Man skal passe på, når man handler online.

Det ved de fleste, der har opholdt sig i nogle af Danmarks store 'Counter-Strike'-grupper på Facebook, hvor det vrimler med falske profiler og svindlere.

Hver dag bliver danskere snydt for tusindvis af kroner, når de handler med de populære skins, der er kosmetiske ændringer til våben i spillet 'Counter-Strike' - et problem, som DR tidligere har beskrevet.

Tendensen med flere udbredt svindel understøttes også af de nyeste tal fra Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK).

I deres årsrapport fra 2020 fremgår det, at der har været mere end dobbelt så mange anmeldelser af "svindel med virtuelle effekter" - fra 107 i 2019 til 252 i 2020.

LCIK modtager alle anmeldelser om digital svindel i Danmark og behandler blandt andet sager om skins i 'Counter-Strike' og snyd på den Den Blå Avis.

Det er også dem, som laver den indledende efterforskning i en sag, inden den bliver sendt ud til den ansvarshavende politikreds det sted i landet, hvor trådene trækkes til.

Selvom der har været en fordobling af anmeldelser, er tallet dog stadig i den lave ende i forhold til de mange anmeldelser, der hver dag tikker ind hos LCIK, fortæller politikommissær fra LCIK, Mads Lodberg.

Han opfordrer dog til, at man anmelder alle episoder af svindel.

- 500 kroner er mange penge, og hvis man oplever at blive snydt ti gange, er det ærgerligt, hvis man ikke har fået det anmeldt. Det kan også hjælpe os til at hjælpe andre.

- Derudover viser undersøgelser fra Justitsministeriet, at der er et stort mørketal, når det kommer til snyd med onlinehandel, og det kan også være endnu større i de her typer af sager, hvor målgruppen er yngre - så der er helt sikkert mange flere sager, end vi får ind, siger politikommissæren.

Ingen bagatelgrænse

Mads Lodberg fortæller, at alle sager bliver taget alvorligt i LCIK, men at det til syvende og sidst er op til den enkelte politikreds at stå for at sigte skin-svindlerne.

- Vi behandler alle sager i LCIK, men der kan godt gå lidt tid, før man får en bekræftelse af, at sagen er sendt til den ansvarshavende politikreds, eller hvis efterforskningen er blevet lukket. Man får ikke et statussvar undervejs, og hører man ikke fra politiet, er sagen stadig i gang, forklarer politikommissæren.

- Vi har ingen bagatelgrænse for, hvor meget man skal have været blevet snydt for, før sagen bliver taget seriøst. Men vi er selvfølgelig nødt til at lave nogle prioriteringer af sagerne, hvor vi blandt andet lægger vægt på den samlede værdi i tabet, der er én af de vigtigste faktorer, forklarer han.

Får politiet mange henvendelser fra det samme område, eller hvis de kan se, at der er en seriegerningsmand på spil, forsøger de at gribe ind mod personen så hurtigt som muligt, så sagen kan blive sendt til den rigtige politikreds.

Det samme gør sig gældende, hvis gerningsmanden opererer flere steder i landet eller endda fra udlandet.

- Styrken ved LCIK er, at alle sager efterforskes på samme måde uanset gerningsmandens placering i Danmark eller verden, siger han.

En plet på straffeattesten

Hos LCIK oplever de en stor stigning i markedet og en eksplosiv vækst i prislejet af de forskellige skins, der kan koste op til millioner, men samtidig også, at unge måske ikke helt kender til alvoren af at snyde hinanden.

Det fremgår ofte i det kommunikationsmateriale mellem køber og sælger, som tit bliver sendt med i anmeldelser.

- Den svindlende part, der sagtens kan operere fra sin egen profil, kan sagtens finde på at komme med reaktioner som "prank" eller "haha, du er blevet snydt", men det er dog en meget alvorlig forbrydelse, og man kan blive sigtet for bedrageri.

- Bliver man kendt skyldig, giver det en plet på straffeattesten, og afhængigt af sagens karakter og grovhed kan straffen variere fra bøde til fængselsstraf. Og det kan jo få store konsekvenser fremover, siger Mads Lodberg.

Vil du gerne vide mere om, hvordan du anmelder din sag til politiet, kan du læse mere på Scammed.dk, der har lavet en guide til selvsamme formål.