Ukraine har fyldt nærmest alt i Simon Lereng Wilmonts liv de seneste år.
Først brugte han knap to år på at filme livet på et midlertidigt børnehjem i Lysychansk i det østlige Ukraine tæt ved den russiske grænse, der længe har været præget af uroligheder.
Resultatet blev filmen 'A House Made of Splinters' – på dansk 'Et hus af splinter' – der sikrede ham en instruktørpris på Sundance Filmfestival i USA, hvor filmen havde sin verdenspremiere sidste år.
Nu har filmen også sendt Simon Lereng Wilmont og hans Ukraine-historie til Hollywood.
Søndag kan den nemlig vinde en af de eftertragtede Oscar-statuetter, og derfor går instruktøren og hans dansk-ukrainske filmhold i morgen op ad den røde løber sammen med alle de store stjerner.
- Der er mange, der har hevet fat i mig derovre og gerne vil snakke med mig, for det har været lidt en overraskelse, at vi blev nomineret.
- Den havde ikke særlig godt fat i USA før, så mange kendte ikke filmen, selvom den har vundet på Sundance, en af de fineste festivaler derovre. Den var gået lidt i glemslen, tilføjer han.
'Folk skriver til mig fra hele verden'
Simon Lereng Wimont har længe kæmpet for at sætte Ukraine og landets sociale problemer på dagsordenen. Han har trods alt set med egne øjne, hvad det gør ved børn, når deres forældre ikke kan tage sig af dem.
- For eksempel er der ikke nogen alkoholbehandling – du skal selv kvitte alkohol ved egen hjælp. Dér ville det ikke være forfærdelig dyrt at få en behandling stablet på benene, siger Simon Lereng Wimont med tanke på mange af børnenes forældre.
Lige siden Rusland invaderede Ukraine, har han rejst verden tynd for at vise sin film og for at sikre, at samtalen om Ukraine ikke forstummer.
- Da krigen kom, var det som om, at folk var mætte. "Ikke mere fra Ukraine, tak – vi ser det jo hver dag på tv". Forstå mig ret, rigtig mange har set filmen, men det var alligevel som om, at interessen kølede lidt ned, fortæller Simon Lereng Wilmont.
Det ændrede sig til gengæld fuldstændig, da 'A House Made of Splinters' blev Oscar-nomineret.
Med ét voksede interessen for Simon Lereng Wilmonts ukrainske film og de udsatte børn. Så meget, at det faktisk er lige lovlig overvældende for filmskaberen, der slet ikke er vant til den slags opmærksomhed.
- Jeg kan slet ikke nå at svare alle. Folk skriver til mig fra hele verden om, at nu har de endelig fået set filmen, og hvordan den har rørt dem. Og de vil høre, hvad der er sket med børnene og de voksne, fortæller han.
Børnehjemmet i Lysychansk, der ligger i et russisk kontrolleret område, er dog forladt og beskadiget fra bombardementerne, men alle er heldigvis i sikkerhed, siger filmskaberen. De er enten i udlandet eller bosat i byer vest for de russisk kontrollerede områder.
Drengen Koyla, der nu er blevet teenager, er for eksempel blevet adopteret af en ressourcestærk familie. Til gengæld er mange søskende blevet skilt fra hinanden – det gælder også Koyla og hans søskende.
Til frokost med Spielberg og Blanchett
Det er første gang, at Simon Lereng Wilmont er Oscar-nomineret, og det er naturligvis også anledningen til, at vi mødes med instruktøren i indre København, kort inden han flyver til Los Angeles for at varme op til Oscar-showet.
Dagene op til prisuddelingen skal bruges til at netværke og lave lobbyarbejde for filmen, så Oscar-juryen får øje på den og giver den en stemme.
- Der ligger så meget bagved Oscar'en. Det handler om, hvor meget man kan få filmen ind på jurystemmernes nethinde. Ofte kræver det en masse penge, og det er ikke penge, vi har haft mest af. Vores film er mere word of mouth, siger han.
