Hvis du længe har savnet at sende et orange hjerte, en havfrue eller en kælk til dine venner, så er her godt nyt.
Der er nemlig mere end 30 nye humørikoner på vej til din telefon eller tablet.
De mange nye emoji’er kommer med den næste opdatering til Iphone og Ipad, Det skriver flere udenlandske medier i dag.
Blandt de mere opsigtsvækkende ikoner er en række forskellige kønsneutrale ansigter i forskellige farver, former og aldre.
Derudover vil der også dukke en række nye dyr op, såsom en giraf, en zebra, et pindsvin og et par fra flokken af uddøde racer, nemlig en blå og en grøn dinosaur.
Kommer i den næste opdatering
Er man mere til feer, havfruer og Dracula, skuffer den nye omgang ikoner heller ikke.
De farverige og sjove humørikoner er ganske populære og har for alvor sat sit præg på vores kommunikation de senere år.
For to år siden valgte Oxford Dictionaries ligefrem at kåre en emoji – den der griner så meget, at tårerne løber – som årets ord.
Og tidligere i år fik de små ikoner deres egen film – det måtte jo komme – med ’Emoji filmen’, der dog ikke fik megen anmelderros med på vejen.
De nye emoji’er er allerede tilgængelige i beta-version i næste uge, men for andre dukker de op med den næste ’iOS 11.1’-opdatering senere dette efterår.