GRAFIK Derfor kan Danmark bruges som skattely

Danske myndigheder sender ikke oplysninger videre om kommanditselskaber, mens de udenlandske ejere "glemmer" at oplyse om overskuddet.

- Det er faktisk meget simpelt.

- Ifølge de danske regler er kommanditselskaber som udgangspunkt ikke skattepligtige herhjemme, og de danske myndigheder videregiver som udgangspunkt ikke automatisk oplysninger

Derfor kan Danmark bruges som skattely for udlændinge. Sådan lyder forklaringen fra skatteadvokat Torben Bagge, partner i advokatfirmaet Tommy V. Christiansen og ekstern lektor i skatteret på Aarhus Universitet.

I går offentliggjorde SKAT en undersøgelse, som viser, at danske kommanditselskaber blandt andet bruges til momssvig, hvidvaskning af penge og til at unddrage skat.

Ingen undrer sig over et dansk selskab

Torben Bagge fortæller, at en udenlandsk virksomhed eller person kan oprette et kommanditselskab i Danmark, som de kan drive deres forretning igennem. Pengene, som strømmer ind i selskabet, viderefører ejerne til en konto i udlandet, for eksempel i et skattely. Det kan ejerne som udgangspunkt gøre lovligt, uden at de danske myndigheder undrer sig.

Det skyldes, at danske kommanditselskaber generelt ikke skal betale skat, da det er ejerne selv, der skal beskattes af et eventuelt overskud.

Hvis ejerne er udenlandske, skal de altså betale skat i deres hjemland.

"Glemmer" ejerne dog at oplyse myndighederne i deres hjemland om, at deres danske selskab har et overskud, kan de ofte undgå at blive kontrolleret, da det er op til dem selv og de udenlandske myndigheder at sørge for, at der bliver betalt skat.

- Derfor kan det være en "smart måde" at skjule sig for myndighederne i hjemlandet i stedet for at sende pengene direkte til et skattely, som ofte bliver overvåget, siger Torben Bagge.

- Ingen undrer sig over, at man ejer et dansk selskab.

Informationsudveksling kan være løsningen

Kommanditselskaber bruges ofte til investere i skibe, vindmøller eller containere og er en udbredt virksomhedsform, som har været brugt længe herhjemme.

Ud af de i alt 5.381 aktive kommanditselskaber i perioden 2010-2014 i Danmark har 384 af dem udenlandske ejere.

Af SKATs undersøgelse fremgår det, at der for 205 af selskaberne er en forøget risiko for, at de bliver brugt som middel til skatteundragelse. Det svarer til syv procent af alle danske kommanditselskaber.

Ifølge skatteadvokat Torben Bagge er løsningen på problemet dog ikke at forbyde virksomhedsformen.

- Danskere kan ikke bruge et kommanditselskab til skatteundragelse, og det er en populær virksomhedsform, som giver nogle fordele, for eksempel en begrænset hæftelse for ejerne, siger han.

- I stedet burde man vil blive bedre til at udveksle informationer mellem landenes myndigheder.

Han foreslår, at der oprettes en praksis for 'effektiv automatisk informationsudveksling', så myndighederne i virksomhedsejernes hjemland automatisk får besked om et eventuelt overskud.

De europæiske lande har ifølge Torben Bagge både internt og i samarbejde med USA allerede forbedret vilkårene for informationsudveksling siden SKATs undersøgelse blev lavet.

Kommanditselskab:

  • Et kommanditselskab er en klassisk selskabsform. Det betegnes K/S.

  • Denne form for selskab ejes af to typer af partnere - komplementaren og kommanditisterne.

  • Mindst én deltager, komplementaren, skal hæfte personligt og ubegrænset for al gælden i selskabet.

  • De øvrige partnere, kommanditisterne, hæfter kun for det indskudsbeløb, de har tegnet for.

  • Det specielle ved selskabsformen er, at det kun er ejerne, der skal betale skat. Børsnoterede selskaber, A/S, skal betale selskabsskat og skat af deres udbytte.