Få dage før interviewet har han faktisk allerede været et smut i Hollywood for at deltage i en stor frokost med alle de andre nominerede. Her fik han en smagsprøve på, hvad der venter ham denne weekend.
- I skal forestille jer, at der bliver taget imod én med smokingjakke, der er publicister over det hele og folk hiver og flår i én. Så kommer man indenfor, og så står Steven Spielberg derovre og Cate Blanchett drysser forbi. Det er da en lidt speciel oplevelse.
Faktisk er det lidt et cirkus, indrømmer Simon Lereng Wilmont, der ikke føler sig naturligt hjemme blandt de store stjerner.
Til gengæld glæder han sig over, at reaktionerne på 'A House Made of Splinters' har været gode op til prisshowet. For nylig fik filmen også en flot anmeldelse af filmen i New York Times, så der er faktisk en god summen rundt om den dansk-ukrainske film på den anden side af Atlanten.
Gode snakke og en lille vodka med de ansatte
Filmskaberen er dybt taknemmelig for Oscar-nomineringen og opmærksomheden, den får, men han kan samtidig ikke lade være med at hæfte sig ved kontrasten mellem børnehjemmet og den røde løber, han nu skal betræde.
I det hele taget er der langt fra Hollywood til det østlige Ukraine, hvor han i øvrigt også filmede sin forrige film, 'Olegs krig – en barndom i skyggen af krig', der handlede om en dreng og hans bedstemor.
- Det er to verdener, der er så langt fra hinanden, at jeg næsten ikke kan forstå det. Altså, at have stået i Ukraine med fødderne i græsset og så lige pludselig være i en helt anden verden med glitter, flotte kjoler og berømtheder, siger instruktøren og tøver.
- På en måde synes jeg, at det er lidt mystisk, at de to verdener skal mødes, tilføjer han.
Men børnehjemmet i Lysychansk og Hollywood mødes i dén grad nu.
Simon Lereng Wilmont, hans producer Monica Hellström og hans ukrainske hold har nemlig besluttet, at børnehjemmets leder Margaryta Burlutska og underviser Olga Tronova skulle med til Oscar-showet efter deres indsats for de mange børn, der har været forbi det midlertidige børnehjem.
- Vi har haft så tæt et samarbejde, og det er blevet til et venskab, så jeg synes, det ville være rigtig mærkeligt at være derovre uden dem, siger han.
Simon Lereng Wilmont ser meget op til de to kvinder, der har arbejdet med udsatte børn i over 20 år.
- Jeg synes, det er vildt, at de har beholdt den gejst og det håb, der også skal til for at arbejde med børn i denne her situation i så mange år.
- Jeg har tilbragt ufattelig mange timer med at snakke om alt mellem himmel og jord med de to – og i ny og næ måske også taget et lille glas vodka med dem. Vi ved nærmest alt om hinanden, tilføjer han.
Dyster mod film om russisk politiker
Men hvad så med vinderchancerne til weekendens Oscar-uddeling?
Selv tror Simon Lereng Wilmont ikke ligefrem på en sejr til hans dansk-ukrainske film. Bare det at være nomineret er da også stort i sig selv, synes han.
- Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg ikke, at er os, der kommer hjem med den gyldne statuette. I år er en af de stærkeste dokumentarselektioner, der har været i meget lang tid, forklarer han.
Blandt de andre nominerede dokumentarfilm finder man blandt andet HBO-filmen 'Navalny' om den russiske politiker og fængslede oppositionsleder Aleksej Navalnyj.
Er der noget, du glæder dig særligt til derovre?
- Det, jeg glæder mig allermest til, er at tilbringe lidt tid med Olga og Margaryta og høre, hvordan de oplever alt det der.
- Og så glæder jeg mig til at se min kone i sin kjole og til at ligge lidt ved poolen med mine børn. Resten tror jeg bare, at jeg tager som et eventyr – så må der komme, hvad der kommer.