631061505

Men mere vil have mere, og 'Game of Thrones'-fans glæder sig allerede til den kommende sæson.

https://twitter.com/uffefey/status/747549513619931136

Det er dog også gået op for seriens fans, at der nu går knap et år, før vi får et nyt afsnit.

https://twitter.com/safiyajn/status/747290585065627648

Sæson 7 har efter planen premiere i april 2017, og 'Game of Thrones' slutter efter forlydende efter den ottende sæson.