Auktionsprisen på værker lavet af kvindelige kunstnere i perioden omkring år 1900 er i de seneste par år steget markant.

Det oplyser Bruun Rasmussen, der som et af Danmarks ældste og største auktionshuse er platform for en stor og betydelig del af den danske auktionshandel.

- Der er ingen tvivl om, at vi både oplever et massivt fokus og en større interesse for kvindelige kunstnere fra perioden omkring år 1900. Det har betydet en markant stigende efterspørgsel og dermed stigende salgspriser, udtaler Julie Arendse Voss, der er vurderingsekspert og afdelingsleder i ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

- Det er en forandring, som har været længe undervejs, men hos Bruun Rasmussen har vi for alvor kunnet mærke et skifte de seneste par år, fortæller Julie Arendse Voss.

Hun oplyser, at auktionshuset tidligere har måtte takke nej til at sætte kvalitetsmæssigt rigtig fine værker af kvindelige kunstnere fra slutningen af 1800-tallet på auktion:

- Det kunne simpelthen ikke svare sig. De hammerslag, værkerne opnåede, var ganske enkelt ikke høje nok. Sådan er det bestemt ikke længere.

Rekordpriser sprænger rammerne

Auktionshuset fortæller til dr.dk, at man det seneste år har registreret flere rekordhammerslag, som har sprængt de hidtidige rammer for, hvilke priser et værk af en kvindelig kunstner fra perioden omkring år 1900 har opnået på auktion.

I december sidste år fik et værk af skagensmaleren Anna Ancher et hammerslag på 1,1 millioner kroner, mens et portræt malet af Bertha Wegmann på samme auktion opnåede et hammerslag på 3,1 millioner kroner.

Det har gjort Wegmanns værk til det dyreste værk nogensinde solgt af en kvindelig dansk kunstner på auktion, mens Anna Anchers er det næstdyreste.

De mere ukendte kvinder er også med

Også for de mere ukendte kvindelige malere oplever Bruun Rasmussen stigende interesse og dermed stigende priser.

Et eksempel på en sådan kunstner er maleren Emilie Mundt.

Mens gennemsnitsprisen i 2011 lå på 4.969 kroner for otte solgte værker af Emilie Mundt, var gennemsnitsprisen i 2020 på 10.888 kr. for otte solgte værker. I 2021 har der indtil nu været 14 værker af Emilie Mundt gennem Bruun Rasmussens auktioner med en gennemsnitspris på 12.879 kr.

Selvom det er svært at sammenligne priserne direkte, da der for eksempel er en naturlig forskel på, hvad et stort og lille maleri kan sælges for, ser Julie Arendse Voss fra Bruun Rasmussen alligevel en klar tendens:

- Det er en positiv opadgående spiral, og den udvikling, tyder alt på, vil forsætte mange år endnu, siger hun.

Vurderingspriser overbydes

At priserne på kunst fra kvindelige kunstnere fra perioden er opadgående indikeres også af, at hammerslagspriserne ofte overgår vurderingspriserne ganske markant.

Markedets interesse overgår simpelthen den værdi, som auktionshuset har tillagt værkerne.

Det så man blandt andet så sent som i slutningen af oktober, hvor Bruun Rasmussen afholdt netauktion for både ældre og moderne kunst.

Her blev et selvportræt malet af Ebba Holm, der var vurderet til mellem 4.000 og 6.000 kroner, solgt for 17.500 kroner.

På samme auktion blev et maleri af Bertha Wegmann, der var vurderet til mellem 10.000 og 15.000 kroner, solgt for 28.000 kroner.

Også dagen efter, hvor der var auktion for moderne kunst, gik en række værker til langt over vurderingsprisen.

Et maleri af maleren Christine Swane, der var vurderet til en pris mellem 15.000 og 20.000 kroner, blev solgt for 55.000 kroner, mens en lille bronzeskulptur lavet af billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen blev solgt for 50.000 kroner. Den var vurderet til 8.000 kroner.

En international tendens

I udlandet oplever man også, at værker af kvindelige kunstnere går til salgspriser over den indledende vurderingspris.

Det så man blandt andet i maj måned i år, da Sotheby’s afholdt auktion for kunst lavet af kvindelige kunstnere gennem 400 år. Her blev en lang række værker solgt langt over vurderingsprisen.

Det kan man se på auktionshusets hjemmeside.

