Den amerikanske IT-gigant Google afviser nu blankt den potentielt mest vidtrækkende af de tre konkurrencesager, som EU-kommissær Margrethe Vestager har rejst mod selskabet.
Det er sagen om Googles mobilsystem Android, der driver mellem otte og ti af de smartphones, der sælges i verden, og estimeret tre fjerdedele af mobilerne i EU.
Langt hovedparten af de Android-mobiler, der sælges, leveres med en hel pakke af Google-tjenester, fx Google Maps, Google Music, browseren Chrome og Googles søgemaskine.
Fordi Google har en dominerende position med Android-systemet, er præinstalleringen af disse apps og tjenester konkurrenceforvridende, fordi konkurrerende tjenester ikke kan opnå samme fremmelige placering på mobilerne, mener EU.
Google: Android er frit og åbent
Men det er noget vås, mener Google, der i en blogpost fra i går afviser anklagerne og peger på, at også Microsoft og Apple præinstallerer deres egne apps på deres respektive mobilplatforme, iOS og Windows Phone.
Microsofts markedsandel er dog forsvindende lille, og Apples iPhones udgør globalt blot 10-12 procent af markedet, mod Googles op mod 90 procent.
Googles Android-system er dog betydeligt mere åbent, mener Google. Android består af i grove træk af tre lag - kernesystemet, der i sig selv er en lidt skrabet oplevelse, men som til gengæld er frit og åbent, og kan bruges og ændres gratis af alle.
Ovenpå dette lægger de fleste mobilproducenter pakken med Google-tjenester, kaldet Google Mobile Services og ovenpå her tilpasser de enkelte producenter så udseendet, så en Sony-mobil ser anderledes ud end en Samsung-mobil, selv om begge bruger Android.
EU: Presser Google for meget på ?
Men det er også muligt for mobilproducenter at fravælge Googles tjenester, og for eksempel installere sine egne. Det har Nokia tidligere gjort - og det samme har Amazon. Og derfor kan man ikke tale om konkurrenceforvridning, lyder synspunktet.
Spørgsmålet, som EU undersøger, er dog blandt andet, om Google uretmæssigt har presset mobilproducenterne til udelukkende at installere Googles, men ikke andres, tjenester, eller om Google har forbudt producenterne at benytte andre Android-versioner, end dem Google anerkender.
Google har uden held måttet forsvare sig i en tilsvarende sag i Rusland, mens også Sydkorea har varslet at en tilsvarende sag kan være på vej. Det har flere gange været fremme, at problemet i princippet kunne løses ved blot at installere Googles app-store fra fabrikken, og så lade brugerne selv finde vej til de apps, de vil bruge.
Det tillader Googles betingelser imidlertid ikke - installerer man Play-store, skal man tage hele pakken af Googles apps.
Forløber mod Microsoft
Sagen har en forløber fra 2009, da Microsoft tabte en konkurrencesag i EU om browseren Internet Explorer, der var dybt integreret med Windows-systemet. Her lød klagen, at konkurrerende browsere ikke havde en chanche hos brugerne, fordi de fra start var filtret ind i Microsofts browser.
Microsoft tabte sagen og blev påbudt at lade brugerne selv vælge, hvilken browser de ønskede at installere. Microsoft er pudsigt nok en af medlemmerne i den industrialliance, der har klaget over Google.
Sagen mod Google er blot en ud af tre igangværende konkurrencesager, men anses for at være den værste, fordi trenden generelt går mod, at mere og mere omsætning flytter fra klassiske computere til apps og tjenester, der bruges fra en mobilskærm.