Jazzmesser, gudstjenester med rapmusik, oplæg om okkultisme og tantrasex og debatter om religionsfrihed, fattigdom og demokrati.

Der bliver malet med den brede pensel, når en betydelig del af dansk kirkeliv fra i dag og frem til søndag afholder Danske Kirkedage under navnet Himmelske Dage i København.

Tidligere har idrætshaller og lokale skoler dannet ramme om dagene, og det har i høj grad været et møde for folk tilknyttet kirkelivet. Men i år er rammerne gaderne i hjertet af hovedstaden, og der er lagt op til, at alle kan være med.

- Det er en anledning for de danske kirker med folkekirken i spidsen til at få placeret kristendommen i nogle nye arenaer ude i fuld offentlighed, lyder det fra Hans Raun Iversen, der er lektor i praktisk teologi og leder af Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet.

Han er ikke overrasket over, at de danske kirker har valgt at gøre årets kirkedage til en bred kulturfestival med mange forskellige tilbud.

Det passer nemlig til den udvikling særligt folkekirken gennemgår disse år. En udvikling Hans Raun Iversen er med til at afdække i projektet ”What Money Can’t Buy”. I samarbejde med en række forskere tilknyttet Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet undersøger han hvilken rolle, folkekirken indtager i disse år, hvad det er, den har at tilbyde sine medlemmer.

- Indtil nu har projektet vist, at folkekirken opfører sig parallelt til det øvrige, offentlige kulturliv. Og her handler det om at markedsføre sit produkt efter bedste evne med de muligheder, man har, fortæller han.

Gammel tradition i nye klæder

Kirkedagene har været afholdt hvert tredje år siden 1968. I år er det første gang, at dagene afholdes som en folkelig festival under åben himmel i gader og stræder. Det er også første gang, at navnet Himmelske Dage bruges.

Jarle Tangstad er næstformand i styregruppen bag Himmelske Dage og ledende præst i frikirken Kirken i Kulturcentret i København.

Han fortæller, at ambitionen har været at skabe en folkelig fejring, der møder københavnerne i øjenhøjde.

- Mange har en stereotyp opfattelse af kirken. Jeg håber, vi kan nedbryde nogle fordomme og vise, at kirken også rummer fest og samtaler midt i bylivet, fortæller han.

Signal til omverdenen

For biskop over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, handler festivalen blandt andet om at vise danskerne, hvad kirken anno 2016 er.

- Vi er en mangfoldig kirke i en international verden. Vi forholder os til de aktuelle situationer i Danmark og i verden omkring os, og igennem debatter og samtaler på festivalen håber vi på, at vi kan bidrage til de offentlige samtaler om blandt andet flygtningesituationen, religion, bæredygtighed og kulturliv.

Både Jarle Tangstad og Peter Skov-Jakobsen ser kirkerne som aktive spillere i dansk samfundsliv, og det er en af de helt centrale årsager til, at kirkedagene er rykket derud, hvor danskerne befinder sig.

- Vi vil gerne møde danskerne ansigt til ansigt i en åben dialog, fortæller biskop Peter Skov-Jakobsen.

Brandingekspert: Det er sidste udkald

Og det er på høje tid, at især folkekirken kommer på banen, når det gælder kontakten med sin omverden.

Sådan lyder det fra Kresten Schultz Jørgensen, der er stifter af og direktør i kommunikationsbureauet Lead Agency.

- Mens resten af samfundets offentlige institutioner har udviklet sig og deres måde at kommunikere på, er det gået uhyre langsomt for folkekirken. At der som noget nyt fokuseres på en høj grad af involvering og markedsføring viser, hvorfor den allerede har tabt, lyder det fra Kresten Schultz Jørgensen.

- I dag arbejder alle øvrige institutioner i samfundet med en involverende samtaleform. Det er det, der virker.

Derfor mener Kresten Schultz Jørgensen, at kirkerne og især folkekirken med Himmelske Dage gør alt det rigtige i et kommunikationsmæssigt perspektiv, fordi dagene i høj grad har samtalen mellem kirkerne og deltagerne som et centralt element.

Om det er nok og i tide har han dog sine tvivl om.

- Det bliver interessant, om folkekirken kan håndtere den høje grad af involvering, som den lægger op til. Jeg mener, at man sagtens kan forvente af folkekirken, at den kan levere på dette område, siger han og fortsætter:

- Kan den ikke det, så lever den ikke op til, hvad folkekirken som offentlig institution skal kunne i dag. Og så synes jeg ærligt talt, at man skal rive kåberne biskopperne og trække dem i løn.

Den oplagte mulighed

På Københavns Universitet ser Hans Raun Iversen Himmelske Dage og dagenes folkelige tilgang til den kirkelige samtale som et udtryk for, at kirken har fulgt med tiden og udnytter, at det med årene er blevet offentligt anerkendt, at kirken i høj grad skaber en kulturel ramme om koncerter, foredrag og andre kulturarrangementer.

- Folkekirken har for alvor fundet ud af, at kultur og kristendom er tæt forbundet i Danmark. Der er principielt ingen grænser for kirkens integration i den øvrige kultur. Det, kirken gør, skal blot have kvalitet og give kirkeligt mening, lyder det fra Hans Raun Iversen.

- Så Himmelske Dage er i høj grad folkekirken og de øvrige kirker, der har øjnet en oplagt mulighed for at positionere sig hos danskerne.