Et værk af den amerikanske maler Dorothea Tanning blev for eksempel solgt for 177.000 danske kroner med en vurdering på 50.000-70.000 kroner. Ligeledes blev et portræt malet af den italienske maler Lavinia Fontana blev solgt for 830.000 danske kroner, selvom det kun var vurderet til mellem 130.000 og 175.000 danske kroner.

'Helt nyt' med stigning

Med til billedet omkring de stigende salgspriser hører, at det internationale kunstmarked generelt befinder sig i en højkonjunktur. Med andre ord er der gode penge i kunst i disse år, hvilket betyder generelt stigende priser.

Men de kvindelige kunstnere rider ifølge Bruun Rasmussen ikke bare med på højkonjunkturen. Det er nemlig noget helt nyt, at de kvindelige kunstnere overhovedet er en del af kunstmarkedets prisbølger, forklarer Julie Arendse Voss:

- Det har ikke tidligere været tilfældet.

Mens der herhjemme ikke er lavet en officiel opgørelse på, om de kvindelige kunstnere er steget mere i pris end de mandlige kunstnere, findes der tal for den internationale auktionshandel. Her kan man se, at kunst af kvinder er steget mere i værdi end kunst af mænd.

'Mei Moses', der er et investeringsindeks for kunst og som ejes af auktionshuset Sotheby's, opgjorde i 2019, at værker af kvindelige kunstnere igennem en seks-årig periode var steget 72,9 procent i pris i gennemsnit mod 8,3 procent i snit for værker af mandlige kunstnere.

Ifølge Mei Moses skal den store stigning blandt de kvindelige kunstnere blandt andet ses i lyset af, at værker af kvindelige kunstnere har været ufatteligt lavt prissat tidligere, hvorfor der har været rum for nogle store prisstigninger, mens værker af de mandlige kunstnere i høj grad blot har bibeholdt deres i forvejen høje prisniveau.

Ligestillingsdebatten har ramt kunstverdenen

Spørger man kunsthistoriker Eva Pohl, så giver det god mening, at der netop i disse år ses en stigende interesse for de kvindelige kunstnere og deres værker.

- Den generelle ligestillingsdiskussion er nået kunstverdenen. Det er en reaktion på den bredere samtale om køn og ligestilling, vi som samfund har i disse år, udtaler hun til dr.dk.

Som kunsthistoriker har Eva Pohl beskæftiget sig med kvindelige kunstnere og deres plads i kunsthistorien gennem flere år, og hun bekræfter, at der de seneste år er kommet et helt andet fokus på de kvindelige kunstnere både i kunstverdenen og fra publikum.

Hun er netop udkommet med bogen 'Gennembrud - Kvinder i dansk kunst fra 1600-tallet til i dag', som omfatter 92 kvindelige kunstnere. Det er en bog, hun selv opfatter som et tegn på, at kunstverdenen er blevet moden til at inkludere kvinderne i kunsthistorien.

- Når vi for eksempel diskuterer, hvorfor der er så få kvinder i bestyrelser, så er det jo et led i en større diskussion, der dybest set handler om kvinders synlighed i vores samfund. Derfor er det helt logisk, at der også i kunstverdenen kommer en reaktion. Tiden er simpelthen blevet moden til at sætte fokus på de kvindelige kunstnere og alt det, de havde og har at byde på, fortæller hun.

"Kunsthistorien forfalskes, når kvinderne bortcensureres"

Hos Kvindelige Kunstneres Samfund, der er en faglig forening for kvindelige kunstnere, ser man positivt på det stigende fokus på kvindernes plads i kunsthistorien.

- Vi mener, det er en vigtig sag, fordi udelukkelsen af kvinderne ikke alene rammer den enkelte kunstner. Det resulterer også i, at kunsthistorien forfalskes, når kvinderne bortcensureres, lyder det fra Lise Seier Petersen, der er forkvinde for foreningen, som blev grundlagt i 1916 for at fremme kvinders plads i kunstverdenen.

- Den nuværende interesse kan forhåbentligt bidrage til, at vejen til ligestilling bliver lidt kortere, og at kvinderne indskrives i kunsthistorien.

Lise Seier Petersen mener dog, der stadig er et stort stykke arbejde foran i forhold til at sikre de kvindelige kunstnere en position i kunstverdenen i fremtiden.

- Hvis tendensen skal føre til andet end en kortvarig trend, må der også de næste mange år argumenteres for og insisteres på kvindernes plads i kunsthistorien.