- Vi kender det jo alle sammen. Vi har alle prøvet at lytte til noget musik, der på en eller anden måde bragte os ud af det fysiske rum og ind i en kontekst, hvor vi mistede jordforbindelsen. Ligesom Gospel i Harlem eller beatet på en natklub, hvor folk pludselig ender i ekstase.

Sådan prøver komponist, musiker og entertainer Sigurd Barrett at forklare, hvad det er, musikken kan, og hvordan musikken i sig selv kan blive helt religiøs.

Som en del af programmet under Kirke- og kulturfestivalen Himmelske Dage, optrådte han i Kristi himmelfartsferien med sit projekt ’Sigurd fortæller Bibelhistorier’, hvor han har komponeret musik til nogle af biblens, ifølge ham, bedste og vigtigste fortællinger.

Også jazzmusikeren Dicte har i weekenden været på scenen under den kirkelige festival. Hun mener ligesom Sigurd Barrett, at musikken kan meget af det samme som religion og spiritualitet.

- Der er et helle i kunst, ligesom der er et helle i tro. Det er et sted man kan træde ind og få fred, siger hun.

Talent og tro i vuggegave

Både Dicte og Sigurd Barrett er vokset op i familier, hvor tro og religion har haft en særlig plads.

For Sigurd Barrett er hans forhold til kristendommen kommet ind med modermælken.

For Dicte gennem sin opvækst hos sin morfar, der dengang var biskop i Københavns Stift. Hun vil dog ikke beskrive sig selv som hverken kristen eller religiøs.

- Jeg tror ikke på nogen gud. Men jeg har samtidig en følelse af, at der simpelthen må være et eller andet større derude, der gør, at hele verden ikke er gået op i kaos. At der de fleste steder i verden er en harmoni, siger hun.

Selvom de to kunstnere ikke har samme forhold til Gud og tro, er de dog begge enige om, at deres musiske talent er en gave, og at de derfor skal bruge den.

- Min morfar fortalte mig, at man skal forvalte sit pund. Mit pund er, at jeg kan synge og skrive musik, og så har jeg pligt til at forvalte det pund. Det er i virkeligheden nok det, der er min spiritualitet, siger Dicte.

Også Sigurd Barrett førler en forpligtelse overfor sine kunstneriske evner.

- Jeg er blevet begavet med nogle talenter, ligesom alle mennesker er. Men jeg bilder mig ikke ind, at talenterne kommer fra mig selv. Jeg tror, at det hele kommer fra Gud. Og så er jeg bare glad for at få lov til at modtage og være en form for router eller formidler, siger han.

Tro kan være en drivkraft i musikken

For Sigurd Barrett var hans religion i lang tid noget han holdt ind til kroppen. Det var hans personlige anliggende og kom ikke andre ved. Heller ikke gennem hans musik.

Det var dog kun indtil, han blev kontaktet af Danmarks Kirkelige Mediecenter og spurgt, om ikke han ville skrive musik til bibelhistorier for børn. Et foretagende han i starten var tøvende omkring, men som han til sidste overgav sig til.

- Da jeg begyndte at skrive sange om kristentemaer, oplevede jeg bare en total ekstra dimension af det at skrive musik. Det havde pludselig en langt højere mening end bare at skrive en sang, som folk kunne synge med på eller som egnede sig i et børne-tv univers, siger han.

Også Dicte har brugt sin spiritualitet mere direkte i sin musik. Hun fortæller, hvordan et af hendes mest populære numre ’Touch’ har et budskab om tro og smerten ved ikke at kunne tro.

- Alle tror, at nummeret handler om forholdet mellem mand og kvinde. Det gør det overhovedet ikke. Jeg synger på et tidspunkt: ’I mine drømme drømmer jeg, at du var her’. Her synger jeg i virkeligheden om længslen efter at kunne tro på Gud eller noget større, siger hun.

En inspirationskilde for både musiker og menneske

For selvom Dicte ikke er troende, mener hun at religion og spiritualitet er en kæmpe inspirationskilde til musik og lyrik. Hun beskriver, hvordan religion indeholder nogle rettesnore og tematikker, som man kan trække på både som musiker og menneske.

- Der er nogle leveregler og noget ro. Alle vores moralbegreber kommer fra religion, så det er ligesom den rene form af, hvordan vi skal behandle hinanden. Og det kan man i hvert fald trække på. Om man så tror på Gud eller ej, siger hun.

For Sigurd Barrett er religionens budskaber heller ikke kun brugbare, når han skal udtrykke sig musisk. For ham er det fundamentet han står på. Og selvom han møder fordomme om, at livet som religiøs må være lig med livet i et forrigt århundrede, må han siges at være eksemplet på det modsatte.

- Jeg er kristen, og det vil mene, at der ikke er særlig meget rock n’ roll over. Men jeg lever jo et liv fuld af rock n’ roll og ramasjang, og det er jeg sikker på, at gud er meget rummelig omkring. For mig er han ikke en tilknappet dommer, men en stor kærlighedskraft, siger han.