Playliste:
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5710d156a11f9f0b2087e037
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5710d1566187a512487ddc26
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5710d174a11f9f0b2087e03b
Fredag 22. april er det 100 år siden, en af verdens mest berømte violinister blev født: Yehudi Menuhin. Han er ikke længere iblandt os (Menuhin døde i 1999, 82 år gammel), så derfor lader vi en af hans bedste elever fejre ham. Det er den engelske violinist Daniel Hope, der har sammensat et meget personligt hyldestalbum, hvor han spiller musik, der er forbundet med Yehudi Menuhin.
I Menuhins fodspor
Ugens Album er tilrettelagt som et sammenhængende forløb, og Daniel Hope opfordrer til, at man hører det i sin helhed. Det begynder med en Violinkoncert af Mendelssohn, som Menuhin utroligt nok blev den første til at opføre, mere end 100 år efter Mendelssohns død. Da det ukendte ungdomsværk blev fundet i 1951, købte Menuhin manuskriptet, og han indspillede koncerten tre gange i løbet af sin karriere. Nu går Daniel Hope i hans fodspor, men spiller dog musikken på sin helt egen måde.
Duo for lærer og elev
Det andet store værk på albummet er en Dobbeltkoncert af Vivaldi for to violiner. Det er et værk, som Menuhin ofte spillede med sine elever - blandt andre Daniel Hope. På Ugens Album spiller Hope den sammen med en af sine gode venner, den græske violinist Simos Papanas. Og han spiller nogle af Bartoks små Duoer for to violiner sammen med den 14-årige svensker Daniel Lozakovitj, som i 2014 vandt 2. pris ved Menuhin Konkurrencen for unge violinister. På den måde er albummet fuld af sammenhænge, blandt andet til komponisterne Elgar og Enescu, som Menuhin kendte. Det slutter med Ravels jødiske bøn Kaddisch, som ved et tilfælde blev det sidste stykke, Daniel Hope spillede for sin gamle lærer.
Et musikalsk puslespil
Daniel Hope var lige som Menuhin selv vidunderbarn. Lige fra børnehavealderen fik han undervisning af den gamle mester. Teksthæftet til Ugens Album er fuldt af Daniel Hopes minder om ham: Sjove og søde fotos, huskesedler og hilsener. Erindringer om et vidtfavnende menneske.
“Yehudis mange interesser og evner var som et puslespil”, siger Daniel Hope. Og egentlig er Hope selv det nærmeste, man i dag kommer Menuhins type – ligesom sin “musikalske bedstefar” har han en yderst bred kunstnerisk smag og udfolder sig også som forfatter, verdensborger og fredsforkæmper. Menuhin ville – fortsat - have været stolt af sin elev.
