Af Brian McGuire, historiker og forfatter

”Julen har bragt velsignet bud” siger salmen, mens der opstilles julekrybber overalt i landet og ude omkring i verden. En skik der først kom til Danmark efter Anden Verdenskrig, men som i dag er blevet en nærmest selvfølgelig del af mange juleudstillinger. Selv figurerne kan nu købes i næsten ethvert supermarked.

Måske handler det om mere end en charmerende juleskik, når krybben opstilles som en fast del af den danske julefejring.

I disse år oplever mange danskere, at traditionel folkekirkelig kristendom bliver beriget gennem nye former for tro og praksis. Pilgrimsfærd, retræter, lystændinger i kirker og på grave udtrykker en sanselig, kropslig kristendom som udvider folkekirkens rammer. Ordets kristendom bliver til handlingens tro.

For nogle danskere er denne nye spiritualitet en søgen efter en livsform, der engagerer hele mennesket. For andre er den blot et modefænomen.

Men den nye spiritualitet er faktisk med til at bekræfte, af den kristne tro kan forny sig og udtrykke troens indhold på nye måder.

Frans af Assisi ville kropsliggøre Jesu fødsel

Sådan har det næsten altid været i kristendommens historie.

I 1223 besluttede Frans af Assisi, at han ville gøre Kristi fødsel mere nærværende for almindelige mennesker. I landsbyen Greccio i Italien fortalte han en god ven, at han ønskede ”at handle til minde om spædbarnet, som blev født i Bethlehem og vise hvordan, det blev lagt i en krybbe med halm, mellem et æsel og en okse. Jeg vil gerne se alt dette med egne øjne”.

Frans fik sit ønske opfyldt, og herefter blev krybben udstillet overalt hvor franciskanerbrødrene kom. De var dygtige til at prædike og derved gøre Evangeliets indhold konkret og synligt. Jesu fødsel blev iscenesat på en måde, hvor selv det yngste barn kunne opleve det.

Julekrybben ud af det offentlige rum

Oppe i nutiden har julekrybben fået sig sine modstandere, idet repræsentanter for det verdslige samfund har fundet den upassende i det offentlige rum.

I 2012 forsøgte rådmænd fra byen Santa Monica i Californien at få fjernet en julekrybbe, der havde været en tradition i byen gennem 60 år. Der blev klaget over, at julekrybbens høje figurer blokerede udsigten i trafikken, og at den kostede borgerne penge.

I Frankrig blev en julekrybbe i rådhuset i Nantes forbudt på grund adskillelse af stat og religion. Men retten bestemte, at julekrybben kunne tillades. Angiveligt fordi den ikke brugte religiøse symboler – på trods af hvad man egentlig ser i julekrybbens indretning.

Nisser, Jesus og rutsjebaner

I Danmark er der givetvis mange flere nisser end Jesus-figurer, og ingen tager anstød af julekrybber i det offentlige rum. Men det er interessant, at Tivolis julekrybbe blev fjernet for nogle år siden. Givetvis for at skabe plads til flere forlystelser, men alligevel en verdsliggørelse af julens fejring i den danske forlystelseshave.

I Nibe Kirke i Nordjylland blev Skandinaviens måske største julekrybbe, med 300 håndlavede italienske terrakottafigurer, fjernet og overført til Vendsyssel Kunstmuseum. Blev julekrybben anset for at være for ”katolsk”, eller var der bare ikke plads i kirken?

Det er indlysende, at julekrybben kan bruges både af fromme kristne og af kulturkristne. Men krybben er symptomatisk for nutidens interesse i at levnedgøre religiøs tro. For ganske få år siden blev det hævdet fra mange kloge eksperters side, at religion var på vej ud af det offentlige rum.

I dag ser det dog ud til, at religion og praksis lever videre og fornyer sig både i Danmark og Europa. Denne udvikling kan muligvis til dels skyldes islams tilstedeværelse i nutidens Europa. Desto mere muslimer giver udtryk for dybfølt tro, desto mere udfordres kulturkristne til at granske deres egen overbevisning.

Julekrybben har dobbelt betydning

Men hvad der sker hos os, er mere end en reaktion mod en anden religion. Er Danmark og Europa på vej til en afkristning eller en genkristning?

Julekrybben kan tages til indtægt for begge synspunkter. Den kan ses blot som en juledekoration eller den kan opleves som en markering af julens mening.

Også i en tid hvor julens fejring slet ikke behøver at indeholde et religiøst element. For mens det kan være ”politisk korrekt” at ønske ”Seasons Greetings” frem for ”Velsignet jul”, forbliver krybben hos os som en påmindelse af en århundrede gammel tradition, som nu lever videre hos os.

Julekrybben viser, at kristendommen igennem sin historie gang på gang har vist en forbløffende evne til at omdefinere og genskabe sig selv. Denne vitalitet kan ses i den måde, hvorpå vi fejrer jul, og hvor blandt andet den samme julekrybbe, som Frans opfandt for næsten 700 år siden, stadig er et fast element.