VIDEO Lettelse ovenpå finalepladsen: Jeg var virkelig bange for at ryge ud

Der var dømt både lettelse, glæde og tilfredshed, efter tre deltagere og deres læremestre klarede sig videre til finalen i Vidunderbørn.

- Jeg var virkelig bange for at ryge ud – og det gjorde jeg ikke! Så er jeg bare SÅ glad!

Sådan lyder den første reaktion fra 14-årige Villads, efter han lørdag aften har klaret sig videre til finalen i Vidunderbørn, hvor han skal kæmpe om den endelige sejr med sangeren Al-Fadl og pianisten Rune.

Strengen sprang

Lettelsen ses tydeligt i øjnene på både Villads og læremester Kim Sjørgren. Villads’ violinstreng sprang til generalprøven - efter den i sidste uge smuttede på direkte tv - så der var dømt ekstra mange nerver inden aftenens udsendelse.

Der var heldigvis ingen grund til bekymring.

Se alle reaktionerne fra vidunderbørnene og deres læremestre i videoen øverst her på siden. Tryk på afspil.

Finalen i Vidunderbørn finder sted 12. december.